USA er endnu engang blevet rystet af voldsomme masseskyderier, hvor mere end 30 mennesker har mistet livet, efter at to bevæbnede mænd uafhængigt af hinanden, men med få timers mellemrum åbnede ild dels i et supermarked i El Paso i staten Texas og dels uden for en restaurant i Dayton, Ohio.

De to episoder var var de 6. og 7. skyderier alene i år, som havde mere end fire ofre. De sørgelige voldshandlinger startede et nærmest rituelt spil i medierne, hvor primært Demokraterne krævede strammere våbenlovgivning og Republikanerne afviste for i stedet at ville fokusere på alt muligt andet, som de fleste udeforstående efterhånden for længst har konstateret, alligevel ikke hjælper.

Debatten om den amerikanske våbenlovgivning præger sålede de potentielle demokratiske præsidentkandidater, som lige nu kæmper om vælgernes opmærksomhed, forud for næste års primærvalg.

ikke mindst tidligere kongresmedlem Beto O’Rourke har forsøgt at tage politiske point på masseskyderierne. Han er selv fra El Paso og har brugt sagen til at angribe præsident Trump. O’Rourke meldte blandt andet ud, at han ikke mente at præsidenten var velkommen i El Paso, hvor størstedelen af indbyggerne har latinamerikansk baggrund.

Når det alligevel ikke rigtig rykker for O’Rourke, så skyldes det at Demokraterne eller i hvert fald de førende kandidater, langt hen af vejen er enige om at våbenpolitikken skal strammes – og langt hen er vejen er enige om, at Trumps retorik mod indvandrere er med til at bære brænde til bålet blandt folk som har onde hensigter.

Hvem kan være Trump-kritiker #1

Valgkampen blandt Demokraterne har i høj grad båret præg af at være en konkurrence om hvem der kan være den største modstander af Præsident Trump og mindre på at kandidaterne har fremlagt deres egen politik.

Undtagelsen er senator Elizabeth Warren, der har fremsat forslag om blandt andet studentergældslettelse, børnepasning, en millionær-skat, selskabsskat, billige boliger og opdeling af store tech-virksomheder.

Bernie Sanders har indtil videre ikke spillet ind med nye udspil, men forsøger sig med en række af de temaer som han også brugte i valgkampen mod Hillary Clinton, nemlig en sundhedsforsikring til alle og gratis universitetsuddannelse.

Time Magazine har samlet en række af kandidaternes større politiske udspil her.

Bidens falmende stjerne

Ser man på meningsmålingerne, så er den tidligere vicepræsident Joe Biden fortsat favorit til at blive Demokraternes præsidentkandidat til næste års præsidentvalg i USA.
Men Bidens opbakning er dog faldet fra lidt over 40 procent i begyndelsen af maj til i dag, hvor den kun ligger er lige over 30 procent. Faldet skyldes ikke mindst en lang række mindre heldige debatoptrædener, hvor han har fremstået som det han er – en ældre herre på 76.

Senest da han under afslutningen af en tv-debat, opfordrede folk til at gå ind på hans hjemmeside ”30330”. Det Biden forsøgte at sige, var at folk skulle sende kampagnen en SMS, men det kom helt forkert ud.

Joe Biden har altid lavet mange sproglige svipsere, men når man sammenholder det med hans fremskredne alder, så må det efterhånden tolkes som alderdomstegn.
De to senatorer Bernie Sanders og Elisabeth Warren, begge på partiets venstrefløj, ligger side om side, men stadig et stykke efter Biden. De to nyder  en opbakning fra omkring 15 procent af vælgerne og udover dem, er der yderligere en håndfuld kandidater, som har opbakning fra blot et par procent af vælgerne.

Og mens Biden er gået tilbage, er det især Elisabeth Warren, som i disse måneder har medvind i målingerne, hvor hun har fordoblet sin tilslutning siden starten af juni. Bernie Sanders, som mange ellers troede kunne bygge videre på resultatet fra 2016, står til gengæld lidt i stampe og oplever  ikke den samme ’buzz’, som der var i valgkampen mod Hillary, hvor især de unge vælgere flokkedes om ham.

Ung kandidat skovler penge ind

Ser man på kandidaternes evne til at tiltrække penge, så er donorerne endnu ikke solgt på Joe Bidens kandidatur. Den tidligere vicepræsident har indtil videre ”kun” indsamlet 21 millioner dollars (knap 140 millioner kroner).

Der er ikke altid sammenhæng mellem evnen til at samle penge ind og opbakningen, men på det her tidspunkt viser tallene noget om hvem pengemændene har tiltro til – og hvem de ikke har.

Og selvom Joe Bidens 21 millioner dollars kan lyde som mange penge, så blegner det lidt i forhold til Bernie Sanders, der med 46 millioner dollars, er den der har samlet flest penge sammen – godt hjulpet af det netværk af smådonorer, som han byggede op i den sidste præsidentvalgkamp.

Nummer to på indsamlingslisten er Elizabeth Warren med 35 millioner dollars.

Herefter kommer der en overraskelse. Pete Buttigieg, den tidligere borgmester fra den lille by South Bend i Indiana, står i de vægtede målinger kun til 5,5 procent af stemmerne, men på fundraisningstallene er han klart nummer tre med 32 millioner dollars indsamlet. Buttigieg tilhører, sammen med Joe Biden, den moderate fløj i partiet. 37-årige Buttigieg er krigsveteran fra flåden, uddannet fra Harvard og så er han erklæret homoseksuel.

Trump er stadig i spil

Demokraterne er på nuværende tidspunkt favoritter til at vinde præsidentposten. Men selvom det indimellem kan være svært at forestille sig, så kan man endnu ikke afskrive Trump. Ser man på meningsmålingerne, hvor de forskellige Demokratiske kandidater bliver stillet overfor Trump, så er det på nuværende tidspunkt langt fra en form sag, at Demokraterne eventuelle kandidat vinder.

Trump er på trods af eskapaderne på Twitter, en regering i permanent opløsning, almindeligt kaos og meldinger, der stikker i alle retninger, ret populær i vælgerkorpset.

Nogle målinger viser de demokratiske kandidater med et stort forspring på over 10 procent, mens andre kandidater faktisk taber i et hypotetisk valg imod Trump.
Det skyldes ikke mindst, at nogle af kandidaterne ikke er så kendte blandt vælgerne endnu, og målingerne bliver mere præcise, når Demokraternes nominering af præsidentkandidat er i hus.

Men for at vinde nomineringen skal kandidaterne først igennem en række primærvalg i delstaterne, hvor de delegerede til Demokraternes partikonvent skal findes. Her har kandidaterne især fokus på de stater der stemmer tidligt – Iowa, New Hampshire, Nevada og South Carolina – og allerede nu rejser de staterne tyndt for at skaffe sig opbakning.

Hvem vælgerne i Iowa peger på afgøres den 3. februar 2020.