En lavere beløbsgrænse rammer de ufaglærte

Lønmodtagere vil gerne arbejde flere timer, mange kan ikke få lærerplads og millionvis af europæere kan allerede søge i Danmark. Hvorfor så sænke beløbsgræsen?
Erhvervsorganisationerne har længe beklaget sig over, at de ikke kan få den arbejdskraft, de har behov for. Det har resulteret i, at regeringen er kommet med et udspil til en lavere beløbsgrænse for arbejdskraft uden for EU. Det til trods for, at der fortsat er mange ledige ressourcer på arbejdsmarkedet.

17 millioner ledige europæere kan allerede søge job i DK

For det første er der flere arbejdsløse end man umiddelbart tror. Udover de registrerede ledige har vi en stor gruppe på godt 50.000 arbejdsløse, som ikke er registreret som arbejdsløse.

For det andet er mere end halvdelen af jobfremgangen de sidste år deltidsjob. Tal fra LO viser, at 196.000 lønmodtagere gerne vil arbejde flere timer, hvis de fik muligheden.

196.000 lønmodtagere vil gerne arbejde flere timer, hvis de fik muligheden

For det tredje kan arbejdsgiverne tage flere lærlinge. Der mere end 10.000 personer, der i dag ikke kan få en læreplads i en virksomhed.

Udover de tre konkrete steder, hvor der er ledig arbejdskraft til rådighed i Danmark, så kan arbejdsgiverne faktisk allerede i dag kigge mod udlandet. Der er fri bevægelighed for arbejdstagere inden for EU's grænser.

På det europæiske arbejdsmarked er der omkring 245 mio. personer og ca. 17 mio. ledige i EU, hvoraf langt over halvdelen har en gymnasial, faglært eller videregående uddannelse. Disse personer er ikke omfattet af beløbsordningen og kan frit tage et job i Danmark.

En lav beløbsgrænse vil ramme de fleste danskere

Alligevel gør regeringen et stort nummer ud af at få ændret beløbsordningen for at tiltrække især faglært arbejdskraft fra lande uden for EU. I sit udspil lægger regeringen op til at sænke beløbsgrænsen, som udenlandsk arbejdskraft udenfor EU som minimum skal tjene, fra omkring 418.000 kr. om året til 330.000 kr. om året for en række lande.  

En så lav beløbsgrænse vil udfordre mange danske lønmodtagere.

I den konkurrence står de ufaglærte svagest

For de ufaglærte er det omkring 70 pct. af de fuldtidsbeskæftigede, der har en indkomst over den nye beløbsgrænse og for de faglærte er det omkring 85 pct. af de fuldtidsbeskæftigede. Sættes beløbsgrænsen ned vil det øge konkurrencen for rigtig mange lønmodtagere på det danske arbejdsmarked. I den konkurrence står de ufaglærte svagest.

De kortuddannede vil stå for skud

De økonomiske vismænd lavede i deres forårsrapport 2017 en analyse af, hvordan udenlandsk arbejdskraft påvirker arbejdsmarkedstilknytningen og lønindkomsten for indfødte i Danmark. Her fandt vismændene en negativ effekt af indvandring på ufaglærte indfødtes beskæftigelse. Det er således de grupper på arbejdsmarkedet med den korteste uddannelsesbaggrund, som vil blive ramt, hvis beløbsgrænsen sænkes.

Vismændene fandt en negativ effekt af indvandring på ufaglærte indfødtes beskæftigelse

I stedet for at være så forhippet på at sænke grænsen i beløbsordningen bør regeringen fokuserer på at forbedre vores uddannelser og efteruddannelser, så vi kan få løftet vores arbejdsløse og de beskæftigede med færrest kvalifikationer til et niveau, hvor de kan varetage de ledige stillinger.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.


Kommentarer fra Facebook

Annonce