Bedre og billigere jobcentre er muligt

Politikerne har besluttet at der skal spares en mia. kr. på jobcentrene. Det er muligt, uden at det går ud over kvaliteten, mener tidligere folketingsmedlem.
Da regeringen sammen med en række partier indgik aftalen om tidligere tilbagetrækning, den såkaldte Arne-pension, besluttede man, at der skal findes én milliard kroner på effektivisering af jobcentrene.

Samtidig er det et minister-dogme, at der skal ske en kvalitativ, og holdningsmæssigt anderledes positiv, ændring af indsatsen for de ledige.

Kan man slå to fluer med et smæk? 

Ja, det kan man, er min påstand. Grundlæggende er min oplevelse, at i beskæftigelsesfeltet er der for mange jobklare ledige, der får al for megen service og opmærksomhed, men som sagtens kunne klare sig selv.

De er motiverede af både egen-oplevet pisk og gulerod. Samtidig, er der færre der får alt for lidt håndholdt hjælp, og ender som langvarige kontanthjælpsmodtagere.

Mine mange års erfaring, både som ledig dagpengemodtager, som medarbejder på et jobcenter, som privat jobkonsulent og som leder af et netværk for ledige med ca. 100 årlige passanter, er baggrunden for mine bud på, hvor milliarden kan hentes.

Dagpengemodtagerne skal administreres udelukkende i A-kassen

Jobcenter og A-kasse laver dobbelt arbejde. Speed de nuværende A-kasseforsøg op, og udvid dem til flere A-kasser.

For dagpengemodtagerne er det forvirrende, stressende, uforståeligt og står i vejen for megen god jobsøgning. Jeg har oplevet at dobbeltadministrationen invaliderer jobsøgende og skaber ulighed.

Gør jobklare ledige til deres egen jobkonsulent.

Jobparate jobsøgende skal have et kursus i at være deres egen jobkonsulent, og gør brug af de allerede eksisterende mange teknologiske muligheder.

Den udhulede dagpengestørrelse og ditto kontanthjælp, skal nok holde de jobklare ledige til ilden.

Lad de jobklare ledige selv vælge om de vil have traditionel tilknytning til et jobcenter, eller de vil ”nøjes” med A-kassen.  

Giv ledige mulighed for at vælge jobsøgning og service gennem netværk

Der findes utallige netværk for ledige og jobsøgende. Der er frivillige netværk, professionelle netværk, netværk i de faglige organisationer og netværk støttet af Styrelsen for Arbejdsmarkeds og Rekruttering (STAR).

80 procent af alle jobs besættes gennem netværk, så her ligger en gratis besparelse, og en målrettet, klog strategi fra den jobsøgende.

Flyt al praktik til A-kasserne

Lad A-kasserne administrere praktikordningerne. De kender brancherne så udnyttelse af gratis arbejdskraft undgås.

Praktikken skal italesættes som en rettighed. Det er et målrettet multi-værktøj, som den ledige kan bruge i sin jobsøgning.

Det skal være et instrument til at afklare et jobområde, for en arbejdsgiver til at give ledige en chance, for den ledige til at afprøve et sporskifte eller for at styrke sit CV.

Afskaf kommunal dobbeltrolle som myndighed og jobservice

Mange ledige brug for at vide noget om den verden der går ind i som jobsøgende.

De kender den ikke i forvejen, den er kompliceret og medarbejderne, specielt i jobcentrene, roder rundt mellem myndighed og service.

Det sidste er ganske uigennemskueligt for de jobsøgende.

Den der betaler musikken, bestemmer hvad der skal spilles. Her lægges mange usynlige sten i vejen for samarbejde om fælles mål. Her lægges også mange frø til tidsler i forholdet mellem medarbejdere på jobcentrene, og de ledige. De ledige føler sig fortabt i et system, der somme tider vil hjælpe og servicere, for så den næste dag, at umyndiggøre og straffe.

Giv alle jobklare ledige et klippekort til 6 ugers uddannelse

I stedet for ævl og kævl med ens jobcenter om relevansen af et kørekort til taxa, eller et økonomikursus, fordi man vil være selvstændig, så kan man selv forvalte til eget bedste.

Uddannelsesudbyderne skal nok strikke målrettede tilbud sammen der kan bruges, og jobcentrene skal ikke bruge ressourcer på vurdering og vejledning. Ingen bliver dummere, alle bliver klogere - det er det vi lever af i Danmark!

