Velkommen til vores nyhedsoverblik, hvor vi hver dag samler en lille håndfuld af døgnets vigtigste nyheder.

Denne dag kan byde på nyheden om, at forsvarsminister Trine Bramsen (S) indleder en undersøgelse af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), efter at Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) har vurderet, at FE har "tilbageholdt centrale og afgørende oplysninger for tilsynet og givet tilsynet urigtige oplysninger om forhold". Socialdemokratiet melder Radio4 til Radio- og tv-nævnet. Og endelig er der igen i dag nyt om Henrik Sass Larsen. Den tidligere socialdemokratiske minister og gruppeformand går nu ind i pensionsdebatten.

Tak fordi du læser med

Bramsen vil undersøge FE efter anklager om lovbrud

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) indleder en undersøgelse af en sag om kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), der har ført til hjemsendelse af chefen.

Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Mandag blev chefen for FE, Lars Findsen, og to ledende medarbejdere således sendt hjem.

Det skete efter, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) fredag afleverede en analyse i fire bind til Forsvarsministeren.

TET har siden vinter foretaget en særlig undersøgelse af FE, efter "en eller flere whistleblowere" i november sidste år indleverede "en betydelig mængde materiale vedrørende FE".

Tilsynet vurderer, at FE fra 2014 til 2020 i forbindelse med kontroller har "tilbageholdt centrale og afgørende oplysninger for tilsynet og givet tilsynet urigtige oplysninger om forhold".

Ledelsen har også undladt at følge op på indikationer af spionage inden for Forsvarsministeriets område.

”Jeg ser på sagen med den allerstørste alvor,” siger Trine Bramsen. ”Det er helt afgørende, at vi kan have tillid til, at vores efterretningstjenester agerer inden for deres beføjelser. Ligesom der ikke må kunne sættes spørgsmålstegn ved, om efterretningstjenesten efterlever forpligtelsen til at samarbejde tæt med kontrol- og tilsynsorganer.”

Det ser »påfaldende« ud: Socialdemokratiet melder Radio4 til Radio- og tv-nævnet

Er det i orden, at Radio4 udelukkende reklamerer i de aviser, der tilhører radioens ejerkreds?

Det spørgsmål skal Radio- og tv-nævnet nu tage stilling til, efter at fagbladet Journalisten har afsløret, at Radio4 ikke har reklameret i et eneste landsdækkende medie.

Det skriver Politiken.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Jesper Petersen, har ifølge Berlingske bedt Radio- og tv-nævnet undersøge Radio4’s markedsføring.

Den socialdemokratiske medieordfører, Kasper Sand Kjær, siger til Berlingske, at det ser påfaldende ud, når radioen udelukkende annoncerer i egne medier.

»Vi har bedt Radio- og tv-nævnet om at se på, om den markedsføring, Radio4 laver, og som er for offentlige midler, er den mest effektive markedsføring for at udbrede kendskabet til en ny radiokanal«, siger han.

Fagbladet Journalisten skrev for en måned siden, at Radio4 havde købt annonceplads i 20 dagblade, blandt andet JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende, Århus Stiftstidende og Nordjyske Stiftstidende, der alle er med i radioens ejerkreds.

En annoncering, som medieforsker Henrik Søndergaard fra Københavns Universitet også mente var påfaldende.

»Det er formentlig ikke ulovligt. Men det ser mærkeligt ud. Det kan give mistanke om, at det ikke så meget er en annoncekampagne som en form for støtte til de medier, der er involveret. Og den mistanke bør ikke kunne rettes«, sagde han.

For eksempel var der ingen annoncering i medier i hovedstaden, selv om mere end 30 procent af radioens lyttere bor i hovedstadsområdet.

Læs hele historien her.

Sass går ind i pensionsdebat

For første gang siden han forlod politik, blander den tidligere socialdemokratiske minister og gruppeformand, Henrik Sass Larsen, sig nu igen i den politiske debat.

Det sker med en kommentar på Altinget, hvor Henrik Sass Larsen på den ene side bakker op om regeringens forslag om tidligere pension til folk som Arne, men på den anden side kritiserer den måde, regeringen vil finansiere ordningen på.

Regeringen foreslår nemlig en særskat på banker og finanssektor. Men i en tid, hvor økonomien er i knæ, ville det måske være mere rimeligt at hæve indkomstskatten, skriver Sass Larsen, som i dag er direktør i DVCA, der er brancheorganisation for venture- og kapitalfonde.

