Verdens rigeste mand: “Fagforeninger skaber en bønder og herremænd-situation”

Tesla

Verdens rigeste mand: “Fagforeninger skaber en bønder og herremænd-situation”

Elon Musks konflikt med fagbevægelsen kan komme til Danmark. Han har længe kæmpet mod fagbevægelsen i resten af verden.

Elon Musk, ejer og direktør, Tesla
Billedtekst

Elon Musk, ejer og direktør, Tesla

Foto: NASA

“Jeg er modstander af ideen om fagforeninger, men måske af en anden årsag, end folk måske forventer.”

Det udtaler Elon Musk, som er direktør i elbilproducenten Tesla, i et interview torsdag med New York Times.

Derefter udlægger han denne potentielt overraskende årsag til hans fagforeningsskepsis.

“Jeg kan bare ikke lide noget, som skaber en slags “bønder og herremænd”-slags ting. Og jeg mener, at fagforeninger naturligt prøver at skabe negativitet i en virksomhed og skabe en “bønder og herremænd”-situation.”

Elon Musk er verdens rigeste person og sidder for tiden fast i en vidtrækkende faglig konflikt i Sverige, da fagforeningen IF Metall forsøger at få Tesla til at tegne overenskomst i Sverige. Det er en konflikt, som norske havnearbejdere allerede har tilsluttet sig i solidaritet med de svenske bilarbejdere.

En konflikt, som nu meget vel kan sprede sig til Danmark. Arbejdsmarkedsforsker Bent Greve fra Roskilde Universitet vurderer over for Berlingske, at sandsynligheden for, at danske fagforeninger tager del i en sympatistrejke, er “stor”.

Mange års kamp mod fagbevægelsen

Musk og Tesla har i årevis forsøgt at forhindre Teslas ansatte i at organisere sig eller tegne overenskomst. Det er en kamp, de indtil videre er lykkedes så godt med, at Tesla ikke nogensinde har tegnet en overenskomst i noget sted, hvor de er tilstede.

I USA er Teslas kamp mod fagforeninger til tider skredet over grænsen til kriminalitet.

Tilbage i marts kunne New York Times berette, at en domstol vurderede Tesla skyldig i at tage ulovlige midler i brug for at forhindre sine ansatte i at organisere sig. Konkret var en ansat blevet fyret for at have opfordret sine kollegaer til at melde sig ind i en fagforening, ligesom Musk også havde truet ansatte med ikke at kunne få aktier i Tesla, hvis de stemte for at få en fagforening.

I en anden sag om arbejdsforhold blev Tesla dømt for racediskrimination på en fabrik i Californien og skulle betale et beløb svarende til knap 16 millioner kroner i erstatning. På fabrikken var der ifølge flere ansatte indført raceadskillelse mellem arbejderne.

Musk selv giver dog udtryk for i interviewet torsdag, at alle ansatte i Tesla trives.

Han forklarer i interviewet onsdag, at alle ansatte i Tesla har samme rettigheder, ligesom der er rig mulighed for at stige i graderne internt i virksomheden.

Før det nye interview, hvor Musk erklærede sig uenig i selve ideen om fagforeninger, havde han tidligere været mindre kategorisk.

“Jeg er ikke imod alle fagforeninger,” skrev han i 2018

Christian Curdt-Christiansen

Statskundskabsstuderende ved Københavns Universitet.

Læs mere om:

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.