Debat: Drop seksualiseringen af kvinder!

Bare fordi kvinder har kavalergang, er det ikke en åben invitation til at antaste dem på gaden.
Kvinders kroppe er et meget omdiskuteret emne. Men hvorfor? Vi har mindre mellem benene end mændene og lidt ekstra fortil.

Vi er sådan fra naturens side. Det betyder ikke, at kvinder skal gøres til sexobjekter.  

Før jeg bliver anklaget for at være en ekstremistisk feminist, vil jeg oplyse, at jeg er biseksuel, og jeg synes alle kvinder er smukke at se på.

 Jeg er træt af de mænd, der opfatter kvinder som rene sexobjekter, uden intelligens og evner! 

Kvinder kan få kavalergang - og hvad så!

Ja, kvinder har bryster, og vi kan få kavalergang alt efter, hvor store brysterne er og hvor tætsiddende toppen er.

Det er ikke skandaløst, mærkeligt eller seksuelt. Det er bare sådan det er, men det giver ikke mænd ret til at antaste kvinder uden omtanke på kvindernes følelser og eventuelt ubehag ved dette.

Jeg er blevet antastet mange gange af mænd, unge som gamle, der er kommet med seksuelle kommentarer, har piftet eller på anden måde har prøvet at komme i kontakt med mig. Til det tilbud må jeg bare sige “nej, tak”.

Det er ikke tiltrækkende for kvinder, at blive antastet på vej hen for at hente en pakke eller imens vi stresser for at nå en bus. Vi vil gerne klare vores gøremål i fred.

Er mere end vores udseende

Jeg har fulgt debatten om de norske beachhåndbold-kvinder og kommentarsporet på flere artiklerne. Jeg må indrømme, at jeg bliver frastødt af den tone.

Jeg nægter at tro på, at kvindernes evner til sport er afhængig af, hvor sexede de ser ud.

Derfor må det komme an på seersegmentet,  altså liderlige, savlende mænd, der sidder i deres stuer og gerne vil se kvinder i trusser kaste med en bold.

Foruden de personer der tjener penge på det – dem der bestemmer, at det er sådan det skal være. Det er klamt, dumt og nedværdigende.

Drop fordommene og seksualiseringen! Vi kvinder er individer med masser af evner på lige fod som jer.

Katrine Tegisti er historiestuderende på Aalborg Universitet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvor mange 'liderlige, savlende mænd' har du set i din families stuer? Eller hvor kender du segmentet fra? 'Drop fordommene...' skriver du. Ja! Kunne påklædningen oprindeligt stamme fra piger i minimalt strandtøj, som gerne 'vil ses' og udstille varen?
Jeg har fuld sympati for de norske jenters aktion.

Mænd vil også gerne passe deres jobs i et "neutralt" miljø uden seksualle distraktion, hente deres børne i daginstitutionen, se sport, osv. Uden at skulle forholde sig til andre kvinder. Du bør kikke lidt på dine fordomme.

Hvor er jeg dog træt af den stadig mere om sig gribende nypuritanisme.

Da jeg begyndte at interessere mig for det andet køn (slut 1960erne) var sex ikke noget ækelt. På det tidspunkt pegede pilen på mere og mere frihed for begge køn.

Dengang var det ikke forbudt at synes en pige var dejlig og gik man for langt, vidste hun nok selv at sætte grænsen. Dertil behøvede hun hverken politikere (forbud) eller politisk korrekthed.

Men hvorfor oplever vi så al den klynkeri fra kvinder i dag?

For mig er der ingen tvivl om, at det hænger sammen med, at kvinder i dag har langt mindre selvværd end da jeg var ung.

Havde kvinder i dag haft en ordentlig selvværd var fx Metoo aldrig opstået. Kan kvinder ikke selv se, at de taber respekt ved at klynke i tide og utide og skal have andre til at klare ærterne for sig?

Annonce