Annonce

Claus Hjort skyder på Ellemann efter Fogh-kritik

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Ugens sidste nyhedsoverblik starter hos Venstre-veteranen Claus Hjort Frederiksen, som sender en salve retur mod formand Jakob Ellemann-Jensen efter dennes kritik af Venstres politik under Anders Fogh Rasmussen.

Derefter skal vi et smut over på den anden politiske fløj. Landsledelsen i Folkebevægelsen mod EU foreslår nemlig at omdanne bevægelsen til en tænketank.

Velkommen til Netavisen Pios nyhedsoverblik ’ Aktuelt’.

God læselyst!

 

 

Claus Hjort skyder på Ellemann efter Fogh-kritik

Uroen i regeringspartiet Venstre ser ud til at fortsætte. Dele af baglandet er utilfredse med Jakob Ellemann-Jensens formandskab, og meningsmålingerne er rystende lave.

Partiformanden har for nyligt skabt røre ved at kritisere tiden under Anders Fogh Rasmussen, og den såkaldte Hjort-doktrin, som tidligere finansminister og Venstre-veteran Claus Hjort Frederiksen har lagt navn til.

Doktrinen formåede at kombinere traditionel Venstrepolitik med dele af Socialdemokratiets velfærdspolitik.

Men den stil er Ellemann indstillet på at lægge endegyldigt i graven. Venstre skal stå mere i egen ret, og doktrinen har ifølge Ellemann svækket idédebatten i partiet.

Men nu tager arkitekten bag doktrinen, 76-årige Claus Hjort Frederiksen, til genmæle offentligt.

”Valgkampe skal handle om det, partiet er stærkt på, og ikke det, partiet er svagt på. Hvis valgkampen handler om det, vi gerne vil have den skal handle om, har vi et stort forspring. Det er jo logik,” siger Claus Hjort Frederiksen til Avisen Danmark.

 

Folkebevægelsen mod EU vil være tænketank

I weekenden 28. og 29. oktober holder Folkebevægelsen mod EU årsmøde i Aarhus.

Det er ikke et hvilket som helst årsmøde, for bevægelsen, som var repræsenteret i Europa-Parlamentet fra 1979 til seneste valg i 2019.

Landsledelsen stiller nemlig forslag om at omdanne bevægelsen til en aktivistisk tænketank som skal ”udbrede kendskabet blandt den danske befolkning om de negative konsekvenser ved det danske EU-medlemskab.” 

”Der er brug for et sagligt modspil til den gængse fortælling om EU’s fortræffeligheder. Danske debatter om eksempelvis miljø- og sikkerhedspolitik mangler tit en realistisk vurdering af de handlemuligheder, Danmark rent faktisk har inden for EU. Som aktiv tænketank kan Folkebevægelsen mod EU bidrage med kritisk EU-oplysning, som ellers ikke kommer frem,” siger Susanna Dyre-Greensite, formand i Folkebevægelsen mod EU, i en pressemeddelelse.

Forslaget kommer fordi Folkebevægelsen mod EU sandsynligvis ikke vil være at finde på stemmesedlen til valget til Europa-Parlamentet i 2024.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Souschef, journalist og redaktionssekretær.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Venstre ender som de det, konservative . Og det er deres egen skyld. S har været turen igennem fra 2001 til 2011, men Mette Frederiksen skal tænke sig godt om, hvis S skal komme tilbage til de små 30prc. En ren S ledet regering med samarbejde til begge sider, var godt De radikale ødelagde dette. Om SMV kan redde det, måske.

Helle -
Tidligere Venstre minister Carl Holst ramte meget præcist da han beskrev forholdene i Venstre “ som i en dysfunktionel familie “ - I dag kan man tale om at der findes tre versioner af Venstre - Løkkes pragmatiske midtsøgende - Støjbergs populistiske / landbovenstre - og så Ellemanns som jeg har lidt svært ved at definere -
Hvorvidt S kan opnå de små 30% ? - Ved valget i 22 var der mange som følte sig tiltrukket af tanken om det brede regeringssamarbejde som S gik til valg på -27% købte ind på tanken og stemte på S -

Men lad os nu se hvordan det udvikler sig , inden vi lægger det brede regeringssamarbejde i graven -Det er som om at de forbedringer denne regeringen har fået gennemført - drukner i den generelle støj om inddragelse af bededagen og skattelettelserne som ikke er trådt i kraft endnu - lettelser som for hovedpartens vedkommende gives på et beskæftigelsesfradrag også for den enlige forsørger i beskæftigelse -

Helt enig Nielsen, hvor rart med et realistisk fornuftigt indlæg svar, i stedet for den nedgørelse der for ofte sker på piopio debatten. Jeg har ikke lagt SVM i graven, troede og tror selv fortsat på det. Og synes de har fået meget gennemført med brede forlig Jeg er bare Loren ved partiet Venstre. Vi skal have en CO 2 afgift på landbruget, men han tør ikke Ellemann.
Claus Hjort og Fogh vandt i 2001 ved at kopiere S velfærdspolitik, de gjorde det bevidst. Og de vandt valget ved at sælge deres sjæl til DF. Siden har Venstre ikke fungeret som det burde.

Jeg håber Mette har is i maven og ved hvad hun gør.