Budgetloven strammer de offentlige budgetter i stykker

Kravene til de offentlige budgetter bør lempes. Hvis man ikke kan føre ekspansiv finanspolitik i krisetider, bliver der fyret flere og investeringerne falder.
I det kommende folketingsår skal Folketinget evaluere Danmarks budgetlov. Samtidig drøfter man i EU, hvordan finanspagtens regler for offentlige underskud fremover skal indrettes. Det er et meget vigtigt slag, som bliver fuldstændig afgørende for vores muligheder for at bekæmpe den næste krise.

Det krav bør lempes

Budgetloven betyder, at underskuddet på den strukturelle saldo, som måler den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, ikke må overstige 0,5 procent af BNP. Det krav bør lempes.

Festen slutter snart

Selvom det i øjeblikket går godt i dansk økonomi, er vi ikke immune over for kriser. Flere af Danmarks vigtigste samhandelspartnere er i øjeblikket i bakgear. Det gælder for eksempel Tyskland, Sverige og Storbritannien. I USA er der også tegn på, at den amerikanske økonomi er på vej til at tabe pusten. Brexit og handelskrigen mellem USA og Kina sender også lange skygger ind over verdensøkonomien, og puster yderligere til usikkerheden.

Herhjemme vil vi også kunne mærke, at de lande vi normalt fester med er gået hjem

På et tidspunkt vil vi også herhjemme kunne mærke, at de lande vi normalt fester med er gået hjem fra festen. Virksomhederne ér begyndt at holde igen med at ansætte nye medarbejdere, og lysten til at investere bliver mindre.

På grund af krisetegnene fører Den Europæiske Centralbank (ECB) i øjeblikket en meget lempelig pengepolitik med ekstremt lave renter for at stimulere økonomien. Det er dog tvivlsomt, hvad vi får ud af at blive ved med at sænke renterne, når renterne allerede er så lave, ligesom ECB allerede har opkøbt mange statsobligationer i Sydeuropa.

Vi skal gøre plads til stimulans

Løsningen på en kommende krise ligger et helt andet sted – nemlig i finanspolitikken. Problemet er bare, at finanspagten og budgetloven lægger finanspolitikken i en spændetrøje, som gør det vanskeligt at bruge finanspolitikken i krisetider.

EU’s eget finanspolitiske råd har kritiseret finanspagten

EU’s eget finanspolitiske råd har kritiseret finanspagtens krav til de offentlige budgetter for at være for stramme. Kravene giver ikke plads nok til, at vi i krisetider kan stimulere beskæftigelsen ved hjælp af for eksempel offentlige investeringer. Herhjemme har man med budgetloven endda valgt at stille endnu strammere krav til de offentlige budgetter end EU gør. Det på trods af, at Danmark er duks i EU i forhold til de offentlige finanser.

Kravene til de offentlige budgetter bør lempes. Hvis politikkerne ikke kan føre ekspansiv finanspolitik i krisetider, bliver der fyret endnu flere medarbejdere, og virksomhedernes investeringer bliver endnu lavere. Det kan give langsigtede skader på økonomien, fordi flere risikerer at blive fanget i langtidsledighed og virksomhederne ikke får investeret tilstrækkeligt i nye maskiner og ny teknologi.

Kravene til de offentlige budgetter bør lempes

Efter finanskrisen strammede politikerne både herhjemme og i EU, finanspolitikken inden økonomien var oppe i ordentlige omdrejninger igen. Som resultat har mange Europæiske lande – herunder Danmark – lidt et permanent velstandstab, som følge af finanskrisen. Den samme fejl må ikke gentage sig næste gang vi bliver ramt af en krise.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.


Kommentarer fra Facebook