En forsikring, som S-borgmesteren giver via et opslag på Facebook.
Baggrunden for opslaget er, at der er opstået rygter i byen om, at hun går efter at blive opstillet som folketingskandidat i Holbæk-kredsen, nu hvor kredsens hidtidige kandidat, udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek, satser på at blive opstillet som folketingskandidat i den ledige S-kreds i Roskilde.
“Jeg går ingen steder. Jeg har sagt nej til at stille op som folketingskandidat. For jeg elsker at være borgmester i Holbæk Kommune,” skriver Christina Krzyrosiak Hansen i opslaget.
Her oplyser hun også, at hun har meddelt sin kredsformand, at hun gerne stiller op som socialdemokratisk borgmesterkandidat ved kommunalvalget i 2025:
For hvor tanken om at forlade Holbæk, gjorde mig ked af det og utilpas
“For hvor tanken om at forlade Holbæk, gjorde mig ked af det og utilpas, gør denne beslutning det helt modsatte. Det giver mig energi og en varm følelse i kroppen.”
Christina Krzyrosiak Hansen - og kæresten, folketingsmedlem Jacob Mark (SF) - fik 1. august en søn sammen, kaldet Theodor.
Så S-borgmesteren er pt. på barselsorlov. Men hun synes det var vigtigt, at udsende budskabet om, at hun altså har tænkt sig at fortsætte som borgmester i Holbæk Kommune:
“Men jeg ville ikke have, at der var tvivl om, hvorvidt jeg var på vej væk eller om jeg ville blive. Landspolitik er spændende og ingen ved hvad fremtiden bringer. Men jeg føler mig heldig hver eneste dag at være borgmester i Holbæk, så det håber jeg, at jeg at få lov til at blive ved med,” skriver Holbæk-borgmesteren i Facebook-opslaget.
Kaare Dybvad Bek vælges formelt først som Roskilde-kredsens S-folketingskandidat ved et opstillingsmøde 23. august.
Kredsen blev ledig fordi kredsens folketingskandidat, Mette Gjerskov, døde i juni måned efter længere tids sygdom kun 56 år gammel.
Kommentarer
Holbækstan er virkelig blevet et shithole de seneste år med ghettoer, bandesager, terrorsager, gaderøverier og knivfejder på Holbækstan Station. Det tamme byråd vil løse de kulturelle udfordringer ved at male stationen og sætte flere lamper op i håb om, at den nye massetilvandrede befolkning fra MENAPT er allergiske over for maling og belysning.
Peter Jensen. Du lyder ikke som en af de skarpeste knive i skuffen !!
Du lyder ikke som en, der har tilknytning til Holbækstan.
Gode borgmestre er som gode skoleinspektører!
Forstår at være nærværende, lyttende og træffe beslutninger med betydning for de mennesker som man har ansvaret for!
Lykkes gerningen kommer opbakningen og de venlige nik automatisk!
Og man kan som borgmester eller skoleinspektør gå glad hjem og være noget for sin egen familie!
Ren win win!
Og hvis transporttiden er kort, bliver der tid til hus og have og fritidsinteresser og familie og venner!
Desværre er det de færreste karriere-kvinder der kan nøjes med det!
En borgmester med en skjult indflydelse på Christiansborg, er langt at foretrække frem for et folketingsmedlem uden betydning for byens borgere!
Den første hører til sjældenhederne i Danmark! Sidstnævnte findes i metermål på Christiansborg!
Så go for it, frøken Hansen!