Har du været minimum 42 år på arbejdsmarkedet, når du fylder 61 år, skal du have ret til at gå lidt tidligere på pension.

Det er hovedpointen i det udspil "Ny ret til tidlig pension - værdig tilbagetrækning for alle", som statsminister Mette Frederiksen, flankeret af finansminister Nicolai Wammen, beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og skatteminister Morten Bødskov, præsenterede tirsdag på et pressemøde på Danish Crown-slagteriet i Horsens.

Dermed er der langt om længe løftet sløret for den konkrete model for tidligere tilbagetrækning, som Socialdemokratiet præsenterede på idéplan for mere end halvandet år siden.

"Der er folk, der hver dag må stå op og gå på arbejde med smerter. Vi vil indføre en ordning til jer, der været længst tid på arbejdsmarkedet, og som oftest har knoklet i hårde job,” siger Mette Frederiksen om forslaget.

Tid til familien

Mette Frederiksen siger, at der skal være mulighed for at trække sig tilbage, inden man er slidt helt ned.

"Det skal være gode år, hvor man kan være sammen med sin familie og dyrke sine fritidsinteresser."

Det er en de facto afskaffelse af efterlønnen, som har gjort behovet for den nye ordning nødvendig, siger statsministeren.

Regeringen regner med, at 38.000 mennesker vil kvalificere sig til ordningen, men at det kun vil være 22.000, som benytter sig af den. Af dem vil cirka 6.000 komme direkte fra beskæftigelse.

42 år på arbejdsmarkedet, inden man fylder 61

Konkret lægger regeringen op til en model, som betyder, at en lønmodtagere, der som 61-årige har været 42 år på arbejdsmarkedet, og som har en folkepensionsalder på 67 år, vil kunne gå på tidlig pension som 66-årig. Et år tidligere.

En 61-årig med samme folkepensionsalder, der har været 44 år på arbejdsmarkedet, kan gå tidligt på pension som 64-årig.

Med til den beregning tæller blandt andet tid som selvstændig, barsels- og sygedagpenge arbejdsløshed og elev-tid.

Regeringen foreslår, at ydelsen for tidlig pension skal være 13.550 kr. om måneden før skat.

Ydelsen skal dog sættes ned, hvis man har en pensionsformue på mere end to millioner kroner.

Målrettet ufaglærte og faglærte

Den nye ordning bliver altså ikke målrettet enkelte brancher eller faggrupper, men regeringens beregninger viser, at det i 9 ud af 10 tilfælde vil være ufaglærte eller faglærte, som kvalificerer sig til ordningen.

65 procent af medlemmerne af Fødevareforbundet NNF vil i 2022 få retten, mens stort set ingen af medlemmerne i Akademikernes eller Magisternes a-kasser vil få adgang til tidligere tilbagetrækning, oplyser beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Heller ikke mange lærere eller pædagoger kan se frem til tidligere pension. Det kan knap halvdelen af de ældre danske sygeplejersker til gengæld, viser tallene.

Banker og erhvervsliv skal betale

Regeringen regner med, at forslaget koster de tre milliarder kroner.

Halvdelen, 1,5 milliarder kroner, skal komme fra en ny skat på banker.

Den anden halvdel kommer ved at rulle nogle af VLAK-regeringens skattelettelser tilbage, blandt andet på aktieindkomst og på selskabers ejendomsavance, ligesom at der lægges op til, at virksomheder ikke skal kunne trække lønninger over 10 millioner kroner fra.

"Det bliver de bredeste skuldre i vores samfund, der løfter byrden. Vi står fuldt og helt ved, at vi prioriterer tidlig pension til mennesker, der har brug for det," lyder det fra finansminister Nicolai Wammen.

Om den nye ordning også bliver til noget i virkeligheden, er nu op til Folketingets øvrige partier at tage stilling til. Det bliver beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, der skal lede forhandlingerne.

 

Det vil der blive indkaldt til forhandlingerne om i løbet af efteråret.