3F: Det indeholder Price-restaurants udkast til “moderne” overenskomst 

Brødrene Price

3F: Det indeholder Price-restaurants udkast til “moderne” overenskomst 

Ifølge 3F vil ansatte miste mindst 10 konkrete goder, hvis fagforeningen havde sagt ja til luksusrestauranters forslag til en ny overenskomst.

James Price(tv) og Adam Price.
Billedtekst

James Price(tv) og Adam Price.

Foto: Brdr. Price

I løbet af de seneste måneder har konflikten mellem 3F på den ene side og selskaberne bag Brdr. Price og A Hereford Beefstouw raset.

Fakta har fløjet gennem luften, og det har været svært for mange at finde hoved og hale i, hvad det egentlig er for et tilbud fra arbejdsgiverne, 3F har sagt nej til.

Nu kommer 3F Københavns medlemsblad med en række punkter over, hvad de ansatte mister, hvis fagforeningen siger ja til arbejdsgivernes tilbud om, hvad de betragter som en “moderne” overenskomst.

Oversigt: Sådan ser udspillet ud

Ifølge 3F København vil de ansatte miste en række tillæg og goder.

Dette vil de ansatte blandt andet få med en ny "moderne" overenskomst:

  • 8 færre friweekender om året 

  • Det særlige løntillæg kaldet fritvalgskonto falder bort 

  • Ufaglærte mister tillæg for at arbejde om aftenen, i weekenden og på helligdage 

  • Generelt stor lønnedgang undtagen for faglærte kokke 

  • Anciennitetstillæg forsvinder 

  • 7 SH fridage forsvinder til faglærte gastronomer (hvis en helligdag falder på en dag, hvor timelønnede normalt har arbejde, går medarbejdere glip af løn. I de tilfælde vil arbejdsgiver ofte dække manglende løn)

  • Arbejde i 13 ugers turnus uden rammer for langt ud i fremtiden. Arbejdsgiver kan ændre vagtplan med 1 uges varsel.

  • Hviletiden kan nedsættes til 8 timer 1 gang ugentligt 

  • Ufaglærtes løn kan være ned til 125 kroner i timen

 

Tæt på dagpengeniveau

Ifølge 3F København er det største problem, at timelønnen kan være ned til 125 kroner hos ufaglærte tjenere.

Ifølge 3F København er det største problem, at timelønnen kan være ned til 125 kroner hos ufaglærte tjenere

Det er cirka 2 kroner mere i timen, end hvad dagpenge er, hvis man omregner beløbet til timeløn.

Tidligere har 3F København udregnet at restauranten A Hereford Beefstouw i Tivoli vil spare 1,7 millioner kroner om året på at opsige overenskomsten, hvilket blandt andet bunder i en lønnedgang til særligt de ufaglærte tjenere, vurderer fagforeningen.  

Netavisen forventer at bringe et interview med repræsentant for arbejdsgiversiden onsdag 

Opdateret.

Emma Inge Hansen

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 26.09.2023 - 18:55

Brødrene bruger åbenbart ordet "moderne" på samme måde, som Lars Lække gør.

Indsendt af Knud Thirup (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 26.09.2023 - 20:22

Jeg støtter principielt 3f i deres kamp, selv om jeg kan li' programmet "spise med Price."

Indsendt af Mark (ikke efterprøvet) den Onsdag den 27.09.2023 - 09:36

Hvis de fik trumfet de vilkår igennem, det som 3F remser op.
Så tror jeg kun det vil være et spørgsmål om tid før de fik dårlige anmeldelser.
Enten ville de i længden ikke kunne tiltrække en god arbejdskraft og/eller folk ville forlade arbejdspladsen efter meget kort tid, det vil sige at de mister medarbejdere med erfaring og drive og lyst til at give kunderne en god service og i sidste ende en god oplevelse.
Og så skal de hele tiden lære nye medarbejdere op, som i sidste ende ville koste dem tid og penge.
Jeg ved det fra mig selv de gange jeg har haft et arbejde med dårlige arbejdsvilkår.

Indsendt af Rasmus Hansen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 28.09.2023 - 22:07

"moderne" er udtrykket for arbejdsgiveres ret til at udbytte sine ansatte maksimalt.

Det er tid til solidarisk generalstrejke i hele landet for at vise sin foragt for den "moderne" model.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.