”I 2020 skal den danske middellevetid være blandt de 10 højeste i verden,” proklamerede Statsminister Lars Løkke Rasmussen på Venstres landsmøde i 2009, og uddybede, at der ”er ingen grund til, at vi i Danmark ikke skulle kunne leve lige så længe som f.eks. svenskerne og nordmændene.”

Der er nu to år tilbage, hvis vi som nation skal nå at opfylde den ambition i 2020. Det, er der dog ingen tegn på, er ved at lykkes. For siden 2009 er Danmark rykket 0 pladser frem på ranglisten og ligger stadig på en 23. plads – haltende bagefter lande som Slovenien, Korea, og Storbritannien.

”Det er simpelthen en falliterklæring, at vi har en statsminister, som godt ved, at hans regering ikke leverer på området. Det går ud over folk, for resultatet er, at alt for mange bliver syge og alt for mange dør for tidligt. Det allerværste er, at det er så forventeligt, hvem det er, der stadig bliver alvorligt syge alt for tidligt. Det er først og fremmest de fattigste,” siger Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører i Socialdemokratiet til Netavisen Pio.

Statsminister vil ikke svare
På OECD’s seneste opgørelse fra 2015 over borgernes forventede gennemsnitslevealder kommer Danmark ind på en 23. plads, hvor Sverige ligger nummer 10 og Norge nummer 7. En nyfødt dansker kunne i 2015 forvente at leve 80,8 år.

Vi har i den grad en statsminister, som løber fra sit ansvar.

I OECD’s opgørelse fra 2009, da Lars Løkke holdt sin visionære tale, kunne danskerne derimod kun forvente at blive 79,1 år gamle – så gennemsnitsalderen er steget med 1,7 år. Men alle de andre landes gennemsnitsalder er ligeledes steget, så i 2009 lå Danmark også på en 23. plads – lige under OECD-gennemsnittet.

Derfor stillede Flemming Møller Mortensen den 12. januar 2018 følgende spørgsmål til Statsministeren:

Er statsministeren tilfreds med, at hans erklærede 2020-mål som statsminister om at bringe danskernes middellevetid op i top-10 på verdensplan ser ud til at være milevidt fra at blive indfriet?

Hvortil Statsministeren svarer:

”Jeg skal anmode om, at spørgsmålet stilles til sundhedsministeren som den vedkommende minister, jf. Forretningsorden for Folketinget § 20, stk. 1.”

Det svar er Flemming Møller Mortensen dog langtfra tilfreds med.

”Vi har i den grad en statsminister, som løber fra sit ansvar. Snakke, snakke, snakke udenom det, som han selv har italesat som statsminister tidligere. Han har en dårlig sag, og så sender han det bare videre til sundhedsministeren, fordi han ikke vil påtage sig den. Nu går vi naturligvis videre med det her til sundhedsministeren, og får hende til at forholde sig til det.”

De rigeste lever 10 år længere end de fattigste
Levealderen er ikke noget, der rammer befolkningen helt tilfældigt. For det første kan nyfødte danske piger forvente at leve 3,9 år længere end drenge, for det andet er levealderen i høj grad påvirket af sociale faktorer. En analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i 2016 viser, at levetiden for den fjerdedel af danskerne med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for den fjerdedel af danskerne med mindst uddannelse.

Tilsvarende lever personer i toppen af indkomstpyramiden markant flere år end personer med lave indkomster.

Den gennemsnitlige levetid for mænd i den højeste indkomstgruppe, de 25 procent rigeste, er i dag 83,3 år, mens middellevetiden for mænd i den laveste indkomstgruppe, de 25 procent fattigste, er 73,7 år. Blandt mænd er middellevetiden således næsten 10 år højere blandt de rigeste sammenlignet med de fattigste.

Synderne er rygning, alkohol, usund kost og for lidt motion
Før Lars Løkkes tale i november 2009 nedsatte regeringen en forebyggelseskommission, som skulle komme med anbefalinger til, hvordan danskernes gennemsnitlige levealder kunne højnes med 3 år.

Vi ved jo godt, hvad det er, der gør, at danskerne dør og har en lav middellevetid.

”Det er regeringens mål, at den gennemsnitlige levetid skal forlænges med 3 år over de næste 10 år. Regeringen nedsætter derfor en hurtigt arbejdende forebyggelseskommission, der skal analysere og fremsætte forslag til en styrket forebyggende indsats.”

Heri konstateres det, at rygning, alkohol, usund kost og for lidt motion er årsag til cirka 40 procent af alle sygdomme og tidlige dødsfald. ”Vi lever kortere, end vi burde, og vi er samtidig mere syge, end vi burde være. Mange af os er begyndt at leve sundere, men der er et stykke vej endnu,” konstateres det.

Men for Flemming Mortensen viser selve det, at ambitionerne med al sandsynlighed ikke vil blive indfriet, at regeringen ikke har gjort nok for at løfte forebyggelsesindsatsen:

”Vi ved jo godt, hvad det er, der gør, at danskerne dør og har en lav middellevetid. Det er tobak og mangel på fysisk aktivitet, derfor er den forebyggende og sundhedsfremmende dagsorden så afgørende vigtig at få prioriteret og lave handlinger på.”

S vil skærpe indsatsen mod tobak
Fra socialdemokratisk side ønsker man i høj grad at bedre indsatsen mod tobak. Man vil blandt andet skjule tobak i butikkerne, lave neutrale cigaretpakker og sørge for, at kontrollen med de butikker, der sælger tobak skærpes, så man sikrer, at der ikke bliver solgt tobak til unge under 18 år.

Var Løkkes mål ikke bare urealistisk fra starten?

”Nej jeg synes, det er rigtig godt at sætte sig ambitiøse mål. Men det er urealistisk for en Statsminister, som ikke handler politisk på det. Ting kommer ikke af sig selv, men skal følges op med handling. Det er garanteret derfor, Statsministeren overhovedet ikke vil tage sagen på sig og svare, når man spørger direkte til hans tidligere udsagn. Det går ud over folk, for resultatet er, at alt for mange bliver syge og alt for mange dør for tidligt.”

Socialdemokratiet barsler med en række nye initiativer på tobaksområdet, som præsenteres inden længe.