Minister afviser ændring af tiggerlov

Nick Hækkerup ser ikke behov for ændring af dansk lov som følge af dom fra menneskerettighedsdomstolen.
Justitsminister Nick Hækkerup (S) afviser at lempe det danske forbud mod tiggeri, den såkaldte tiggerlov.

Det sker selvom Schweiz i begyndelsen af året fik en dom imod sig ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der omhandlede en lignende lov.

Afvisningen fremgår af et svar til Folketingets retsudvalg på baggrund af et spørgsmål stillet af SF's Karina Lorentzen Dehnhardt:

"Det er regeringens klare ønske at begrænse utryghedsskabende tiggeri, som vi tidligere har set, kan være til stor gene i gadebilledet.”

Hækkerup lægger vægt på at borgerne kan færdes og føle sig trygge i det offentlige rum:

"Det er min overbevisning, at den nuværende regulering mod utryghedsskabende tiggeri, herunder politiets adgang til at kunne sætte ind mod tiggeri i gadebilledet, er vigtig for, at borgere kan færdes trygt i det offentlige rum," skriver justitsministeren i svaret.

Nick Hækkerup peger desuden på, at Justitsministeriet vurderer at der er forskelle på det omtalte schweiziske tiggeriforbud og det danske tiggeriforbud:

"På den baggrund mener jeg ikke, at der er grund til at ændre straffelovens regler om tiggeri", skriver justitsministeren. Han bemærker dog, at der er en risiko for at Danmark kan få en dom imod sig ved Menneskerettighedsdomstolen.

Håber på en dansk sag

Regeringens støttepartier undrer sig over beslutningen fra Nick Hækkerup.

Alle tre støttepartier - De Radikale, SF og Enhedslisten - håber, at sager fra de danske domstole vil blive ført videre til menneskerettighedsdomstolen.

"Fattigdom bør ikke kriminaliseres, og det kan godt være, jeg ikke er jurist, men i min optik ser lovgivningen i Schweiz og Danmark nærmest ens ud, og derfor forstår jeg ikke regeringens konklusion,” siger Karina Lorentzen Dehnhardt til Politiken og fortsætter:

“Jeg kan jo kun opfordre til, at eventuelt ramte personer selv søger det afprøvet ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, så vi kan få rettet loven."

Schweiz er blevet dømt for, at det var i strid med en rumænsk tiggers ret til respekt for familieliv, at hun havde fået en bøde, der blev vekslet til fem dages fængsel, for at tigge.

Kræver individuel vurdering

Det er ikke per definition i strid med menneskerettighederne at forbyde tiggeri, men dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslår, at der skal foretages en individuel vurdering af tiggeriet.

Det skal bl.a. vurderes hvorfor vedkommende tigger og ikke mindst hvor aggressivt der tigges. Sidder tiggeren blot passivt med en kop foran sig eller er vedkommende aktivt opsøgende, f.eks. ved at gå rundt i et S-tog.

Tiggerloven blev indført i 2017 efter flere episoder, hvor udenlandske tiggere fra Østeuropa generede borgere i blandt andet København.

Overtrædelse af den danske lov udløser som udgangspunkt 14 dages fængsel.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Vi skal for alt i verden undgå de svenske tilstande med en fast tigger foran hvert supermarked og foran hver butik fra Systembolaget. Uanset om de siger eller ikke siger noget, er det anmassende, påtrængende og en kende ubehageligt. Og glem den tåbelige menneskerettighedsdomstols meninger. Tiggeri er en levevej for visse mennesker; det kan vi ikke ændre, kun forbyde.
I min hjemlige kommune i Danmark har vi for tiden en enkelt herre der altid beder om penge til en togbillet. For det meste kører han dog med bus, og når han har penge på lommen, er han fast gæst i supermarkedet: Spiritus og spil er hvad han bruger pengene til.
Jeg plejer også at sige nej til ham, og siger samtidig at han ikke bliver rigere af at spille. Nåh, nåh, siger han så. Efterhånden har han heldigvis opgivet mig.

Jeg vil godt gøre opmærksom på at i Danmark har vi
en lille gruppe der kaldes landevejsrider-vagabonder
og det er et stykke danske histori,og jeg ved at der er
mange der gerne vil hjælpe dem med en madpakke,en mønt
eller to,en øl eller to,en overnatning i haven i deres
telt,osv,osv,og der er ikke mange af dem
Og jeg siger pas godt på dem altså på den gode måde
og brug ikke tiggeri-loven mod dem

Det er kende naivt at tro at en stor del af det tiggeri der foregår i København er sådan almindeligt tiggeri. Det er det altså ikke. Ikke udfra det jeg kender på Nørrebro, ydre Nørrebro med tilliggender. Det er dybt organiseret.
Jeg har den fornøjelse at kende et par af tiggerne. Har endog snakket med dem, sammen med en god ven der kan de fleste af balkansprogene, serbo-kroatisk, rumænsk, tyrkisk, albansk.
Tiggerne bliver distribueret rundt omkring i byen af nogle ledere, som de føler de skylder tak fordi de har sørget for at de kan få lov at tigge i København. Når en dag er gået betaler de til de ledere af tiggergruppen som har sørget for at de kan være her. Uanset det giver jeg dem gerne en slant eller et måltid mad.
Lederne af gruppen er også dem der organiserer en slags gadehandels-bazar, med alle hånde forskellige varer, samtidig med at andre kører rundt i byen for at finde ting og sager der måske kunne sælges. Det gør de på cykler eller i biler. Hvis det er større ting, borgerne har sat ud til kommunens affaldshåndtering kommer der en varevogn og henter tingene. De svageste bliver sat til gemen tiggeri, de stærkere får lov at sælge varer, de bedste får lov at køre rundt og se efter "nye" varer, og lederne skummer fløden. Det hele foregår stille og roligt, såfremt alle udfylder deres rolle. Men om nogen gør oprør i hierakiet er der kontant afregning. Tiggerne er som regel stuvet sammen i små lejligheder, mens de er her i landet. Om sommeren går det mod Rumænien, Albanien, kroatien for at sælge is, vand eller tigge der. sådan er det, alt andet er naiv snak!

Bent Møller Jensen
Jeg ved du har ret,og det derfor jeg har skrevt om landevejsrider
og der stopper det ikke
For der er mange forskellige udlændninge,bla også dem der søger asyl,
og sener fast ophold og familliesamføring og der er meget andet osv.osv
Og det jeg vil frem til, er at hver gang politikerne vil lave en lov der kan
stoppe nogle af de udlændninge der går for langt,kommer loven om diskriminering i vejen
så politikerne bliver nød til at lave loven så det også gælder
dansker der er født og opvokset her i landet.
Og det er lige der kæden falder af
Hvis en dansker tager til udlandet og blivwer forelsket og bliver gift
er det ikke sikkert at man kan få lov at bo i danmark
og det er ikke rimeligt at vi som dansker ender med love der rammer os selv
men kun var tænkt til at holde styr på udlændinge der går over stregen

og jeg må lige sige jeg er ikke rasist og mener at dem der er her nu
skal vi behandle ordenligt

Se den norske dokumentar "Lykkelandet".

https://tv.nrk.no/program/MDDP12000817

Er der stadig en god ide at lempe?
Vi skal ikke tiltrække kriminalitet og være socialkontor for andre lande, EU medlemmer eller ej.

Annonce