Annonce

“Jeg har en død bille i lommen, og jeg er ikke bange for at bruge den”

En hemmelig gruppe med kritiske budskaber om pædagogers arbejdsforhold har fundet vej til Arbejdermuseet. Netavisen Pio besøger udstillingen.
Foto: Emma Inge Hansen
SFO Sofie udstillet på Arbejdermuséet
Det er ikke første gang, jeg som journalist har fået anonyme mails med forslag til, hvad jeg skal skrive om. Men det er første gang, at det har været så charmerende og morsomt, som tilfældet er med SFO Sofie.

SFO Sofie er navnet på en tegnet pædagog, som tager tykt pis på ledelsen i daginstitutioner. Med en skarp pen skribler hun streger ned, som viser, hvor absurd stressende hverdagen i landets børnehaver tager sig ud.

Hvem, der tegner SFO Sofie, vides ikke.

En anonym gruppe står bag projektet, og derfor er henvendelsen også anonym, da SFO Sofies mail tikker ind i min indbakke. I den er der en opfordring til, at jeg kommer og ser gruppens tegninger, som er udstillet på Arbejdermuseet i København.

Politisk kunst for pædagoger 

Undersøger man SFO Sofies profiler på sociale medier nærmere, finder man en skattekiste af politisk kunst, der handler om faglig kamp.

Et af de første billeder, jeg ser, er t-shirts, som skal gøre opmærksom på pædagogernes kamp for bedre løn.

På en af dem står der: “Jeg har en død bille i lommen, og jeg er ikke bange for at bruge den”

placeholder

Tanken om SFO Sofie, der på den alternative måde forsøger at presse politikerne til at give et lønløft til de varme hænder i landets børnehaver, er ganske morsom.

Afsted med mig til Arbejdermuseet.

Et gemt honninghjerte 

På Arbejdermuseet viser vicedirektør Linda Nørgaard mig SFO Sofies tegninger. Den anonyme kunstner er en del af udstillingen “Kvindeliv”, som handler om arbejderkvinders vilkår og kamp de seneste 150 år.

“Jeg synes, at der er nogle paralleller tilbage til historien, fordi SFO Sofie er solidarisk på andres vegne. Man har kunnet være solidarisk med hinanden på tværs af fag og forbund,” siger Linda Nørgaard med henvisning til SFO Sofies honninghjerte.

SFO Sofie henvendte sig i første omgang til Arbejdermuseet i forbindelse med museets efterlysning af de famøse honningehjerter, der blev symbol på sygeplejerskernes utilfredshed før strejken i 2021.

Honninghjertet havde gruppen bag SFO Sofie gemt og passet på, indtil det blev udstillet i dag sammen med den satiriske tegneserie.  

Moderne kamp for bedre løn

Udstillingen på Arbejdermuseet rummer fortællinger om ulovlige aborter, børneflokke så store som skoleklasser og værelser, hvor vandet frys til is om vinteren.

Der er en indignation på vegne af enten en selv eller på vegne af andre.

“Der er en indignation på vegne af enten en selv eller på vegne af andre. Og det kendetegner rigtig mange af de her kvinder,” siger Linda Nørgaard.

Marie Christensen stiftede eksempelvis Københavns Tjenstepigeforening i 1899. Det skete på baggrund af, at hun læste i avisen, at langt de fleste prostituerede tidligere havde været tjenestepiger, som blev prostituerede, fordi de ikke tjente nok, fortæller Linda Nørgaard.

I dag har særligt sygeplejerskerne, men også andre fag med mange kvinder, sat fokus på kvindekampen i moderne tid.

“Jeg tror, at man helt generelt har fokus på bedre lønvilkår lige nu og også bedre forhold i det hele taget. Det gælder for kvinder men også inden for de offentlige fag i det hele taget,” siger Linda Nørgaard, mens hun peger på en af SFO Sofies tegninger.

På væggen hænger et billede af en pædagog, hvor benene er tegnet som et hjul, man kan snurrer rundt, hvilket viser, hvordan pædagoger løber rundt i hverdagen.

Ved siden af hænger et stykke stof med teksten “Hvorfor lide i tavshed, når man kan skrige i vildens sky?”

Hemmeligheden bag SFO Sofie 

Afslutningsvis kommer spørgsmålet om, hvem der står bag SFO Sofie, op igen.  

Gruppen har været inde og aflevere værkerne til Linda Nørgaards kollega, så selv har hun ikke mødt dem.

“Men der er et eller andet i forhold til deres anonymitet, som jeg synes giver dem en styrke. Der er noget dragende ved det, og man bliver nysgerrig på, hvem de er, og hvem de taler på baggrund af,” siger hun.

Der er noget dragende ved det

Spørger man SFO Sofie selv gennem den anonyme mailadresse, lyder svaret:

“Bag SFO Sofie står ikke en organisation, men tegneren og andre gode mennesker. De fleste er pædagoger, men der har også været en skolelærer og en psykolog med. Desuden er mange af tegningerne lavet med inspiration fra de idéer og forslag, som følgerne har sendt”

Selvom offentligt ansatte har ytringsfrihed, når det kommer til at kritisere deres arbejdsplads, så vil man næppe stå forrest i køen til den næste forfremmelse, hvis man offentlig udgiver kritik af ledelsen.

SFO Sofie tegner i reglen chefer som et trehovedet monster, der kommer forbi med smarte konsulentbegreber til gene for de pædagoger, der egentlig bare prøver at gøre deres arbejde.

“Vi valgte oprindeligt at være anonyme, fordi der ikke ses med milde øjne på folk, der ytrer sig kritisk på vores arbejdspladser,” udtaler SFO Sofie.

Hvem der står bag tegningerne forbliver dermed en hemmelighed. Vil du opleve gruppens tegninger, kan du besøge Arbejdermuséet indtil august 2025.

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio. 


Flere artikler om emnet