Coronakrisen har hårdt fat i dansk økonomi. Det har fået regeringen og Folketingets partier til at lancere flere finansielle hjælpepakker for at holde hånden under dansk økonomi. Det har været fuldstændig nødvendige tiltag.

I torsdags var turen kommet til at kigge på, hvordan vi kan bruge de mange fremtidige bygge- og anlægsprojekter, som kommunerne alligevel har på tegnebrættet, til at holde gang i økonomien.

Sammen med Kommunernes Landsforening og regionerne kunne finansminister Nicolai Wammen fremlægge en aftale om at ophæve det kommunale anlægslofti resten af 2020.

Anlægsloftet er det beløb, som Danmarks 98 kommuner samlet set må bruge til blandt andet at renovere og bygge nye bygninger. For 2020 er det på 19,1 milliarder kroner.

En beskæftigelseseffekt på 2.200 årsværk

Loftet blev indført i 2013 som en sikring mod overophedning af dansk økonomi og for at sikre, at kommunerne overholdt de aftale budgetter. Kommunerne har flittigt kritiseret anlægsloftet. Det har sat en stopper for renovering og anlæg af kommunale byggerier, har de ment.

Men nu har regeringen altså som en konsekvens af coronakrisen ophævet anlægsloftet for resten af 2020. KL vurderer, at der kan fremrykkes investeringer for op til 2,5 milliarder kroner.

Fremrykkede investeringer for 2,5 milliarder kroner vil skabe en beskæftigelseseffekt på 2.200 årsværk

Selv har Finansministeriet ikke fremlagt noget skøn over, hvad beskæftigelseseffekten af tiltaget skaber. Det har vi til gengæld regnet på i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det kan vi, fordi vi har et modelapparat, der matcher Finansministeriets regnemodeller på mange parametre.

Fremrykkede investeringer for 2,5 milliarder kroner vil skabe en beskæftigelseseffekt på 2.200 årsværk. Det svarer til, at der er arbejde for 3.000 personer resten af året.

De 2.200 årsværk skal nemlig fordeles ud over årets resterende ni måneder. Dermed er tiltaget i den grad med til at holde hånden under beskæftigelsen.

Flest årsvæk i byggeriet 

Da det endnu ikke er kendt, hvilke præcise investeringer der vil blive foretaget, har vi i vores beregning antaget, at halvdelen vil være anlægsinvesteringer og halvdelen vil være renovering af bygninger.

1.500 årsværk i bygge- og anlægssektoren

Den opdeling giver cirka 1.500 årsværk i bygge- og anlægssektoren, cirka 500 årsværk i servicesektoren og cirka 200 årsværk i industrien.

Som en del af aftalen mellem regeringen og kommunerne lyder det, at anlægsaktiviteter tilmed kan lånefinansieres. Den lempelse gør, at kommunernes likviditet ikke er en evt. hindring for at komme i gang.

Tænk grønt 

Hvis kommunerne tilmed griber de nye muligheder ved at tænke grønt, er det ikke bare på beskæftigelsen, men også på den grønne bane, vi vinder på den midlertidige ophævelse af anlægsloftet.

Hvis kommunerne tilmed griber de nye muligheder ved at tænke grønt, vi vinder på den midlertidige ophævelse

Med en politisk målsætning om 70 procents reduktion i 2030, gør det ikke noget, hvis kommunerne fremrykker energirenoveringer af skoler og andre kommunale bygninger. Der er et stort potentiale.