Chefer får mest løn og borgmester vil have hjemløse frem i vaccinationskøen

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Velkommen til vores nyhedsoverblik, hvor vi hver dag samler en lille håndfuld af døgnets vigtigste nyheder.

Denne dag kan byde på nyheden om, at nok lægger coronakrisen en dæmper på lønstigningerne, men cheferne hiver mest hjem, at hovedstadsborgmester vil have hjemløse frem i vaccinationskøen, samt at Venstre nu fratager Inger Støjberg hendes sidste post. Og endelig er der en gammel kending, der i dag fylder 100 år.

Tak fordi du læser med.

Coronakrisen lægger en lillebitte dæmper på lønstigningerne - men cheferne hiver mest hjem

Der er ikke landet helt lige så meget i lønposen som normalt hos erhvervslivets chefer og mellemledere, som der plejer.

Det skriver Jyllands-Posten.

De har i gennemsnit fået en lønstigning på 2,4 pct. i tredje kvartal i forhold til året før, viser tal fra organisationen Lederne.

Til trods for – eller måske netop på grund af - at danske virksomheder har kæmpet med en pandemi hele året, er lønstigningen ikke meget mindre end samme periode sidste år.

I 2018/2019 lå stigningen på 2,6 pct., viser tallene, der er baseret på lønoplysninger fra Danmarks Statistik for 75.423 privatansatte ledere.

Også resten af lønmodtagerne i dansk erhvervsliv har måttet tage sig til takke med en marginalt mindre lønstigning, der i gennemsnit landede på 2,3 pct.

Det var også forventet, og både Fagbevægelsens Hovedorganisation og DI var i april ude med meldingen om, at danskerne kunne forvente lavere lønstigninger i 2020.

Nogle virksomheder har helt aflyst lønstigninger eller decideret sat både ledere og medarbejdere ned i løn.

Lægger man luppen på lønstigningerne på brancheniveau, er de største stigninger gået til cheflaget inden for ejendomshandel samt bygge og anlæg – netop brancher, der har klaret sig godt gennem 2020.

Læs hele historien her.

 

Hovedstadsborgmester vil have hjemløse frem i vaccinationskøen

Der er en alvorlig smittestigning blandt udsatte borgere i hovedstaden.

Sådan lyder advarslen fra socialborgmester i København Mia Nyegaard (R).

Det skriver ritzau ifølge TV 2.

”Situationen er alvorlig. Lige nu er der ved at ske det, vi lykkeligvis var forskånet for i foråret. Nemlig en smittespredning blandt de mest udsatte i København,” siger hun i en pressemeddelelse.

Alene på et enkelt opholdssted blev 26 personer testet positive for corona i løbet af weekenden. Derfor har socialforvaltningen i Københavns Kommune ageret akut og fordoblet antallet af karantæne- og omsorgspladser til udsatte fra 20 til 40.

De udsatte borgere er blandt andet misbrugere og hjemløse.

Ifølge borgmesteren er der brug for hjælp for at løse situationen. For hvis coronasmitten får "fat på gaden, kan den sprede sig med lynets hast og videre ud i samfundet", påpeger Mia Nyegaard.

Derfor mener hun, at de udsatte borgere bør længere frem i vaccinationskøen, og at der generelt bør være en mere klar plan for vaccinationen af dem.

”Et vigtigt opråb som jeg håber, at der lyttes til,” skriver tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen på Twitter.

placeholder

Læs hele historien her.

 

Venstre-toppen vil tage det sidste fra Støjberg

En af landets største stemmeslugere står snart afpillet uden en eneste politisk post.

Det skriver B.T.

Ifølge avisen vil Venstre-ledelsen nemlig indstille, at Inger Støjberg skal fravristes den sidste post, hun har tilbage: den tunge post som retsordfører.

Flere kilder fortæller uafhængigt af hinanden, at Venstres top allerede i sidste uge, hvor et flertal i partiet stemte for en rigsret, besluttede, at den tidligere næstformand ikke kan fortsætte som retsordfører med en rigsret på nakken.

Adspurgt direkte om retsordførerskabet svarer Inger Støjberg via en sms til B.T., at hun ikke har fået en officiel melding om sit ordførerskab endnu. Hun har dog også hørt, at ledelsen har planer om at give det til en anden.

”Jeg havde troet, at ledelsen ville have mod og mandshjerte nok til at fortælle mig den slags direkte. Jeg er glad for at være retsordfører, og jeg mener, det er helt afgørende for Venstre og Venstres fremtid, at partiet har en stram retspolitik,” skriver hun.

Beslutningen om Inger Støjbergs ordførerskab er ikke meldt ud til folketingsgruppen endnu.

