Flygtningestrømmene har ikke været større siden 2. Verdenskrig, og i lille Danmark er der kommuner, der har flere erfaringer med at modtage og integrere flygtninge end os andre. Deres erfaringer vil jeg gerne trække på.

Kan vi være bekendt at bruge pavilloner som boliger til flygtninge? Hvor gamle er de 43 børn, der kommer? Er det bedst at placere de flygtninge, der kommer så samlet som muligt eller så spredt som muligt? Det er nogle af de spørgsmål, som vi stiller os selv i Køge og i mange andre kommuner rundt omkring i Danmark.

En udfordring, der er til at føle på
I Køge kommune skal vi i år modtage 117 flygtninge. Når de må familiesammenføres kommer der 17 ægtefæller og 43 børn. Inden sommerferien skal vi finde 70 boliger. Køge er en almindelig dansk gennemsnitskommune. 117 nye borgere og 70 boliger inden sommerferien; det er en udfordring der er til at tage at føle på. Dertil kommer jo, at der er tale om borgere, der har brug for hjælp.

Vi hilser udfordringen velkommen. Som i mange andre kommuner, oplever vi i Køge, at der bliver født færre børn og andelen af ældre over 70 år er stærkt stigende. Vi har brug for borgere i den arbejdsdygtige alder, og deres børn skal blive medborgere, der tager en uddannelse og i fremtiden er med til bidrage til samfundet. Hvis vi griber udfordringen med flygtningene, der kommer til vores kommune rigtigt an, så kan der være tale en win-win-situation.

Men hvordan griber vi udfordringen rigtigt an? Og her er det så, at spørgsmålene dukker op, om hvorvidt vi kan være bekendt at bruge pavilloner som boliger til flygtninge? Om hvor gamle de 43 børn er? Og om det er bedst at placere dem så samlet som muligt eller så spredt som muligt? Jeg har ikke svarene, og de erfaringer vi gør os, må vise os vejen. Men vidensdeling på tværs af kommunerne er vigtig. Flygtningestrømmene har ikke været større siden 2. Verdenskrig, og i lille Danmark er der kommuner, der har flere erfaringer med at modtage og integrere flygtninge end os andre. Deres erfaringer vil jeg gerne trække på. I kommunerne er det at modtage flygtninge ikke et politisk-ideologisk spørgsmål; det er en udfordring, der skal løses i praksis og i størst mulig enighed mellem partierne i byrådene og kommunalbestyrelserne og i samarbejde på tværs af forvaltningerne på rådhuset.

Det er borgere og ikke rådhuse, der skaber integration
Samtidig er det interessant at se, hvordan vores lokalsamfund og frivillige foreninger samler sig, bakker op og engagerer sig i at modtage flygtningene. Som lokalpolitiker er det både dejligt, men også meget interessant at se, hvordan vi som kommune lukrerer på, at frivillige medborgere løfter en opgave, som kan være svær for en kommune og myndighed og varetage -nemlig at byde velkommen, få folk til at føle sig velkommen og dermed engagere sig og bidrage til samfundet. Jeg er helt overbevist om, at en stor del af nøglen til at håndtere modtagelsen af flygtningene rigtigt fra start, ligger hos os som medborgere og i de frivillige foreninger. Det er ikke på rådhuset integrationen sker -det er ude blandt borgerne -ude i samfundet.

Som lokalpolitiker mener jeg, at en sag som denne, med at håndtere de store flygtningestrømme, er et fremragende eksempel på, hvor vigtigt det lokale kommunestyre er. Tænk, hvis det var Udlændingeservice, der ned på lokalt niveau skulle sørge for at finde boliger til de mange nye borgere! Man ser det for sig; større forsamlinger placeret på række uden hensyntagen til de lokale forhold.

Kommunerne er bedst til at håndtere flygtningestrømme
Som lokalpolitiker mener jeg, at en sag som denne, med at håndtere de store flygtningestrømme, er et fremragende eksempel på, hvor vigtigt det lokale kommunestyre er. Tænk, hvis det var Udlændingeservice, der ned på lokalt niveau skulle sørge for at finde boliger til de mange nye borgere! Man ser det for sig; større forsamlinger placeret på række uden hensyntagen til de lokale forhold. Nej, i kommunerne kan vi skabe nærheden og se på det enkelte menneske, som kommer. Vi har forbindelsen til de lokale foreninger og borgere. Vi kan formidle kontakter, så der kan skaffes tøj, møbler og udstyr. Vi er tæt på borgerne og kender de lokale forhold. Det må være en af de stærkeste forudsætninger for en god start på livet i Danmark.

Og hvis vi vil det, har vi en unik mulighed for at gøre de mange flygtninge til en ressource for vores samfund. Men vi skal lære af hinanden på tværs af kommunerne og vi skal benytte os af de mange frivillige medborgere, der gerne vil gøre en indsats for at byde velkommen til lokalsamfundet.

Marie  Stærke (f. 1979)er uddannet stud.mag. og har siddet i Byrådet i Køge siden 2001. I perioden fra 2007-2013 var hun borgmester. I dag er hun viceborgmester og gruppeformand for Socialdemokraterne i Køge.

'Kommunale rødder' er en fast klumme på netavisen Pio, der to gang ugentligt vil bringe indlæg fra en række af socialdemokratiets førende byrådsmedlemmer.