Tyrannen Lenin kaldte Eduard Bernstein for renegat, en overløber, der udfordrede Karl Marx og Friedrich Engels på deres teoretiske fremskrivning af socialismens uundgåelige sejr.

Det er denne Eduard Bernstein, som nu er hentet til Danmark i hovedværket: Socialismens forudsætninger og Socialdemokratiets opgaver. Det er en svær bog, og det er en smal bog.

Det er historikeren Claus Bryld, der syntes, vi manglede Eduard Bernsteins kritik af marxismen, så han har både oversat og skrevet den indledning, der placerer den tyske socialdemokrat (1850-1932) som “socialdemokratismens fader.”

Dermed får Eduard Bernstein sagt, at han ikke skal have plads i den socialistiske himmel som den rettroende

Da han gjorde op med de marxistiske sammenbrudsteorier, som aldrig blev andet end et akademisk åg på almindelige mennesker i det sovjetiske rum, så gjorde han det med en elskelig trosbekendelse.

“Jeg tilstår åbent, at jeg har meget lidt sans og interesse for det, man normalt forstår ved ‘socialismens endemål.’ Dette mål, hvad det end er, er intet for mig, bevægelsen er alt.” 

Dermed får Eduard Bernstein sagt, at han ikke skal have plads i den socialistiske himmel som den rettroende, men hellere vil resultaterne. Delresultaterne, som revisionismen og reformismen frembringer nærmest hver eneste dag.

Den danske familie

Claus Bryld gør fornemt rede for, hvordan datidens socialdemokratiske teoretikere som Gustav Bang og F. J. Borgbjerg tog ham ind i den socialdemokratiske danske familie, hvor den teoretiske debat foregik i små cirkler.

Det er bemærkelsesværdigt, at Eduard Bernstein svingede mellem de forskellige grupperinger, der stiftede tyske socialistiske partier, inden han for anden gang havnede i SPD og blev der.

Nu sværmes der på ny i ’Selskab for Marxistiske Studier.’

Han er sin egen, ikke noget med lakajtjeneste for hverken de store navne eller de stærke organisationer. Karl Marx og Friedrich Engels får læst og påskrevet og bliver analyseret til den modsigelse, der holder frem til Sovjetunionens sammenbrud.

Lad det være sagt med det samme. Det er en svær bog og en smal bog. Men alligevel ganske interessant med en udgivelse på et tidspunkt, hvor universitetsmarxister har kastet sig ud i et nyt afdansningsbal, selv om man troede det forbi efter satsningen i 1970'erne.

Nu sværmes der på ny i ’Selskab for Marxistiske Studier.’

Selvfølgelig kan man ikke anmelde et meget teoretisk værk og et så gammelt værk,  uden at man må spørge, om det er brugbart i dag? 

Claus Bryld henviser selv til den teoretiske debat, som er genstartet af Pelle Dragsted i bogen ’Nordisk Socialisme’.

God inspiration til debatten i dag

Da jeg første gang mødte op i en marxistisk studiekreds engang i 1960'erne, syntes jeg, at det var svært, og det blev kun til to af de seks planlagte aftener.

På den anden side er Eduard Bernsteins liv og virke en god inspiration til debatten om bevægelsen i dag, hvor fagbevægelse og parti har berøringskvababbelser.

han ser egentlig Socialdemokratiet som et parti, der har nogle liberale frihedsrødder

Hvor velfærdsstaten som stat er ved at krakelere fra sygehuse til militær med turen ind over al slags undervisning og et socialsystem, hvor de kristelige sociale organisationer kan mere end de sociale myndigheder.

Eduard Bernstein har ingen problemer med det brede samarbejde, han ser egentlig Socialdemokratiet som et parti, der har nogle liberale frihedsrødder.

Så mens det vælter rundt mellem vitaminfattige politiske ideologier, er det dybe stik ind i fortidens modige revisionisme alligevel en messe værd.

 

Eduard Bernstein: Socialismens forudsætninger og Socialdemokratiets opgaver. Oversat og kommenteret af Claus Bryld. Samfundslitteratur.