Kort før nytår mistede hun sin post som næstformand i partiet, efter at hun i flere tilfælde var gået direkte imod formanden, Jakob Ellemann-Jensens politiske linje.

Læs hele historien her.

 

Tre måneders tabt indtægt p.g.a. arbejdsulykke udløser 2606 kr.

Den 31-årige Rodrigo Perea havde en burgerbestilling læsset i den lyseblå kasse på ryggen, da det argentiske Wolt-bud i fuld fart cyklede langs Gunnar Nu Hansens Plads i København.

Som Wolt-bud er han aflønnet efter, hvor mange leveringer, han når, mens Wolt-appen med sin metalliske ding-ding-ding-alarm lader ham vide, om han er forsinket, eller om der er kommet en ny bestilling.

Men på et splitsekund gik kæden løs, modtrykket fra pedalen forsvandt under foden, og han mistede balancen, røg over styret og gled hen ad asfalten.

“Holy shit”, nåede argentineren at tænke, før cyklen fløj over hovedet på ham.

Styrtet resulterede i et kompliceret brud på albuen og to operationer, der har betydet, at han efter lægens anvisning ikke har skullet arbejde i seks måneder, og at han ikke længere kan bruge sin arm fuldt ud.

Men plasteret på såret er kun 2606 kroner i godtgørelse fra den lyseblå take away-tjeneste Wolt.

Det skriver Fagbladet 3F.

Ifølge Fagbladet 3F er sagen er den første, der viser konsekvenserne af den ulykkesforsikring, som Wolt i sommer tegnede for sine lyseblå bude.

Det skete, efter at den hastigt voksende virksomhed fik kritik for netop ikke at tage sig af sine budes arbejdsvilkår og overlade dem til sig selv, hvis uheldet skulle være ude.

Wolt insisterer nemlig på, at budene er selvstændige og ikke ansatte hos Wolt. Det betyder, at budene ikke optjener feriepenge, pension eller får løn under sygdom hos Wolt.

De lyseblå bude er i udgangspunktet heller ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven og kan ikke få arbejdsskader anerkendt gennem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). I Danmark er det lovpligtigt for alle arbejdsgivere at forsikre deres ansatte herigennem. Men Wolt insisterer på, at budene er “partnere” og i den forstand selvstændige erhvervsdrivende, der skal forsikre sig selv.

3F København har dog nu anmeldt Rodrigo Pereas skade til AES for at prøve sagen.

”Det er vigtigt for at få slået fast, hvad man kan tillade sig i forhold til at hyre såkaldte “selvstændige” og dermed nægte dem adgang til den beskyttelse, danske lønmodtagere ellers har på arbejdsmarkedet,” siger John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 3F København til Fagbladet 3F.

Wolt skriver til Fagbladet 3F, at det bliver understreget på alle introduktionsmøder, at Wolt-bude selv skal stå for deres personlige forsikring.

Læs hele historien her.

 

Pølsevognen fylder 100 år og oplever lille fremgang

Gennem generationer har pølsevognen fristet danskerne med varme pølser. For mange er den et fast holdepunkt i bybilledet.

Og mandag den 18. januar fylder den danske pølsevogn 100 år.

Det skriver ritzau ifølge Jyllands-Posten.

Det er en madvogn med en helt særlig placering i dansk kultur, siger Bettina Buhl, der er madhistoriker og museumsinspektør på Det Grønne Museum i Auning.

”Pølsevognen er noget, som vi danskere alle sammen kender. Og den ældste generation kan huske pølsevognen for at være stort set enerådende i forhold til et hurtigt og varmt måltid før fastfoodkædernes ankomst herhjemme.”

Fødselsdagen kan dateres tilbage til 18. januar 1921. Det var dagen, hvor kapelmester Charles Svendsen Stevns rullede ud i de københavnske gader med seks pølsevogne.

Det var første gang i Danmark, mens man i idéens hjemland, Tyskland, havde haft pølsevogne fra midten af 1800-tallet, lyder det fra Buhl.

Storhedstiden for pølsevognen var i 1960’erne og 1970’erne, hvor omtrent 700 pølsevogne stod rundt omkring i landet. I dag er antallet af vogne nede på lidt over 100.

Trods mange års nedgang i antallet af pølsevogne er der i de sidste par år sket en forandring, forklarer Michael Ravn, kommunikationsansvarlig hos Danish Crown Foods, som står bag brands som Steff Houlberg, GØL og Tulip.

”For pølsevognen er kommet for at blive, og vi har inden for de seneste par år set en lille stigning i antallet,” siger Ravn.

Læs hele historien her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Annonce