Annonce

16.000 har søgt om Arne-pension og DA glæder sig over trepartsforhandlinger

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
16.000 har indtil nu søgt om Arne-pension. Og Morsø, Frederikshavn og Billund kommuner har den største andel ansøgere set i forhold til den aldersgruppe i kommunen, som kan søge.

Dansk Arbejdsgiverforening glæder sig over at S-regeringen har indkaldt til trepartsforhandlinger om at skaffe flere hænder til det hungrende arbejdsmarked. Og Berlingskes nyhedschef, Simon Andersen bliver ny topchef på radio Loud.

Velkommen til dagens Aktuelt.

 

Arne-pension: Størst andel ansøgere til tidlig pension i Morsø, Frederikshavn og Billund kommuner

På den første måned har godt 16.000 personer ansøgt om ret til tidlig pension. Morsø, Frederikshavn og Billund kommuner har den største andel ansøgere set i forhold til den aldersgruppe i kommunen, som kan søge.

Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

Fra den 1. august har der været mulighed for at ansøge om ret til tidlig pension for dem, der er født i 2. halvår 1955 frem til og med 1960. Lever de op til de generelle betingelser i ordningen og kravene til anciennitet, har de mulighed for at gå på tidlig pension op til tre år før folkepensionsalderen, som for disse årgange er 67 år.

På godt fire uger har godt 16.000 personer set over hele landet ansøgt. Flest ansøgere er der naturligt i de større kommuner, men kigger man på andel ansøgere set i forhold til den aldersgruppe, som kan søge, er det andre kommuner, der ligger i toppen. Her ligger Morsø, Frederikshavn og Billund kommuner, mens Gentofte, Rudersdal og Hørsholm kommuner ligger i bunden.

På baggrund af den nuværende fordeling af det samlede antal ansøgninger, som Udbetaling Danmark har behandlet, har 31 pct. opnået ret til tre års tidlig pension. I alt 43 pct. har fået opgjort 42-43 års anciennitet på arbejdsmarkedet, som betyder, at de har ret til hhv. ét og to år på tidlig pension. I alt 26 pct. har fået opgjort en anciennitet på under 42 år.

Aftalen om ret til tidlig pension faldt på plads sidste efterår. Tidlig pension er en mulighed for at trække sig tilbage før folkepensionen for dem, der er startet tidligt på arbejdsmarkedet og har haft et langt og ofte hårdt arbejdsliv. De første personer, som opnår ret til tidlig pension, kan overgå til ordningen ved årsskiftet.  

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) siger:

“Antallet af ansøgninger fra ordningens opstart pr. 1. august bekræfter mig i, at der har været behov for vores aftale om tidlig pension. Jeg er stolt af, at vi fandt en løsning for dem, der har haft meget lange arbejdsliv, så de kan gå fra, før de er slidt helt ned og fortsat har livskvalitet i pensionsalderen.”

Hummelgaard glæder sig desuden over, at der er kommer ansøgninger fra hele landet: 

“Jeg er også meget tilfreds med at se, at der er bred fordeling af ansøgere i hele landet.”

Det er muligt at få ret til tidlig pension i enten et, to eller tre år før sin folkepensionsalder. Ancienniteten bliver opgjort ved 61 år. Har man som 61-årig været 44 år på arbejdsmarkedet, kan man få ret til tidlig pension i tre år. Har man i stedet været 43 eller 42 år på arbejdsmarkedet, kan man få ret til tidlig pension i to eller et år før folkepensionen.

Udbetaling Danmark behandler ansøgningerne om ret til tidlig pension, og ansøgerens anciennitet på arbejdsmarkedet beregnes ved at trække på oplysninger fra offentlige systemer og registre. Ansøgere kan selv supplere med egen dokumentation for blandt andet perioder på arbejdsmarkedet, som kan tælle med i beregningen af anciennitet. Det kan være relevant i tilfælde, hvor der ikke findes registeroplysninger, eller hvis man ønsker at korrigere de oplysninger, som indgår i opgørelsen fra Udbetaling Danmark.

