Så store er hjælpepakkerne: Danmark ligger med i toppen

”Internationalt set er vi nogle af dem, der har været aktive for at spytte penge ud i økonomien,” siger AE-rådet om regeringens hjælpepakker.
Foto: regeringen.dk
Mange danskere vågner i disse uger op til et lukket land, hvor alting går mere stille end normalt. Men på Christiansborg er situationen en noget anden.

Her har regeringen – med opbakning fra alle Folketingets partier – præsenteret den ene historisk store hjælpepakke efter den anden. Med trecifrede milliardbeløb.

Bruger vi mange eller få penge sammenlignet med andre lande?

I andre lande vedtager politikerne ligeledes omfattende krisepakker. Men hvor står Danmark egentlig i det store billede? Bruger vi mange eller få penge sammenlignet med andre lande? Hvad er egentlig op og ned i alt det her?

Netavisen Pio har talt med senioranalytiker Jon Nielsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) for at få svar på de spørgsmål.

The Big Picture

Danmark ligger i den pæne ende i det store billede – eller ”The Big Picture” som er overskriften på en rapport fra Danske Bank Research. Det fortæller senioranalytiker Jon Nielsen.

I rapporten finder man bl.a. et overblik over forskellige landes udgifter opgjort i procent af det pågældende lands bruttonationalprodukt (BNP).

BNP beskriver værdien af et lands årlige produktion og samlede indkomst.

 

”Det, man skal hæfte sig ved, er, at Danmark ligger i den tunge ende. Internationalt set er vi nogle af dem, der har været aktive for at spytte penge ud i økonomien,” siger Jon Nielsen.

Danmark ligger i den tunge ende

Han forklarer, at ovenstående diagram er opdelt i, hvad staterne har gjort for at forsyne virksomhederne med likviditet (”credit” i diagrammet), og hvad de har gjort for at pumpe ’rigtige penge’ ud i økonomien (”spending” i diagrammet). Han uddyber:

”Vi plejer jo at gå mest op i de der rigtige penge. Altså penge som virksomheder og borgere ikke skal betale tilbage senere. Men lige præcis i den her krise handler det i høj grad om at hjælpe virksomhederne med bare at komme igennem den her nedlukningstid, holde skindet på næsen og stadig bestå på den anden side af karantænemåneden.”

Vi plejer jo at gå mest op i de der rigtige penge

Skal agere utraditionelt

Netop derfor er det vigtigt at tælle den kredit med, som staterne giver. Den nuværende situation skal nemlig håndteres på en anden måde, end man normalt ville gøre:

”Det giver ikke nødvendigvis mening at spytte en masse penge ud i samfundet for at stimulere efterspørgslen, sådan som man gør i normale lavkonjunkturer. For lige nu er pointen, at vi ikke vil stimulere økonomien. Økonomien skal jo være lukket ned. Så folk skal ikke gå ud og bruge en masse penge,” siger AE-senioranalytiker Jon Nielsen.

Lige nu er pointen, at vi ikke vil stimulere økonomien

På den anden side af coronakrisen skal staten dog være parat til at stimulere økonomien på mere traditionel vis, siger han. For eksempel ved at sætte gang i offentlige investeringer.

Ifølge Jon Nielsen ligger Danmark altså i den pæne ende. Han hæfter sig desuden ved, at Danmark ligger på eurozone-gennemsnittet, som trækkes voldsomt op af lande som Tyskland og Italien:

”I Italien står det jo helt slemt til, og i Tyskland havde man sådan set allerede lavkonjunktur-tegn i forvejen og har været lidt langt tid om at reagere på det, hvor vi i Danmark jo stod pænt i udgangspunktet.”

Danmark kan godt tåle det

Baggrunden for de mange hjælpepakker herhjemme har været at holde hånden under både dansk erhvervsliv og danske lønmodtagere.

På de efterhånden mange pressemøder er der også en pointe, der er gået igen hos de forskellige ministre: Sundhedskrisen må ikke udvikle sig til en større økonomisk krise, end hvad der er uundgåeligt.

