De har med egne ord “dedikeret betydelige budgetter til radio gennem alle årene” og en ny opgørelse over, hvor meget Det Faglige Hus - og andre tværfaglige, eller såkaldte gule, fagforeninger - egentlig bruger på radio- og andre reklamer, er blevet kaldt et "fagligt wakeup-call."

Men skatteminister Morten Bødskov (S) siger nu god for de tværfaglige fagforeningers storforbrug af reklamerne. Også selv om denne markedsføring kan trækkes fra i skat i form af fagforeningernes kontingent.

“Det afgørende for fradragsretten er således fagforeningens formål,” skriver Morten Bødskov til Folketingets skatteudvalg.

Ikke særlige betingelser

“Der gælder ikke særlige betingelser for, hvordan den faglige sammenslutning vælger at anvende sine ressourcer, herunder hvor stor en del af kontingentet, der anvendes på markedsføring.”

Udgifter til kontingenter for medlemskab af fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som vedkommende tilhører, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For lønmodtagere kan det årlige fradrag ikke overstige 6000 kroner.  

Kortlægning afslører forskelle

En kortlægning foretaget af Jakob Sand Kirk, der rådgiver i politik og organisationsudvikling, og Rune Palm, der er dataekspert, har vist, at de tværfaglige fagforeninger som Det Faglige Hus, Krifa, Business Danmark og Frie Funktionærer bruger absolut mest på markedsføring målt på hvor stor en del af hver kontingent krone, der anvendes til markedsføring.

Således brugte Det Faglige Hus i 2017 op mod 65 procent af hver kontingentkrone til markedsføring. Business Danmark anvendte op mod 30 procent af hver kontingentkrone til reklamer og anden markedsføring.

Frie Funktionærer spenderede 29 procent af hver kontingentkrone til markedsføring, mens Kristelig Fagbevægelse - Krifa - anvendte 13 procent af hver kontingentkrone til at markedsføre sig selv over for nye, potentielle kunder.

Til sammenligning brugte fagforbundet HK fem procent - og fagforbundet 3F kun tre - af hver kontingentkrone til markedsføring.

Tallene er en tilnærmelse af, hvor stor en del af det samlede budget, som går til markedsføring. Dog vil den reelle omkostning være lavere, da ikke alle medlemmer betaler det samme i kontingent, og da dataene er et udtryk for listeprisen på annoncerne. Der kan desuden være noget i opgørelserne om, hvordan man fordeler omkostninger mellem fagforening og a-kasse.

Bødskov: Bør bruge mere

Morten Bødskov understreger, at “det er vigtigt, at fagforeningerne fremstår relevante for medlemmer, lønmodtagere mv.” 

“Det sker eksempelvis ved at skabe opmærksomhed gennem markedsføring,” skriver skatteministeren.

“Artiklen (kortlægningen, red.) konkluderer da også – om end ikke meget håndfast – at de mere traditionelle fagforeninger måske bør intensivere markedsføringsindsatsen. Det vil jeg som skatteminister ikke blande mig i, men blot nævne, at denne regering er varm fortaler for et arbejdsmarked, hvor arbejdstagerne organiserer sig.

Op til den enkelte arbejdstager

“I sidste ende er det dog op til den enkelte arbejdstager at vælge fagforening, og udfordringer i relation til organiseringen på arbejdsmarkedet løses efter min opfattelse ikke ved at komplicere reglerne for fradrag for faglige kontingenter, fx ved at lave særlige betingelser for fagforeningernes anvendelse af kontingentet.”

Hønge overrasket

Ifølge SF’s politiske ordfører, Karsten Hønge, er det i orden med mediekampagner for sager, der kan hjælpe almindelige lønmodtagere, som for eksempel bedre pensionsforhold, kamp mod social dumping eller for bedre uddannelser. Men at bruge de fleste penge på reklamer for et medlemskab, skal ikke understøttes af skatteyderne

“Det overrasker mig noget, at en socialdemokratisk skatteminister kan have en så nonchalant holdning til både skatteindtægterne og, hvordan man indretter sig på arbejdsmarkedet,” siger Karsten Hønge til Netavisen Pio.

De gule nasserøve

Ifølge den politiske ordfører er spørgsmålet, om det overhovedet giver mening at give skattefordele til de tværfaglige fagforeninger. Karsten Hønge har tidligere kaldt fagforeningerne for “de gule nasserøve" og opfordret regeringen til at fjerne deres fradragsret.

“Jeg vil ikke styre nogle foreninger helt ned i detaljerne,” siger Karsten Hønge.

“Men alle som bruger over 10 procent til markedsføring bør få en til at være opmærksom på, hvad der egentlig foregår. De har fået et skattefradrag, fordi de indgår på arbejdsmarkedet og udfylder en rolle. Og det er ikke at udfylde en rolle på arbejdsmarkedet at reklamere for sig selv i evindelige sløjfer af radioreklamer på lokalstationer.”

Gå på to ben

Jakob Sand Kirk understreger i dag, at de tværfaglige fagforeninger faktisk ikke bruger 65 procent at budgetterne fra kontingenterne på markedsføring. Der er som nævnt tale om såkaldte listepriser, og ingen betaler den fulde pris for reklamerne. Så det nominelle tal er ikke retvisende, men det er de interne størrelsesforhold.

“Når man - som fagforening skal gøre sig relevant - så er et led i dette også en bred kommunikationsindsats, og ligesom de overenskomstbærende fagforeninger har haft OK-indsatsen (overenskomstforhandlinger, red.), så bør de gøre mere,” siger Jakob Sand Kirk til Netavisen Pio.

Ikke være for fin

“Men samtidig skal man gå på to ben og også være til stede ude på arbejdspladserne og sørge for at have stærke tillidsrepræsentanter. Man skal bare ikke være for fin til at lave noget markedsføring og information.” 

Målt i totalt markedsføringsforbrug - uden hensyntagen til antal medlemmer - ligger Det Faglige Hus også i top.

Det Faglige Hus brugte således i 2017 63 millioner kroner til markedsføring.

HK, der i dag har 225.000 medlemmer mod Det Faglige Hus’ 60.000 medlemmer, anvendte til sammenligning det år 44 millioner kroner årligt på markedsføring.