Don’t look up er veludført amerikansk SciFi-komedie med ubehagelig bismag

Netflix-filmen "Don't Look Up" er både sjov og ubehageligt alvorlig. Og alvoren er nok forklaringen på de lunkne anmeldelser i USA, skriver Maja Holt Højgaard.
Foto: Netflix
"Don't Look Up" er en stjernespækket katastrofesatire
En film om jordens undergang, fuld af flotte billeder fra hele vores smukke klode og næsten lige så mange A-liste stjerner.

Det er opskriften bag "Don’t Look Up", som nåede at have biografpremiere lige før pandemien. Nu kan den ses på Netflix.

En Ph.d. studerende vejledt af en ukendt astronomiprofessor opdager en komet på størrelse med Mount Everest med kurs mod jorden. De gør det forventelige - søger op i hierarkiet og kommer lynhurtigt til præsidenten, og herfra går det så galt.

I stedet for det kendte dommedagsplot, hvor alle arbejder sammen mod en stor fare, skifter filmen genre og bliver til politisk satire.

Og det er sjovt, men også ubehageligt alvorligt.

En løftet pegefinger

Hvis man har lært at læse et cast, vil man ved navnet Leonardo DiCaprio vide, at denne film ligesom de fleste naturfilm kommer med en løftet pegefinger.

Måske endda den slags pegefinger, der prikker ubehageligt i siden. Og her ligger måske i virkeligheden årsagen til, at "Don’t Look Up" ikke har fået så gode anmeldelser, som den burde bedømt ud fra de materialer, den er lavet af.

Her er ikke nogen happy ending

Stilen er farvemættet i lighed med de tegneserier og humoren er et sted mellem Sci-Fi slapstick a la "Guardian of the Galaxy" og politisk revysatire.

Selvom filmen ikke lægger skjul på, at de nørdede astronomer, er de egentlige helte, fremstilles de også som unyttige karikaturer på videnskabsmænd med ædel motivation, men uden handlekraft uden for universitetets beskyttende miljø. Og det er her den europæiske bismag kommer ind.

Her er ikke nogen happy ending. Der er ingen romance, der er mere udødelig end den materielle verden. Ingen silver lining. Men til gengæld en hulens masse comic relief, imens karikaturerne farer rundt og opfører sig lige så menneskeligt, som en rolle i et Holberg-stykke.

En temmelig ubehagelig sandhed

God science fiction kan vise os vores egen menneskelighed og levere en relevant samfundskritik.

"Don’t Look Up" gør begge dele til perfektion, og måske er det derfor - netop denne finger i siden - som får de amerikanske anmeldere til at give den så lunken kritik.

Det vi ser, er virkeligheden på speed

Det er en temmelig ubehagelig sandhed, vi sidder foran fladskærmen og griner af. I stedet for seks måneder til kometen rammer, har vi i virkeligheden otte år, før vi ikke kan vende klimakrisen – og det skal man enten trænge til, eller bare være klar på at grine lidt af, for ikke at ende med tæer i uløselig krampe og en dårlig smag i munden.

For karikaturerne på videnskabsmænd, politikere, medieverden, tech-industrien og superkendisser er på en gang overdreven og præcis. Det vi ser, er virkeligheden på speed. Men er vi klar til det?

Maja Holt Højgaard er læge og initiativtager til #UdenTavshedspligt. Medlem af kommunalbestyrelsen (S) i Brøndby Kommune. 


placeholder

Kommentarer

Som seniormedborger oplever jeg dagligt virkeligheden på speed:
Skolebørnene er tudet ørerne fulde af at verden snart går under pga. global opvarmning.
Det gør den ikke foreløbig.
Politikere vil begrænse udledningen af CO2 for at stoppe opvarmningen.
Det har ingen virkning.
Befolkninger tvinges til at bære mundbind.
Det har heller ingen virkning.
Vi skal vaccineres, vaccineres og atter vaccineres mod Coronavirusserne.
Der findes imidlertid langt billigere og effektive behandlingsmetoder, skulle man få en Coronavirus.
Osv. osv. så jo, verden af da virkelig på speed.

Det ville da være interessant at høre, hvilke behandlinger vi går glip af.

