Annonce

Uro i Alternativet: Fem sure opstød til Fock

Stikpiller og frontalangreb regner ned over den nyvalgte leder af Alternativet.
Selvom Alternativets medlemmer lørdag pegede på Josephine Fock som ny politisk leder, har den nye frontfigur har ikke just fået en varm modtagelse.

Oven på formandsopgøret skal man se langt efter rygstød til Fock, mens de første dage har budt på frontalangreb og kritiske stikpiller fra flere sider.

Partiløs, arbejdsløs, tandpine, træt og ondt i halsen

Mandag trak to af partiets helt centrale skikkelser sig fra deres poster. Rasmus Nordqvist vil ikke længere være politisk ordfører, efter at medlemmerne - allerede i anden runde af afstemningen - valgte ham fra som kandidat til posten som politisk leder i Alternativet.

Også talspersonen for hovedbestyrelsen og tidligere politisk chef for partiet, Leila Stockmarr, trækker sig øjeblikkeligt fra alle sine poster for at “give andre plads, der tror mere på den strategi, der er lagt frem for partiet”, siger hun til Berlingske.
 

Tidligere presserådgiver: Fra vagthund til skødehund med Fock i front

I kølvandet på weekendens kampvalg har den tidligere presserådgiver og folketingskandidat for Alternativet, Bjarke Charlie Serritslev, meldt sig helt ud partiet.

“Partiløs, arbejdsløs, tandpine, træt og ondt i halsen. Så blev det altså godt nok lige mandag,” skriver han på Twitter.

Bjarke Charlie Serritslevs klagesang får et like med på vejen fra Alternativets stifter Uffe Elbæk.

placeholder

Nu går Alternativet fra at være vagthund til skødehund med Josephine Fock i front

Den tidligere kandidat for Alternativet begrunder sin udmelding - og udmeldelse - med, at Josephine Fock ønsker et tættere samarbejde med statsminister Mette Frederiksen (S) og den socialdemokratiske regering.

“Nu går Alternativet fra at være vagthund til skødehund med Josephine Fock i front,” skriver han i SMS til Politiken.
 

Skifteren: Ingen når Nordqvist til sokkeholderne

Efter lørdagens afstemning forlod Uffe Elbæk, ifølge flere medier, festen, før den overhovedet var kommet i gang. Den afgående formand og stifter af Alternativet støttede - ligesom den samlede folketingsgruppe - Rasmus Nordqvist som ny politisk leder.

Ingen når dig til sokkeholderne, når det gælder at kommunikere partiets politik. Punktum

Uffe Elbæk kunne kun lige svinge sig op til at sige, at han glædede sig “til at forstå nuancerne i det, Josephine siger”. Meddelelsen om at Rasmus Nordqvist trækker sig som politisk ordfører, benyttede Uffe Elvæk til endnu en gang at minde om, at Nordqvist - i hans øjne - havde været den rigtige aftager:

“Ingen når dig til sokkeholderne, når det gælder at kommunikere partiets politik. Punktum,” skriver Elbæk i en kommentar på Twitter.

placeholder

Tirsdag er det blevet besluttet, at Torsten Geil (AL) bliver partiets nye politiske ordfører.
 

Tidligere medarbejder om Fock: “Jeg var decideret bange for hende”

En tidligere centralt placeret medarbejder i Alternativets sekretariat på Christiansborg er på Facebook ude med en hård kritik af Josephine Focks ledelsesstil. Hun beskriver Fock som både humørsyg og opfarende:

"Jeg var decideret bange for hende," lyder det blandt andet fra den tidligere medarbejder, som også har været både folketings- og kommunalvalgskandidat for Alternativet.

Hun kan ikke håndtere uenighed på nogen måde

Josephine Fock kritiseres blandt andet for at have overfuset både folketingskollegaer og -medarbejdere. Det nævens også, at folk i partiet gik i en stor bue udenom Josephine Fock for at undgå hendes iltre temperament.

Hun kan ikke håndtere uenighed på nogen måde, lyder vurderingen, som ikke ønskes uddybet over for Netavisen Pio.
 

Tidligere folketingsmedlem: Hun er ikke interesseret i at lytte

Fremstillingen af Josephine Fock som en hård leder, bekræftes af Pernille Schnoor, der er tidligere folketingsmedlem for Alternativet.

Det er noget med hendes lederstil, hvor hun var meget hård

I et interview med Politiken siger hun, at Josephine Fock skabte konflikter og stress i partiet. Derfor forstår hun ikke, at medlemmerne i Alternativet nu har peget på Fock som ny leder.

“Det er noget med hendes lederstil, hvor hun var meget hård og kunne blive oplevet som meget lidt forstående og lyttende, hvis der har været problemer. Hun har ikke virket interesseret i at lytte og forstå,” siger Schnoor til Politiken.

Ifølge avisen kritiserer andre, der har været tilknyttet partiet, også Fock for hendes ledelsesstil. De vil dog ikke stå frem med navns nævnelse.
 

Udfordren: Hun får et par måneder

Heller ikke Theresa Scavenius, der tabte til Josephine Fock i den sidste og afgørende afstemning, lader til at have et ønske om at melde sig under fanerne for at samle partiet omkring den nye leder.

I stedet vil hun give Fock “et par måneder” til at udfolde sit projekt. Derefter vil hun forbeholde sig retten til at kritisere den nye linje, hvor hun finder det nødvendigt. Det fortæller hun i et interview med Berlingske.

Det interne “mandat” har Scavenius planer om at “udnytte” fremover

Theresa Scavenius søgte medlemmernes mandat til at trække Alternativet i en mere radikal og kompromisløs retning på klimaområdet, hvor Josephine Fock har lagt op til et tættere samarbejde med regeringen. 42 procent af medlemmerne støttede Scavenius’ mere radikale linje, mens 58 stemte på Fock.

Det interne “mandat” har Scavenius planer om at “udnytte” fremover til at pege partiet i en mere klima-radikal retning, fortæller hun i interviewet.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet