Vi bliver ofte skudt i skoene, at der ikke er forskel på rød og blå blok. De borgerliges løfte om, at 12 årige skal kunne dømmes, straffes og afsone viser, at der er tydelig forskel i synet på børn. Mere forskel end man kan ønske sig.

Karsten Lauritzen (V) forsvarede i lørdagens Deadline, at partiet sammen med Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance ønsker at sænke den kriminelle lavalder fra 15 til 12 år, og blokken afprøver dermed endnu engang den strategi, de valgte sidst, de var i regering. Her nedsatte de den til 14 år, en ændring der blev tilbagerullet som noget af det første, da vi overtog regeringsmagten i 2011.

Jeg har i mange år beskæftiget mig med børn og unge, ikke mindst i kraft af mit virke som formand for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Min modstand mod udspillet fik mig derfor til at oprette en Facebook-begivenhed for folk, der ligeledes var imod de foreslåede stramninger. I skrivende stund har tæt på 80.000 danskere tilmeldt sig for at vise deres støtte.

Ungdomskriminaliteten er faldet med 66 procent
De borgerlige siger, at deres udspil skal bekæmpe den hårde kerne af kriminelle unge. Det gør de til trods for, at ungdomskriminaliteten er faldet med 66 pct. siden 2006. De gør det også til trods for, at eksperter påpeger, at strengere straffe til unge ingen påviselig effekt har. Tværtimod.

Børn hører ikke til i nogen form for fængsler.

De siger også, at de ikke ønsker at sende børn i fængsel. Det ønsker ingen danskere forhåbentlig. Men så skal de droppe deres forslag. For det kan være konsekvensen, hvis de – igen – sænker den kriminelle lavalder. Eksempelvis skriver de i deres beslutningsforslag fra november sidste år, at de alvorligste sager skal kunne overføres fra ungdomsdomstolen til de almindelige domstole. Kristian Jensen (V) beskriver på Twitter, hvordan dette vil ske med udgangspunkt i en ”konkret vurdering” af modenhed og udelukker altså ikke, at det vil kunne gøre sig gældende for en 12-årig.

De lægger også vægt på, at de ikke bryder med med FN-konventioner, der skal sikre, at ingen under 18 aftjener fængselsdomme med kriminelle over 18. Det er dog et hullet argument. For det første betød VKO’s seneste eksperiment med den kriminelle lavalder, at vi endte med at se 14-årige børn i voksenfængsler pga. pladsmangel i de sikrede institutioner.

Men det er i sig selv ikke nok, at 12-årige børn holdes væk fra voksenfængsler. Børn hører ikke til i nogen form for fængsler. Intet i de borgerlige partiers forslag forhindrer, at børn i alderen 12-14 vil kunne overføres til en normal domstol. Selv ophold på lukkede institutioner vil for et 12-årigt barn stadigt være oplevelsen af en låst dør og tremmer for vinduerne. I selskab med 17-årige, der er meget længere fremme i deres udvikling. Det er min overbevisning, og det understreger juraprofessor Eva Smith.

Handler om menneskesyn og principper
Denne debat handler dog ikke kun om effekt og aldersgrænser. Det er et spørgsmål om menneskesyn og principper. Det handler om visioner og ambitioner for vores unge medmennesker. Venstres forsvar for stramningstiltagene er i og for sig ret sigende. På partiets hjemmeside beskriver de, hvordan der blandt børn i alderen 10-14 år findes ”en hård kerne, for hvem den nuværende kriminelle lavalder udgør et værn mod straf, og hvor det sociale system må give op i forsøget på at resocialisere dem”.

 Den socialdemokratiske holdning er aldrig at give op

Lad os lige smage lidt på det. ”Give op”. Opgive vores ambitioner om at få velfungerende mennesker og lovlydige samfundsborgere ud af disse børn. Den socialdemokratiske holdning er aldrig at give op. Vi vil aldrig miste troen på, at ethvert barn kan komme tilbage på ret kurs, og vil ikke, i afmagt, spærre disse børn inde på lukkede institutioner eller i fængsler.

Vi skal ikke acceptere kriminalitet. Usanset hvem, der begår den. Vi skal slå ned på både kriminalitet og årsagerne til kriminalitet, og der skal være hårde sanktioner til rådighed for de danske domstole – men disse domstole skal være forbeholdt voksne. Børn hører ikke til i en domstol.

Vores justitsminister Mette Frederiksen udtalte sidste år, at selvom vi aldrig skal forsvare kriminalitet, skal vi altid søge at forklare den. Det giver jeg hende fuldstændig ret i. Både for den enkeltes og for samfundets skyld. Vi skal satse på forebyggelse og resocialisering af dem, der allerede er endt i en kriminel løbebane. Det gælder i alle aldersgrupper men især for de unge, der har hele livet foran sig. Fokus skal være på at få de børn og unge, der har fået en skæv start, ind på ret kurs og sikre, at de ikke fremover kommer ud i yderligere kriminalitet. Hvis en 12-årig bliver stemplet og måske ender med at bruge tid med 17-årige kriminelle, vil kun være med til at hærde barnet og forhindre, at det kommer på ret kurs.

Kriminalitet har stor social slagside
Det er socialdemokratisk hjerteblod at undgå, at negativ social arv fortsat fører børn og unge ud i kriminalitet, og desværre har danske straffe en omfattende social slagside. 33 pct. af de indsatte i danske fængsler har som barn været anbragt uden for hjemmet, mens det kun gør sig gældende for seks pct. af befolkningen.

En lavere kriminel lavalder vil gøre det sværere for børn og unge at komme ud af kriminel løbebane

Mine forældre har altid haft plejebørn, og jeg er dermed vokset op med en klar bevidsthed om, at det ikke er alle, der får den bedste start på livet. Derfor ligger det mig også på sinde at arbejde for, at disse børn ikke fra en tidlig alder bliver ofre for denne ballast.

Den socialdemokratiske bevægelse bunder i en dybt rodfæstet tro på, at vi hver især har noget at bidrage med og skal sikres de bedst mulige vilkår for at gøre dette. Den tager udgangspunkt i ambitionen om, at de, der ikke får den bedste start på livet, alligevel skal have mulighed for at skabe sig en god og meningsfuld tilværelse. En lavere kriminel lavalder vil gøre det sværere for børn og unge at komme ud af kriminel løbebane. Den vil ikke have nogen effekt på graden af kriminalitet. Og den vil medføre, at børn fremover vil blive behandlet som voksne frem for som det, de er. Børn.

Jo, der er forskel på rød og blå. Også i retspolitikken.

 

Jeppe Bruus er medlem af Folketinget for Socialdemokraterne, hvor han er ordfører for uddannelse og forskning.