Trivielle er de, kommentarerne fra de der kritiserer filmen ‘Dont look up’ med - stort set samme afsæt, som de kritiserer alle andre kommentarer til de menneskeskabte klimaændringer. Altså de kommentarer der ikke søger at bortforklare enten selve klimaforandringernes konsekvenser, selve klimaforandringerne eller menneskenes aktier i dem. Ikke sjældent ser man såkaldte ‘klimaskeptikere’ på en og samme tid angribe alle tre. Derfor kunne man godt forfalde til at tro, at også filmen her, er en sædvanlig moralsk løftet pegefinger og advarsel mod grådighed og fordummelse. Det er den ikke. Den er udover dette håbefulde pædagogiske stadie. Filmen konstaterer en virkelighed som vi allerede ser og hvis konsekvenser ikke er et ‘måske’. Drop ideen om, at du kan overbevise de der idag benægter klimasammenbruddet. Drop ideen om at ‘på et tidspunkt må de da komme til fornuft..’ Det gør ‘de’ ikke. Meteoritten - her som metafor - rammer. Så sikker som nu enhver naturvidenskabelig analyse har vist talrige gange. Til gengæld er filmen et tilbud om at se det galgenhumoristiske i forløbet. Et tilbud om en lettelse, af den slags Knut Hamsun fortæller om, når han beskriver den dødsdømte, siddende på hestevogn på vej til galgen, lettende sig for et søm i sædet.
Filmen er fyldt med vrede. En krigserklæring mod dumheden. Ikke et forsøg på at forstå den endsige forklare den. Den tid er forbi.

"Don’t look Up" er af nogen blevet sammenlignet med ”Dr. Strangelove or: How I Learned to Stop Worrying and Love the Bomb”. For mig synes der at være mere sammenfald med ”Idiocracy”. Men sådan er der jo så meget.

Men fakta er, at i mere end 50 år har forskere og ”nørder” råbt og skreget om konsekvenserne af afbrænding af fossile brændstoffer og ødelæggelse af Jorden klima. I bedste fald er de bare blevet grint af, i værste fald betragtet som samfundsfjentlige. Ikke af det store brede flertal af befolkningen, men af en lille fanatisk magtfuld økonomisk elite, som kun har den kortsigtede egennyttige profit som formål med livet – Om det så skal efterlade en komplet ødelagt verden.

- Altså, kan det overhovedet bleve mere idiotisk?

Men skaden er sket. Vi har ladet skaden ske. Klimaforandringer er ikke noget der kommer en gang i fremtiden. De er her nu. Om vi så trækker alle bremser og stopper helt op her og nu vil en gennemsnitlig temperatur stigning i verden frem mod 2.100 på ca. 2,7 grader celsius og de afledte effekter det vil medføre være uundgålig. Men stopper vi op? Nej, for det er umulig. Vi kan forsøge at kompensere. For spare os ud af krisen kan vi ikke. El biler, power-to-X, forbud mod plastposer og engangsbestik, sortering af affald, vedvarende energi, teknologiske fiks. Det kan købe os lidt tid. Men grundlæggende er det kun forsøg på at kunne fortsætte uforandret med vækst og forbrug. Men retningen mod afgrunden er sat. Den blå løgn.

El biler er det mantra, som menes at kunne redde verden. Og der produceres nu på livet løs og alle er glade igen. Nu kan vi fortsætte. Om 15 år vil der sikkert være mindst 500.000.000 el biler i verden. Men samtid vil der være over 500.000.000 flere biler med fossile forbrændingsmotorer i verden. Der vil ikke være 500.000.000 færre biler i verden med fossile forbrændingsmotorer i verden om 15 år. Der vil samlet set være 500.000.000 flere. Og det på trods af el biler. Flere og flere mennesker i verden får et større og større økonomisk råderum i verden hver dag. Rettere ca. 430.000 personer kommer ud af fattigdom dagligt og står parate som forbrugere som du og jeg. Og når først deres grundlæggende behov er dækket, er der en ting som står øverst på indkøbslisten. En bil. Så kommer flyrejeser og alt det andet oven i. Sådan er det.

Verden over er alle 8.000.000.000 mennesker afhængige af at skaffe sig en indtægt. For en hver pris. Familien skal overleve. Klimaet er her ikke noget af interesse. Det gælder det daglige brød. Regnskovene, verdens lunger, fælles i et rasende tempo som aldrig før. Og det vil fortsætte så langt øjet rækker. For der skal mad på bordet først og fremmest. Meget forståeligt. Ingen vil lade sine børn dø af sult frivilligt. Så der fældes videre, arbejdes videre, velstand er drømmen i den blå løgn.

