☰
☰
Annonce
Fortæl sandheden, Dansk Energi
Direktøren for Dansk Energi har travlt med at overføre regningen for den grønne omstilling til skatteborgerne, samtidig med at hans medlemmer skovler penge ind
Sandheden er, at energisektoren årligt har mere end rigeligt med midler til at kunne finansiere de 30 milliarder kroner som Aagaard mener, der skal bruges frem til 2030 for at nå 70 procent målet. Men når Aagaard bruser sådan frem, er det for at bortlede opmærksomheden herpå.
Hvad er det for penge? Kig på din elregning
Hvad er det for penge? Kig på din elregning. Den består efter liberaliseringen af elsektoren at et utal af delbeløb, som kun de færreste ved hvad dækker over, og endnu færre ved hvad bruges til. Desværre heller ikke journalister.
Julelege i elbranchen
Nogle friske rapporter fra Forsyningstilsynet har afsløret, at der er en åben ladeport mellem el-selskaber som sender regninger til elkunderne (monopolselskaber), og så moderselskabers kommercielle aktiviteter. Tilsynet har måttet give op overfor en kortlægning af, hvor mange midler der overføres fra kundernes elregning til aktiviteter, der absolut ikke har noget med grøn omstilling at gøre.
En oprydning i egne rækker, kan skaffe mere end en tredjedel af de nødvendige ressourcer til grøn omstilling
En stikprøve antyder imidlertid, at der årligt overføres mindst 1 milliarder kroner i udbytte fra elregningen til moderselskaber, som anvender dem til et hav af mere eller mindre tvivlsomme projekter. Og vi kan åbenbart også se julelege, som kendes fra de multinationale selskaber, hvor elnetselskabet køber ydelser til overpriser af sine søsterselskaber og på den måde kan bruge elkundernes penge til andre ting.
Så en oprydning i egne rækker, Lars Aagaard, kan skaffe mere end en tredjedel af de nødvendige ressourcer til grøn omstilling, uden det koster borgerne en øre mere.
Forældet lovgivning
En anden af de store modtagere på elregningen er Energinet.dk. Det er det statslige selskab, som har det overordnede ansvar for vort ledningsnet og forsyningssikkerhed. Deres årlige indtægt er ca. 5 milliarder kroner, hvoraf de fleste kommer fra energiregningen.
Store dele af midlerne bruges på udlandsforbindelser
Store dele af midlerne bruges på udlandsforbindelser, det vil sige kabler til nabolande. Aktuelt skal der bruges 11 milliarder kroner på ny ledning til England og 6 milliarder kroner til en gasledning, der skal føre norsk naturgas gennem Danmark til Polen. Disse anlæg har intet med grøn omstilling at gøre, selvom det forsøges markedsført sådan. Tværtimod har beregninger vist, at vor grønne strøm har langt større samfundsværdi, hvis vi bruger den til fjernvarmen frem for at eksportere. Men alligevel har Energinet.dk alene fokus på de store udlandsforbindelser. Og hvorfor?
Dels tjener Energinet.dk penge på transit af strøm og gas, men dels må de heller ikke bruge pengene til reel grøn omstilling. Vi har en forældet lovgivning, og hvis de grønne partier kender deres besøgelsestid, så er det nu den skal laves om. Energinet.dk skal bruge deres mange milliarder til elektrificering af transport, fjernvarme og industri frem for udlands- og transitforbindelser, som vi har rigeligt af. Herved kan vi finansiere resten af de 30 mia. kr. der skal bruges til grøn omstilling, uden at det koster borgerne en øre mere.
Tilbagerul PSO'en
Og så har jeg slet ikke nævnt muligheden for at tilbagerulle PSO, så det igen betales over elregningen frem for finansloven, så danske virksomheder igen skal bidrage til den grønne omstilling. Det vil tilmed give flere penge i hænderne på borgerne, som i dag betaler det, som virksomhederne før betalte.
Så danske virksomheder igen skal bidrage til den grønne omstilling
Det handler om flere milliarder kroner årligt, men er en historie som vi må tage en anden gang.
Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Kommentarer
Til Kresten Kjær Sørensen
Du misser min pointe.... jeg taler jo om midler som allerede betales over elregningen... ikke nye penge...så pengene er der ved uændret elpris....prøv at læs en gang mere....
Til Kresten Kjær Sørensen
Du misser min pointe.... jeg taler jo om midler som allerede betales over elregningen... ikke nye penge...så pengene er der ved uændret elpris....prøv at læs en gang mere....
Til Kresten Kjær Sørensen
Du misser min pointe.... jeg taler jo om midler som allerede betales over elregningen... ikke nye penge...så pengene er der ved uændret elpris....prøv at læs en gang mere....
Sorry.... den var længe om at læse det ind... så det skete tre gange....
Her er et eksempel fra den virkelige verden. Det forbrugerejede selskab Energi Fyn købte i 2015 nogle vindmøller i Østrup betænkeligt dyrt. Hvis Østrup ikke lige siger læseren noget, så er det en lille flække, der ligger mellem Saltum og Pandrup ved vestkysten godt oppe i Nordjylland.
Østrup Vindmøllepark består af seks vindmøller på 150 meter med en rotor diameter på 112 meter.
Kort sagt er spørgsmålet, hvorfor Energi Fyn ville betale 176 millioner for tre vindmøller, som selskabet vidste havde en kostpris på 123 millioner alt incl?
