Starthjælp dumpede: Ingen langvarig effekt på arbejde

Starthjælpen havde ikke nogen langvarig effekt på flygtninges tilknytning til det danske arbejdsmarked, viser en ny analyse fra Tænketanken Kraka. Der er derfor også stor usikkerhed om, hvorvidt regeringens meget omtalte integrationsydelse vil få flere i arbejde.
Regeringen genindførte sidste år en af de såkaldte fattigdomsydelser, nemlig starthjælpen, denne gang under navnet integrationsydelse. De nye regler betyder, at man skal have opholdt sig i Danmark i mindst syv ud af de sidste otte år, for at være berettiget til kontanthjælpen. Har man ikke det, er man kun berettiget til integrationsydelsen, som er på SU-niveau, og altså markant lavere end kontanthjælpen.

Den officielle begrundelse for at indføre ydelsen er, at det skal være mere økonomisk attraktivt at gå fra offentlig forsørgelse til arbejde. Men ser man på de langsigtede effekter, så tyder det ikke på, at starthjælpen fik flere i arbejde, viser en ny analyse fra Tænketanken Kraka.

Ingen beskæftigelseseffekt efter syv år
”7 år efter ankomst til Danmark har reformen [indførelsen af starthjælpen, red.] ikke nogen effekt på arbejdsmarkedstilknytning”, hedder det i analysen.

Analysen ser på stor en del af flygtninges indkomst, der kom fra beskæftigelse og arbejdsindkomst. Ved at sammenligne gruppen af flygtninge der kom til Danmark inden 2002, hvor reglerne om starthjælp trådte i kraft, med gruppen der kom til Danmark efter 2002, og derfor var omfattet af reglerne, forsøger Kraka at udregne effekten af starthjælpen.

Efter tre års ophold i Danmark kan iagttages en tendens til, at de flygtninge, der er omfattet af starthjælpen, i lidt højere grad har indkomst fra erhvervsarbejde. Det er dog dokumenteret, at dette skyldes lavere starthjælp. En anden forklaring kan være, at de grupper, der kom i 2002 og 2003, efter tre år stod midt i en økonomisk højkonjunktur, og derfor havde lettere ved at få arbejde.

På trods af den stigende erhvervsindkomst, så er den samlede indkomst for flygtningene, når de offentlige ydelser medregnes, dog markant lavere for den gruppe, der er omfattet af starthjælpen. Starthjælpen har altså samlet set betydet, at flygtningene har fået færre penge at gøre godt med.

Og selv den midlertidige stigning i beskæftigelsen varer som nævnt ikke ved: ”Efter syv år forsvinder forskellen i den samlede indkomst mellem de to grupper (…) Dette afspejler, at forskellen i såvel erhvervsindkomst som overførsler er forsvundet.”

Lavere ydelser kan skade integrationen
Det tyder på, at den eneste sikre effekt af at indføre starthjælpen i nullerne, var at flygtninge oplevede et markant fald i deres indkomst. Og som Kraka gør opmærksom på, så ”kan den lavere indkomst som følge af starthjælp have haft negative konsekvenser for integrationen, som trækker i den anden retning”, det vil sige i retning af mindre erhvervsdeltagelse.

Regeringen forventer selv, at indførelsen af den nye integrationsydelsen vil øge den langsigtede, strukturelle beskæftigelse med 400 personer. Men som vi tidligere har fortalt her på Netavisen Pio, så bygger de beregninger på en lang række skøn og antagelser, frem for håndfaste erfaringer.

Det er med andre ord højst tvivlsomt, hvorvidt integrationsydelsen reelt vil sikre en stigning i beskæftigelsen i den størrelsesorden, regeringen har stillet i udsigt.

 


Kommentarer fra Facebook