Anmeldelse: Kongelig valgsatire gav gode grin

Det Kongelige Teaters nye satsning i valgkampen, "Valgsatire", garanterer en hyggelig aften, men minder om noget, vi kender i forvejen.
Foto: Frederik Ingemann
Nogle gange kan ting syne af meget og lidt på én gang. Det Kongelige Teaters ”Valgsatire” i skuespillerhusets foyer er et af de tilfælde.

Jeg ankom i god tid, og kunne konstatere at fremmødet allerede var imponerende. Der var en dejlig summen, folk havde tydeligvis glædet sig.

Tiltaget var gratis og man fik hurtigt på fornemmelsen, at stykket ikke tiltrak det vanlige publikum. Jeg fandt mig til rette på – ikke ved – et bord. Sådan sad jeg og mange andre og vejrede med benene, hvilket gav undertegnede associationer til frikvartererne i folkeskolen. Det virkede befriende uhøjtideligt det hele. Så uhøjtideligt, som det nu kan være i skuespillerhuset med udsigt til operaen og de københavnske kanaler.

En klar rød tråd

Snart gik stykket i gang med et meget minimalistisk set-up, der krævede meget af de tre medvirkende, Per Helge Sørensen, Jakob Fauerby og Per Worm fra den nye kongelige satiregruppe, ”Overformynderiet”. Bag dem var en fladskærm, der løbende viste videoklip og billeder, der underbyggede de sjove pointer.

Mit første indtryk var, at man gik for meget efter de billige grin, men niveauet løftede sig løbende og der var en rød tråd igennem hele showet, hvor der blev refereret til tidligere bemærkninger. Det fungerede rigtig godt.

Niveauet løftede sig løbende og der var en rød tråd igennem hele showet

Det hele sluttede af med en quiz mellem to gæstende folketingskandidater. Denne aften var det økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) og folketingsmedlem Jan E. Jørgensen (V), som gjorde hvad de kunne, men ikke kunne opveje for platheden i dette indslag.

Quizzens primære vittighed var, at pointgivningen foregik med finansministeriets regnemodeller – en terning – men denne vittighed blev hurtig forudsigelig på den ærgerlige måde.

Vi har set det før

Efter 60 minutter var det ovre. Jeg havde egentlig haft en god oplevelse. De positive elementer overskyggede afgjort de dele af stykket, der ikke fungerede. Alligevel sad jeg tilbage med den fornemmelse, at jeg havde set det hele før – bare bedre. ”Valgsatire” kom hurtigt blot til at ligne en dårligere udgave af DRs satireprogram ”Tæt på Sandheden”, blot pakket ind i nogle finere rammer.

Valgsatire kom hurtigt blot til at ligne en dårligere udgave af DRs satireprogram ”Tæt på Sandheden” 

Visse ting skal dog opleves og ikke blot ses i TV. Af den grund følte jeg afgjort ikke, at jeg spildte min aften.

Valgsatire kan opleves for sidste gang onsdag den 29. maj. Til den tid med fokus på den foregående uges vigtigste emner.

Frederik Ingemann er student på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook