Vismændene konkluderer i sin efterårsrapport, som blev offentliggjort tirsdag, (Hovedkonklusioner, kapitel III) således, at faldet i arbejdsstyrken ikke i sig selv udgør et problem, som udløser “et særligt behov for offentlig indgriben”.

I stedet kan den sag - altså manglen på arbejdskraft - løses på en ret enkel måde, ifølge de økonomiske vismænd: Arbejdsgiverne må simpelthen bare til lommerne og betale en lidt bedre løn.

På økonomi-sprog hedder det:

en tilpasning i lønningerne på arbejdsmarkedet

“Det er derfor et naturligt udgangspunkt, at markedsmekanismen på arbejdsmarkedet vil sørge for at skabe en ny ligevægt, hvor efterspørgslen efter arbejdskraft tilpasser sig udbuddet. Det vil konkret indebære en tilpasning i lønningerne på arbejdsmarkedet, hvilket er en sag for arbejdsmarkedets parter.”

Billige lejeboliger går til de velbeslåede

Også på en anden måde skaber de økonomiske vismænd klarhed.

Vismændene konkluderer således i kapitlet om “regulering af private lejeboliger”, at de billige lejeboliger i stort omfang går til de velbeslåede. Altså dem med høj løn og lang uddannelse.

Vismændene konstaterer, at lejen i private lejeboliger opført frem til 1991 er huslejereguleret - og lejen kan derfor ikke frit aftales mellem ejer og lejer.

De private lejeboliger opført frem til 1991 omfatter cirka 75 procent af alle private lejeboliger.

Målt på gennemsnitlig husleje er de huslejeregulerede boliger cirka 17.000 kroner eller 30 procent billigere om året end uregulerede lejeboliger, viser vismændenes analyse.

Blandt lejere med lav- og mellemindkomst i før-1991-lejeboliger er den gennemsnitlige årlige besparelse cirka 12.000 kroner.

Men for folk med høj indkomst, der bor i før 1991-lejeboliger, ligger besparelsen i snit på 25.000 kroner om året.

Eller sagt på en anden måde: De mest attraktive lejeboliger tilfalder ofte folk med høj indkomst.

ikke er særlig målrettet lejere med lave indkomster

“Vores analyser viser, at huslejeregulering ikke er særlig målrettet lejere med lave indkomster. Hvis der er et politisk ønske om at gøre mere for at sikre billige lejeboliger til husstande med lave indkomster, bør man derfor overveje andre instrumenter,” siger overvismand Carl-Johan Dalgaard ifølge en pressemeddelelse.

Det økonomiske råderum vokser

Vismændene mener i øvrigt også, at det økonomiske råderum er ni milliarder kroner større end anslået af Finansministeriet og regeringen.

Finansministeriet anslår man, at råderummet frem mod 2030 ligger på 55 milliarder kroner i overskud i de offentlige kasser.

Men nu anslår de økonomiske vismænd, at råderummet frem mod 2030 vil udgøre hele 64 milliarder.