Annonce

Aflagte kampvogne til Ukraine, topskattelettelser indgik i kompromis og pant på kaffekrus

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
For at støtte Ukraines kamp mod den russiske invasion har en række lande inklusive Danmark indgået en aftale om at sende kampvogne af ældre dato til fronten.

Heri indgår en række kampvogne, som har været i kamp for det danske forsvar.

Tirsdag i folketingssalen slog statsminister Mette Frederiksen fast, at regeringens skattepolitik er et udtryk for et kompromis, og at alle tre regeringspartier hver især har fået lidt med og har måtte give sig på andre punkter.  

Derudover har Aarhus Kommune indført en forsøgsordning med pant på kaffekrus i et forsøg på at mindske mængden af takeawayemballage.

Velkommen til Netavisen Pios daglige nyhedsoverblik ’Aktuelt’.

God læselyst!

 

Aflagte danske kampvogne skal nu til Ukraine

Ældre kampvogne af typen Leopard 1A5, som ikke længere er i brug i det danske forsvar, skal nu til fronten i Ukraine.

Det skriver DR.

Kampvognene er en del af en større donation af ældre kampvogne, som sker i samarbejde med en række andre lande.

De danske kampvogne var ellers for flere år siden solgt til et firma i Flensborg, men en nyligt indgået aftale giver altså mulighed nu for at sende dem til Ukraine.

De danske kampvogne var i kamp i Eksjugoslavien i 1990erne.

 

Topskattelettelser indgik i kompromis

Den skattereform som SVM-regeringen ønsker indeholder blandt andet topskattelettelser. Det har vakt uro i dele af Socialdemokratiets bagland.

Men tirsdag i folketingssalen fortalte statsminister Mette Frederiksen(S), at skattelettelserne ikke var en idé som Socialdemokratiet kom med, da regeringens politik skulle forhandles på plads.

Det skriver Ritzau ifølge Sjællandske Medier.

”Jeg synes, at styrken ved den samlede skattepolitik, der ligger fra regeringens side, er, at det er lykkes at have et ben i forskellige lejre, siger statsministeren.

Skattereformen skal koste fem milliarder kroner og lægger op til at nedsætte topskattesatsen med 7,5 procentpoint for indkomster op til 750.000 kroner.

 

Forsøg med pant på kaffekrus i jysk kommune

Nu er det ikke kun tomme flasker og dåser, som forbrugerne vil kunne få pant tilbage for. I hvert fald i Aarhus Kommune.

Den østjyske kommune vil med en ny forsøgsordning indføre pant på kaffekrus.

Det skriver TV 2.

”Vi bruger enorme mængder takeawayemballage i Danmark, og forbruget er stigende. Derfor betyder det virkelig noget, hvis vi kan gøre det nemmere for både forbrugere og erhvervsliv at vælge et mere bæredygtigt alternativ til engangsemballage, siger Nicolaj Bang(K), rådmand for Teknik og Miljø.

Forsøgsordningen skal køre i tre år. De kaffebarer, som tilmelder sig forsøget, vil skulle betale lidt ekstra for de genanvendelige krus, som så til gengæld kan pantes efter brug.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Souschef, journalist og redaktionssekretær.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Åbenbart ingen grænser for våben, våben, våben. Har beslutningstagerne da ingen erkendelse eller tvivl om eskalering og faren ved denne gensidige oprustning og indsættelse af styrker? Nogen må sige, at nu er det nok.

Synes du skal give Putin besked.
Han lytter nok når det kommer fra dig.