Fokuser Jobnet.dk

Det store dyr i åbenbaringen for den ledige er Jobnet.dk! Her dokumenterer man sin jobsøgning, og det er fint og nødvendigt.

Men samtidig har Jobnet.dk en mængde andre services og funktioner, som sikkert er ”nice to have”, som skal passes og administreres; men som langt fra er ”need to have”.

Det er tjenester der ikke kan bruges af de ledige, tjenester som ikke bruges af arbejdsgivere og tjenester der er skjulte.

Juster antallet af arbejdsmarkedsråd

Der er i dag 8 regionale arbejdsmarkedsråd. Det er asynkront med de 5 regioner.

Da regionerne har erhvervs- og beskæftigelsesmæssige opgaver vil det være naturligt at arbejdsmarkedsrådene matcher dem.

Som en der har siddet begge steder, er det tydeligt, at der går noget tabt i indsatsen for de ledige, alene fordi organiseringen er skæv.

Neddrosl indsats for de ældre jobklare ledige

Der er særlige indsatser for ledige over 50 år. Det er nok mest for at vise lovgivernes gode hensigt, for mange aldrende ledige har ikke brug for praktik (de har været lang tid på arbejdsmarkedet), og de har heller ikke brug for jobsøgningskurser.

Ledige ældre vil have langt større udbytte ved brugen af netværk - både målrettede som f.eks. det STAR-støttede Senior Erhverv, eller af dem som fagbevægelsen stiller til rådighed f.eks. i Metal og HK.

Bedre og billigere jobcentre

Målet med disse forslag er alt i alt, at vi får bedre og billigere jobcentre og mere tilfredse ledige, og totalt en større arbejdsstyrke! 

Målet er, præcis som coronaen har vist en række nye veje i arbejdet i jobcentrene (og alle os andre), præcis på samme vis kan den ”sparede milliard” vise vejen til en bedre, moderniseret og fremfor alt, menneskerettet beskæftigelsespolitik.

Bjørn Medom Nielsen er tidligere medlem af Folketinget (S) og byrådsmedlem i Fredericia. Han er desuden coach, mentor, projektleder via EUC Lillebælt for Jobcenter Fredericia, samt som selvstændig arbejdsmarkedskonsulent.


placeholder

Kommentarer

Syge og nedslidte mennesker skal ikke være på kontanthjælp.
Alslut dem til pension og du har halveret jobcentrenes opgaver.
Men det vil S ikke, når det kommer til stykket. Det aftate Mette Frederiksen nemlig med EU tilbage i december 2012, da hun underskrev Finanspagten.

Og pga at man har blandet det hele sammen (ikke job-parate, syge,kontant-hjælp og alt andet)
bliver alle der kun vil have /mangler et arbejde bliver behandlet med mistro og skal i alle mulige
praktikforløb bla 13 uger i kommunens entrepnør, ved at bla, samle affald i grøftekanterne,
og det er ikke fordi der er noget galt i det for hvordan ville der ellers se ud langs
alle danske landeveje-
Nej det er at man kommer ikke tætter på et arbejde med løn,og det handler om 225 timers reglen.

Det ser jo ud som om at hvis man er på kontant-hjælp, og bliver trukket 1000 kr pga 225 timers reglen
så gider man ikke at arbejde
men det er ikke sandheden
det siges, man bare skal arbejde 225 timer så for man 1000 kr mere (altså dummebøden blver ophævet)
Men de fleste der er ramt af 225 timers reglen har arbejdet meget mere i praktik end 225 timer
og samtidig går tiden og det er ikke jobcentret der finder jobbet hvor man får løn
og tiden går og snart er det tid til endnu et praktikforløb
Og man har ikke optjent så meget som 1 time ud af de ( kun ) 225 timer
Så tiden går, og månde efter månde bliver man trukket 1000 kr

Syge og nedslidte mennesker skal ikke være på kontanthjælp.
Alslut dem til pension og du har halveret jobcentrenes opgaver.
Men det vil S ikke, når det kommer til stykket. Det aftate Mette Frederiksen nemlig med EU tilbage i december 2012, da hun underskrev Finanspagten.

Nej, jobcentrene. De er spild af skatteborgernes penge og anledning til menneskelig lidelse uden særlig ønskværdig effekt på nogen bundlinje. Gentænk den aktive arbejdsmarkedsindsats. Brug den viden forskerne allerede lagde frem for tredive år siden. Jobcentrene er et ideologisk korstog og giver ikke reel værdi - heller ikke for arbejdsgiverne. Lad os gøre os umage denne gang - muligheden er der.

Annonce