Energi Fyn kendte kostprisen, fordi den var offentliggjort i det udbudsmateriale, projektmagerne skulle udarbejde i forbindelse med den såkaldte køberetsordning, der giver lokale mulighed for at købe andele i vindmølleprojekter.
For mig at se virker det mildest talt besynderligt, at et energiselskab i Energi Fyns liga med åbne øjne betaler det lille tomandsfirma Jysk Vindenergi en overpris på 53 millioner. Umiddelbart skulle man tro, at et kundeejet selskab som Energi Fyn passede bedre på pengene.
Nu kan man selvfølgelig indvende, at der ikke er noget at komme efter. Energi Fyn har bare gjort en halvdårlig handel, og den slags bliver der indgået masser af hver eneste dag. Men så enkelt er det alligevel ikke.
For samtidig med at Energi Fyn indgår sin handel, køber Dansk Energis CEO Jørgen Holm Westergaard, vel at mærke som privatperson også en vindmølle i Østrup vindmøllepark, men på betydeligt mere rimelige vilkår, nemlig til kostpris 41 millioner.
Det vil altså sige, at de fynske el-forbrugere skulle betale 17 millioner mere pr. vindmølle end Jørgen Holm Westergård.
Læg der til at Bent Agerholm, CEO i Energi Fyn og Jørgen Holm Westergaard kender hinanden særdeles godt, eftersom Bent Agerholm sad i Energi Danmarks bestyrelse fra 07.10.2005 til 31.12.2008. (http://www.danske-selskaber.com/energi-danmark-a-s-lv0s/)
Det er naturligvis ren spekulation, men det kan ikke udelukkes, at Jørgen Holm Westergaard kan have formidlet kontakten mellem Jysk Vindenergi og Bent Agerholm. Eller sagt på en anden måde: Har Jørgen Holm Westergaard sat Jysk Vindenergi i kontakt med Bent Agerholm , fordi han kontrollerer en stor pengetank fuld af ”andres folks penge”? Vel at mærke en pengetank karakteriseret ved at have en passiv ejerkreds med begrænsede muligheder for at kigge ledelsen i kortene?
Afslutningsvis minder jeg endnu engang om, at Jysk Vindenergi er et tomandsfirma. Og at de tjente langt over 50 millioner på dette ene projekt. 50 millioner svarer til mere end 150 års løn til en SOSU-assistent.
Her er et eksempel fra den virkelige verden. Det forbrugerejede selskab Energi Fyn købte i 2015 nogle vindmøller i Østrup betænkeligt dyrt. Hvis Østrup ikke lige siger læseren noget, så er det en lille flække, der ligger mellem Saltum og Pandrup ved vestkysten godt oppe i Nordjylland.
Østrup Vindmøllepark består af seks vindmøller på 150 meter med en rotor diameter på 112 meter.
Kort sagt er spørgsmålet, hvorfor Energi Fyn ville betale 176 millioner for tre vindmøller, som selskabet vidste havde en kostpris på 123 millioner alt incl?
Energi Fyn kendte kostprisen, fordi den var offentliggjort i det udbudsmateriale, projektmagerne skulle udarbejde i forbindelse med den såkaldte køberetsordning, der giver lokale mulighed for at købe andele i vindmølleprojekter.
For mig at se virker det mildest talt besynderligt, at et energiselskab i Energi Fyns liga med åbne øjne betaler det lille tomandsfirma Jysk Vindenergi en overpris på 53 millioner. Umiddelbart skulle man tro, at et kundeejet selskab som Energi Fyn passede bedre på pengene.
Nu kan man selvfølgelig indvende, at der ikke er noget at komme efter. Energi Fyn har bare gjort en halvdårlig handel, og den slags bliver der indgået masser af hver eneste dag. Men så enkelt er det alligevel ikke.
For samtidig med at Energi Fyn indgår sin handel, køber Dansk Energis CEO Jørgen Holm Westergaard, vel at mærke som privatperson også en vindmølle i Østrup vindmøllepark, men på betydeligt mere rimelige vilkår, nemlig til kostpris 41 millioner.
Det vil altså sige, at de fynske el-forbrugere skulle betale 17 millioner mere pr. vindmølle end Jørgen Holm Westergård.
Læg der til at Bent Agerholm, CEO i Energi Fyn og Jørgen Holm Westergaard kender hinanden særdeles godt, eftersom Bent Agerholm sad i Energi Danmarks bestyrelse fra 07.10.2005 til 31.12.2008. (http://www.danske-selskaber.com/energi-danmark-a-s-lv0s/)
Det er naturligvis ren spekulation, men det kan ikke udelukkes, at Jørgen Holm Westergaard kan have formidlet kontakten mellem Jysk Vindenergi og Bent Agerholm. Eller sagt på en anden måde: Har Jørgen Holm Westergaard sat Jysk Vindenergi i kontakt med Bent Agerholm , fordi han kontrollerer en stor pengetank fuld af ”andres folks penge”? Vel at mærke en pengetank karakteriseret ved at have en passiv ejerkreds med begrænsede muligheder for at kigge ledelsen i kortene?
Afslutningsvis minder jeg endnu engang om, at Jysk Vindenergi er et tomandsfirma. Og at de tjente langt over 50 millioner på dette ene projekt. 50 millioner svarer til mere end 150 års løn til en SOSU-assistent.
Det er som alle projekter, hvor forbrugerne er uden indflydelse. Forbrugerne bliver malkekoen. Alt faktureres videre til nedester led og toppen score fløden. Det mest sørgelig er den lovgivende magt, som kan gøre noget ved ikke gør noget.