Ung VU-kandidat om abort i EU-lande: Polen er et skræmme-eksempel

Mens partierne i Folketinget kæmper med at tage stilling til Etisk Råds anbefaling om at hæve abortgrænsen, er mange ungdomspolitikere ikke i tvivl. Det kom tydeligt frem til nyligt arrangement om EU-landenes abortregler.
Foto: Christian Curdt-Christiansen
Jonas Pullich Knudsen, EP-kandidat (V)
Hvis man bliver gravid, før man er fyldt 18 år, skal man have sine forældres samtykke til at få en abort. Hvis ens forældre ikke giver den samtykke, vil man være juridisk tvunget til at fuldføre graviditeten.

Det er virkeligheden for et ukendt antal danske piger under 18 år, der hvert år bliver mor mod deres vilje.

Det fortæller næstformand i Jordemoderforeningen Mette Rotesan mandag til en gruppe af ungdomspolitikere, der er mødt op i foreningens lokaler på Skt. Annæ Plads centralt i København for at blive klogere på abort. Idet hun beskriver den barske virkelighed for gravide under 18 år, kan man med det samme mærke stærke følelser blusse op i de fremmødte.

Selvom de fleste partier i Folketinget har meget svært ved at blive enige med sig selv om en holdning til abortlovgivningen, er der nemlig i partiernes ungdomsorganisationer allerede en bred enighed om, at der er brug for at fjerne mange af de begrænsninger, der er på retten til abort.

Således er repræsentanter fra både Rød-Grøn Ungdom, der samarbejder med Enhedslisten, SF Ungdom, Radikal Ungdom, Venstres Ungdom og Liberal Alliances Ungdom mødt op til arrangementet. På trods af de store ideologiske slagsmål, man ellers kunne forvente fra så broget en forsamling, er det næsten ikke til at høre forskel på dem, når snakken falder på abort.

Han fremhæver Polen som skræmmeeksemplet på, at retten til abort er truet - selv inden for EU’s grænser.

De deler en tydelig konsensus, der hurtigt kommer frem, når diskussionen får frit spil: Gravide under 18 år bør ikke behøve deres forældres samtykke for en abort, abortgrænsen skal hæves betydeligt fra de nuværende 12 uger, og der er store problemer forbundet med abortsamrådene, der beslutter, hvorvidt en kvinde kan få en abort efter tolvte uge.

Fodslæbende moderpartier

En af de fremmødte er Jonas Pullich Knudsen, der er taget helt fra Fyn for at kunne deltage. Han er mangeårigt medlem af Venstres Ungdom og kæmper i disse dage for at få så høj en placering som muligt på Venstres kandidatliste til næste års europaparlamentsvalg.

For Pullich Knudsen, der beskriver sig selv med ordene “grøn, liberal og ung”, er kampen for en friere abort en del af den større liberale frihedskamp for en mindre stat og mere individuel frihed, og han er derfor ikke i tvivl om, at abortgrænsen skal hæves til 18 uger. Han fremhæver Polen som skræmmeeksemplet på, at retten til abort er truet - selv inden for EU’s grænser. For polske kvinder er abort kun muligt, hvis graviditeten er et resultat af voldtægt eller truer morens liv.

Hverken Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF, Liberal Alliance, De Radikale eller Alternativet har meldt ud, hvilken abortgrænse de ønsker

VU vedtog ved deres landsmøde søndag officielt, at de ønsker abortgrænsen hævet til 18 uger. Dermed har de indtaget en langt mere klar position end moderpartiet Venstre, som siden sidste år har ønsket en diskussion om at hæve abortgrænsen, men endnu ikke har lagt sig fast på, hvilken grænse de ønsker.

Den dynamik - et ungdomsparti, der ønsker friere adgang til abort, og et moderparti, der stadig diskuterer detaljerne med sig selv - går igen for mange partier. Af de partier, der er åbne for at hæve abortgrænsen, er det kun Enhedslisten, som har lagt sig fast på, hvilken konkret grænse de ønsker, som for dem er 22 uger.

Når partierne på Christiansborg er tilbageholdende med at tage endelig stilling til abortspørgsmålet, kan det meget vel skyldes, at der ikke nødvendigvis er stor folkelig opbakning til at hæve abortgrænsen.

Hverken Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF, Liberal Alliance, De Radikale eller Alternativet har meldt ud, hvilken abortgrænse de ønsker - på trods af at deres ungdomspartier i mange tilfælde har taget stilling til det for uge- eller månedsvis siden.

Ungdomspolitikere kan skubbe på

Når partierne på Christiansborg er tilbageholdende med at tage endelig stilling til abortspørgsmålet, kan det meget vel skyldes, at der ikke nødvendigvis er stor folkelig opbakning til at hæve abortgrænsen.

En Voxmeter-måling foretaget for Ritzau i januar viste, at kun 36 procent af danskerne bakker op om at hæve grænsen med mindst seks uger.

Muligheden for at rykke på folks holdninger gennem samtale og offentlig debat kan altså blive afgørende for, at ungdomspolitikerne kan lykkes med deres mål om en friere abort.

Den måling skal dog ses i lyset af, at en måling bare fire måneder forinden placerede opbakningen til en højere abortgrænse på kun 13 procent af befolkningen. På bare de fire måneder med debat om abortgrænsen omkring nytår tyder det altså på, at enormt mange danskere blev overbevist om nødvendigheden af en højere grænse.

Muligheden for at rykke på folks holdninger gennem samtale og offentlig debat kan altså blive afgørende for, at ungdomspolitikerne kan lykkes med deres mål om en friere abort.

Landsformand for SF Ungdom, Alexander Blavnsfeldt, der også er mødt op til Jordemoderforeningens arrangement, pointerer, at det nogle gange er politikeres opgave at overbevise vælgerne om, hvilken vej der er den rigtige at gå. Og det tror han på, også kan være muligt, når det kommer til abort. Den analyse bliver mødt med nikken fra de andre ungdomspolitikere samlet om bordet.

Den frie abort fejrer sit 50-årsjubilæum i Danmark i år. Abortgrænsen er aldrig blevet hævet og ligger stadig på 12 uger, ligesom den gjorde i 1973. Det betyder, at Danmark i dag er blandt de mest abortrestriktive lande i EU.

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

 

Studentermedjælper på Netavisen Pio. Studerer statskundskab ved Københavns Universitet.


Flere artikler om emnet

Annonce