Fly industrien for vi forklaret udleder 2% af alle CO2 udledninger. Verdens datacentre, som driver internettet udleder lige nu det samme. Men er under stærk stigning. Et enkelt datacenter, som er under planlægning af Google i Norge omkring Skien for et elforbrug, som svare til 10% af hele Norges strømforbrug. Bare et datacenter. For at skaffe fremtiden råstoffer er man begyndt på at udvikle store maskiner, som automatisk kan gennempløje dybhavs bundene for at høste kommercielt kostbare råstoffer med en stor effektivitet. Og det selv om havbundens sedimenter indeholder op mod 1.000 gange mere lagret CO2 end kul. Industriel bundgarns fiskeri trukket af kæmpe trawlere verden over, hvor havbunden blever revet op ødelægger ikke bare havmiljøet. Det er også årsagen til frigørelse af 1.000.000.000 tons CO2 bundet i havbunds sedimentet. Det er mere end fly industrien udleder af CO2. Og så vil man i gang med at gennem pløje havbunden efter råstoffer??? Helt ærlig. Don't look down.

- Den blå løgn fortsætter.

Lidt sort og katastrofe sarkastisk kan man ,endnu engang, sige den der ler sidst ler bedst. Omend det er en noget syg latter.

Den blå løgn fortsætter sine ødelæggelser indtil der ikke er mere tilbage at ødelægge. Det blå livssyn har kun en værdi. Penge. Ingen medmenneskelighed ingen medfølelse. Og det koste hvad det vil. Tænk at tilbede en så destruktiv ideologi, som kun har til formål at berige de få og efter lade resten af verden på bålet og en ødelagt verden for de næste mange kommende generationer. En primitiv ideologi, en ødelæggende ideologi. En psykopatisk ideologi.

Tør du virkelig overlade dine børns fremtid til en så destruktiv ideologi, som det blå svindlerhold bygger på? Har de ikke allerede ødelagt nok af dine børns og kommende generationers fremtid?

"Den blå løgn"
"den blå løgn"
"Den blå løgn"
"Den blå løgn"
"det blå svindlerhold"

Det RØDE SVINDLERHOLD har hentet en etbenet pirat til Danmark.

Tør du virkelig overlade dine børns fremtid til en så destruktiv ideologi, som det RØDE SVINDLERHOLD bygger på? Har de ikke allerede ødelagt nok af dine børns og kommende generationers fremtid?

Jeg har ikke set filmen, men håber da på at kunne komme til det uden at skulle investere i et Netflix-abonnement.

Og hvis kometen som nævnt er en metafor for den kommende/igangværende klimakatastrofe, er det en godt tænkt ide, specielt i og med at det i modsætning til almindelig Hollywood-standard overhovedet ikke ender godt, ganske som klimakampen også ser ret håbløs ud, selvom visse lande (herunder Danmark) trods alt gør en hæderlig indsats - blot 30-40 år efter, situationens alvor burde have stået soleklart for enhver med åbne øjne.

Filmen er også en kommentar til den problematiske styrke, der ligger i de såkaldte "Sociale Medier". Her kan man lancere fake news for et "religiøst" publikum, som sluger alt hvad der kommunikeres. I disse ekko-kamre kan man måske overtale størsteparten af en befolkning til at tro, at det ikke passer, at der er en "dinosaur"-asteroide på vej mod Jorden - selv om astronomerne påstår det og kan vise billeder af asteroiden! "Kun tåber frygter IKKE styrken af de sociale medier"!

Kapitalismen har gjort os alle sammen til en flok forbrugs narkomaner - Vi vil dø for et fiks. Hellere gå civilationens undergang i møde frem for at stoppe forbruget og leve nøjsomt. Sådan er det med narkomaner. Der er ingen grænser for, hvad en narkoman vil gøre for det næste fiks.

- Og den hårdfører Papes løsnings ideologi på klimakatastrofen er har du penge kan du få, har du ingen må du gå.

Det blå svindlerhold er nemhedens ideologi og ser de nemme løsninger, hvor kun penge betyder noget, som vejen frem for strabadserne. Gud, penge og hårde straffe. Det er den primitive blå ideologis mantra.

Den blå svindel, løgn og manipulation af befolkningen fortsætter.

Annonce