Økonomiforhandlinger om kommunernes og regionernes budgetter er i sidste fase. Desværre kommer der stadig daglige udmeldinger fra borgmestre og regionsformænd, der beklageligt må fortælle, hvor store besparelser, der stadig skal findes, fordi økonomien simpelthen ikke har fulgt med de sidste syv-otte år.

Vi skal ikke forvente, at økonomiforhandlingerne i denne omgang skaber et forbedret serviceniveau

Derfor skal vi ikke forvente, at økonomiforhandlingerne i denne omgang skaber et forbedret serviceniveau og en langt bedre og tidssvarende velfærd.

I bund og grund er spørgsmålet vel, om underfinansieringen kan blive indhentet, så længe der ikke politisk diskuteres de konsekvenser, som budgetloven skaber.

Budgetlovens trusselsmekanisme gør ondt

Et eksempel på de konsekvenser budgetloven skaber, er hvis kommunerne bruger for mange penge på velfærd, udløser det en sanktion fra Christiansborg. Hvordan kan kommunen bruge for mange penge på velfærd, når der nu spares hele tiden? Jo det kan de, fordi der med budgetloven er fulgt udgiftslofter med.

Det betyder, at der er en pose penge hvert år. Overskrides beløbet i pengeposen, så bliver kommunerne økonomiske straffet.

Siden 2011 har der været et underforbrug på servicerammen på mindst 23 milliarder kroner

Den trusselsmekanisme gør, at en del kommuner bruger færre penge. Siden 2011 har der været et underforbrug på servicerammen på mindst 23 milliarder kroner. Men de ubrugte penge må ikke videreføres til næste års budget. Det giver nye besparelser på velfærdsområderne ved hver årlig budgetlægning.

Stammere end EU kræver af os

Samtidig kan man jo undres over, at der kommer nye besparelser til, når ikke alle pengene bliver brugt. Men det skyldes, at tidligere regeringer ikke har taget højde for befolkningssammensætningen, når de har forhandlet de årlige økonomiforhandlinger.

På nuværende tidspunkt står Danmark i den situation, at der er et massivt pres i ældreplejen på grund af det stigende antal ældre. Ældre der har brug for praktisk og personlig hjælp, og en ældrepleje med brug for mange flere faglærte sundhedspersonaler. Der er også et massivt pres på børneområdet, hvor der er stor mangel på institutioner og pædagogisk personale.

Den danske budgetlov er meget strammere end det EU's Finanspagt kræver

Et andet eksempel er, at den danske budgetlov er meget strammere end det EU's Finanspagt kræver. EU tillader at det årlige strukturelle underskud for Danmark højest må udgøre 1 procent af BNP. Men da den danske budgetlov blev vedtaget, valgte den tidligere SRSF-regering med støtte fra Venstre og de Konservative, at det strukturelle underskud max måtte udgøre 0,5 procent. Altså strammere end hvad EU's Finanspagt tillader. Og så er det også på sin plads at pointere at Danmark frivilligt valgte at lade sig underlægge bestemmelserne i EU's finanspagt.

Da budgetloven blev vedtaget i 2012, var det med det formål at få styr på og balance i dansk økonomi efter at have været ramt af finanskrisen.

Tidssvarende Budgetlov

Siden 2012 hvor budgetloven blev vedtaget, er tiden skiftet – og det samme har dansk økonomi. Vi bliver bræget ørerne fulde af, at det går godt i dansk økonomi, og at den aldrig har været bedre. Så er det noget besynderligt, at der ikke tages højde for at skabe en tidssvarende budgetlov.

Skal valgløfter om bedre velfærd indfries, så kan en diskussion om budgetloven ikke undgås

Skal valgløfter om bedre velfærd indfries, så kan en diskussion om budgetloven ikke undgås. Hverken økonomiaftaler eller finanslov kan sikre den genopretning af velfærden, der er behov for. En genopretning af vores velfærdssamfund sker kun ved at tage alle elementer med. Her er den danske budgetlov et af de vigtigste elementer, der netop spænder ben for en genopretning af velfærden.