”Det er vist svært at støve nogen op, som mener, at øgede afgifter oven på coronakrisen er nogen særlig god idé. Det bidrager snarere til mismod og skuffelse over sådan en morgengave midt i en hverdag, der i forvejen byder på drakoniske dispositioner med nedlæg af virksomheder og benhårde tab til følge,” skriver Henrik Sass Larsen i kommentaren.

Henrik Sass Larsen peger på, at efterlønnerne i dag betaler et månedligt kontingent på omkring 500 kroner for at få ret til efterløn, når de bliver ældre. Hvis man helt afskaffer den sidste rest af efterlønsordningen, vil efterlønnerne spare kontingentet, og så kunne der være plads til en skattestigning i stedet, lyder argumentet.

”Da man må forudse, at efterlønnen - og dermed også kontingentet på 500 kroner - bliver erstattet af den nye "Arne-ordning", var det måske mere rimeligt, om man så i retning af indkomstskatten, når finansiering endelig skal tilrettelægges?” skriver Henrik Sass Larsen, som ikke har ønsket at give interview og uddybe sin kommentar over for Altinget.

Hverken beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) eller Socialdemokratiets politisk ordfører, Jesper Petersen, har overfor Altinget ønsket at kommentere Henrik Sass Larsens pointer.

Læs hele historien her.

80 yderligere coronatilfælde siden i går

Der er konstateret 80 yderligere tilfælde af coronavirus siden i går. Samtidig har en person mistet livet.

Det viser seneste opgørelse fra Statens Serum Institut, skriver DR.

Antallet af indlagte stiger med en, mens der også er er en yderligere på intensiv afdeling og i respirator, så der nu er 20 personer indlagt med coronavirus i alt. Tre af dem er på intensiv, og to af dem er yderligere i respirator.

Dermed ser der ud til at være en tendens for faldende smittetal siden starten af august, hvor der dage var op til 174 nye smittetilfælde.

Aarhus og Silkeborg er to områder, der har haft opblussende smittetal. Aarhus fik krav om mundbind i kollektiv trafik før resten af landet, og både Silkeborg Gymnasium og Silkeborg Højskole måtte i sidste uge lukke på grund af smittetilfælde.

Og siden fredag har Aarhus konstateret 49 nye tilfælde af smitte, mens der er fundet yderligere 15 tilfælde i Silkeborg.

Hvor Aarhus tidligere har haft over 100 smittede per 100.000 indbygger, er kommunen nu nede på 37,4 smittede per 100.00 indbygger og dermed tæt på at blive overhalet på listen over mest smitte af Rødovre Kommune.

Læs hele historien her.

Rekordmange børn spænder hjelmen på vej til skole

Cykelhjelmen har fået en mere central plads i skolebørns garderobe. I 2019 brugte gennemsnitligt 78 pct. af alle skolebørn cykelhjelm på vej til skole. Det er mere end en fordobling siden 2004, hvor tallet var nede på 33 pct.

Det viser tal fra Rådet for Sikker Trafiks årlige cykelhjelmstælling, skriver Jyllands-Posten.  

Udviklingen skyldes ifølge Rosa Nissen, projektleder ved Rådet for Sikker Trafik, at folk har fået øjnene op for, hvilken effekt hjelmen har, når man styrter på cykel.

»Da cykelhjelmen blev introduceret, var der ikke så mange, der kendte til dens potentiale, men folk har fået øjnene op for, hvor afgørende den er, når uheldet er ude i trafikken,« siger Rosa Nissen til avisen.

I takt med, at cykelhjelmen er steget i popularitet, er der over de seneste år sket et fald i antallet af hovedskader blandt skolebørn, som styrter i trafikken. Tal fra Vejdirektoratet viser, at hovedskaderne udgjorde 38 pct. af alle cykelskader blandt skolebørn i 2004, men i 2019 er tallet faldet til 14 pct.

Særligt de helt unge skolebørn fra 6-9 år går forrest med det gode eksempel. Her er det i gennemsnit 94 pct. af alle børnene, som husker hjelmen, mens tallet ligger på 55 pct. blandt de unge over 12 år. Ifølge Rosa Nissen er det derfor nødvendigt at sætte ekstra ind overfor teenagerne i alderen 13 til 16 år.

Læs hele historien her.