De beløb, der er smidt afsted indtil videre, det er kæmpestore beløb

Mange danskere kan dog have svært ved at forholde sig til de store milliardbeløb, der følger med de mange hjælpepakker.

”Det er klart, at de beløb, der er smidt afsted indtil videre, det er kæmpestore beløb. Regeringen har jo også sagt, at den er parat til at smide meget mere efter det her, hvis det bliver nødvendigt, og har også vist sig i stand til at handle meget hurtigt på det. Så derfor giver det også god mening, at man venter med at spytte pengene ud og rette til i det omfang, man finder ud af, at det er nødvendigt,” siger Jon Nielsen.

Det kan vi godt tåle, når man ser på den offentlige gæld

”Men ja, det er nogle meget store beløb, der er blevet nævnt, på flere hundrede milliarder, og det kan vi godt tåle, når man ser på den offentlige gæld,” fortsætter han.

Ikke spor alarmerende

Flere politikere, debattører og politiske iagttagere taler om den regning, der venter på den anden side af coronakrisen. Hvad er dit svar til dem?

”Vi gik jo ud af 2019 med en offentlig nettoformue. Altså, det offentlige havde flere tilgodehavender, end det skyldte andre. Der er sådan set ikke nogen logik i, at det bør være sådan, for renterne er sindssygt lave lige nu. Så det er ikke nødvendigvis et niveau, man skal sigte på at komme tilbage til. Men det betyder ikke desto mindre, at vi godt kan hæve gælden med nogle hundrede milliarder, uden at det nødvendigvis gør så meget,” siger Jon Nielsen og fortsætter:

Det betyder, at vi godt kan hæve gælden med nogle hundrede milliarder

”Vi har det tredjelaveste gældsniveau i Vesteuropa, og hvis vi øger det med 200 milliarder, så overhaler vi ikke engang Holland, som ligger på det sjette- eller syvendelaveste niveau lige nu. Så det er simpelthen ikke noget, som er specielt alarmerende.”

Staten kan roligt låne milliardbeløb

Samme pointe kan man læse i en klumme af AE’s cheføkonom, Erik Bjørsted, som blev bragt i Netavisen Pio tirsdag den 24. marts i sidste uge:

Den offentlige gæld er over en lang årrække blevet vendt til en nettoformue på 3,9 procent af BNP. Hvis vi for eksempel låner 230 milliarder kroner, vil vi stadigvæk ende med at have den syvendelaveste gæld i Vesteuropa. Lavere end for eksempel Holland, Finland og Tyskland. Dertil kommer, at renterne i øjeblikket er rekordlave. Centralbankerne har igen lempet pengepolitikken, som betyder, at renterne vil forblive lave i lang tid. Det er netop, nu vi skal låne.”

Det er netop, nu vi skal låne

Han mener, at det – for at holde hånden under dansk økonomi – kan blive nødvendigt med yderligere tiltag, som roligt kan finansieres med lån.

Staten har råd til at låne milliardbeløb. Alternativet til ikke at gøre det, kan blive meget dyrt, lyder budskabet fra Erik Bjørsted og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Student på Netavisen Pio


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Aprilsnar ;-)

Efter at regeringen har anbefalet folketinget, at justere den hjælpe
pakke som blev vedtaget den 19 marts, af samtlige partier i folketinget,
har erhvervslivet reageret langt mere positiv, og langt flere virksomheder
har tilsluttet sig de tilbud, og sender deres ansatte hjem med løn.
Når samfundet har fået en sygdom, skal der stilles en diagnose, og der skal
udskrives en medicin, måske er den nye pakke den rigtige medicin.
Der skal uden tvivl pumpes købekraft ud, til den del af befolkningen, som
har de laveste indtægter, således at forbruget ikke falder drastisk.
Jeg vil mene, at dagpengene snart vil blive sat op til 25000 som 3 F
har anbefalet regeringen. Mit bud kan være ligeså godt som andres.