 

DA: Trepartsforhandlinger skal levere mere arbejdskraft 

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) hilser velkommen, at S-regeringen vil indkalde arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger om mangel på arbejdskraft.

Administrerende direktør i DA Jacob Holbraad siger:

“Det er meget positivt, at regeringen nu indkalder til forhandlinger. Vi har i længere tid opfordret til, at vi handler nu for at skaffe flere hænder til virksomhederne. Arbejdsmarkedet er rødglødende, og vi skal finde løsninger hurtigt.”

“Vi har allerede spillet ud med en lang række forslag om blandt andet mere udenlandsk arbejdskraft, flere ældre på arbejdsmarkedet og unge hurtigere i job. Vi går naturligvis konstruktivt til forhandlingerne og er parat til at diskutere alle forslag, som kan give flere hænder og hoveder til danske virksomheder.”

“Det er ekstremt vigtigt, at vi leverer løsninger nu. Den største forhindring, som virksomhederne oplever, er mangel på arbejdskraft. Vi skal bruge opsvinget til at skaffe vækst i Danmark og sikre så mange som muligt fodfæste på arbejdsmarkedet.”

 

Nyhedschef på Berlingske overtager roret på Radio Loud

Den erfarne nyhedsmand Simon Andersen bliver ny programdirektør og chefredaktør for radiostationen Loud, hvor han skal sikre en radikal forandring.

Det oplyser Berlingske Media, der er medejer af radioen, i en meddelelse.

51-årige Simon Andersen kommer fra en stilling som nyhedschef på Berlingske. Tidligere har han haft samme job på nu hedengangne Radio24syv.

Han starter på sit nye job onsdag. Her afløser han Ann Lykke Davidsen på posten som programdirektør hos Radio Loud.

Loud gik i luften 1. april 2020. Siden har flere medier dog kunnet beskrive, hvordan radiostationen har kæmpet med lave lyttertal. I mange målinger har lyttertallet ligget omkring nul.

Den tidligere kanalchef, Ann Lykke Davidsen, trådte ud af direktionen tilbage i marts, men fortsatte som programdirektør og indholdsansvarlig. Men hun træder helt ud af Loud nu, oplyser hun i et opslag på sin Linkedin-profil.

Bestyrelsen for Radio Loud med koncerndirektør i Berlingske Media, Anders Krab-Johansen, i spidsen vil ikke acceptere så lave lyttertal, at Kantar Radio-Meter ofte ikke kan registrere dem.

“Når man har fået 60 millioner om året til at skabe journalistik, kulturdækning og debat, så skal det gøres ordentligt. Men Loud står i den situation, at man ikke kan få få hul igennem. Det er ikke tilfredsstillende,” siger Anders Krab Johansen til Politiken.

Derfor har han sammen med bestyrelsen drøftet, hvordan Radio Loud kan få en ny start:

“I min verden er Simon Andersen en stor brik i løsningen af det. Han er en journalistisk urkraft, som laver om, der hvor han er sat til at arbejde. Han har den farlighed og den eksperimentelle tilgang til tingene, som, jeg tror, er vigtig for en ny station som Loud.”

Simon Andersen skriver i et opslag på Facebook, at han vil “gøre alt” for at forvandle Loud til en succes:

“Jeg har brugt en del tid de seneste uger på at lytte til flere af LOUDs programmer. Det er ikke tosset. En del er sanseligt, nysgerrigt, underholdende, og kunne sagtens bringes i DR Lyd eller på Radio24syv, men som nu hades, uden at nogen har hørt det. Vreden er urimelig, men monumental, og den skal vendes. Det vil den blive. Jeg vil stå last og brast med medarbejderne på LOUD og sammen vil vil gøre alt for at skabe en succes, en radio, folk vil savne, hvis den ophører med at sende i 2024.”

placeholder

 

Læs mere her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet