De heldige, der nu skal tage livtag med velfærdens maskinrum, må imidlertid alt for ofte spejde forgæves efter ligestillede.
Vi har nemlig en stor udfordring på de offentlige arbejdspladser. Den handler om vores unge. Deres uddannelsesmuligheder. Og om fremtidens nødvendige arbejdskraft.
Mange kommuner tager færre og færre kontorelever. For knap 10 år siden havde kommunerne i Danmark omkring 1.200 kontorelever. I dag er det tal næsten halveret. Det er en drastisk og dybt bekymrende udvikling.
Udviklingen betyder for det første, at vi mangler elevpladserne til de unge, der gerne vil tage en erhvervsuddannelse.
At flere og flere unge mister muligheden for en værdig fremtid på arbejdsmarkedet.
For det andet vil der komme til at mangle kvalificeret arbejdskraft i kommunerne, når de ældre HK’ere går på pension.
Vi står nemlig overfor et massivt generationsskifte i kommunernes administration. Over halvdelen af de ansatte på HK Kommunals overenskomst er over 50 år.
Det kalder i den grad på, at fødekæden skal fordres.
Og for det tredje mister vi den arbejdskraft, som kender kommunerne indefra og derfor er garanten for, at vores kommuner drives effektivt og udvikles til gavn for borgere og virksomheder.
Det er ikke kun et problem i kommunerne, men også i sundhedsvæsnet. Antallet af lægesekretærelever på vores hospitaler er også faldet drastisk. Faktisk så meget at der nu er mangel på uddannede lægesekretærer.
Når vores sygehuse slår stillinger op som lægesekretærer, er det mere reglen end undtagelsen, at der i bunken af ansøgere ikke er én uddannet lægesekretær.
Og det skaber et urimeligt pres på de lægesekretærer, der er på afdelingerne i dag.
Det samme gør sig gældende for tandklinikassistenter. Her tager kommunerne nemlig ganske få elever. Så også på det område er der bestemt plads til forbedringer.
Vi har igennem en årrække opfordret kommunerne og regionerne til at udvise rettidig omhu med ansættelse, opkvalificering og udvikling af medarbejderstaben, så fødekæden af kvalificeret personale ikke bliver vanrøgtet.
Det gælder især uddannelsen af nye elever, der kan tage over, når den erfarne arbejdskraft går på pension.
Flere elevpladser til vores unge, tak!
Desværre er vores opfordring i alt for mange tilfælde strandet på klippegrund med det resultat, at flere kommuners personalesituation efterhånden er kommet ud på et sidespor.
Når den kommunale og regionale administration ikke i tilstrækkelig grad fødes med nye, veluddannede emner, vil borgerne uvilkårligt opleve ringere kvalitet og længere sagsbehandlingstider.
Det gælder for alt lige fra miljøgodkendelser og byggetilladelser over pensionstilskud og sociale ydelser til jobindsats og tandpleje.
80 procent af de kommunale HK’ere tager sig af opgaver, der er direkte rettet mod at betjene borgerne.
Men dertil kommer de administrative funktioner, der er helt afgørende for, at det kommunale maskineri kan fungere som en produktiv helhed.
Det drejer sig om de nødvendige administrative hænder, der kan fritage pædagoger, sygeplejersker og lærere fra at skulle bruge en helt uforholdsmæssig stor del af deres arbejdstid på lønsumsstyring, forsikringer og dokumentation.
Når kommuner og regioner ikke kender deres besøgelsestid, når det handler om ansættelsen af det nødvendige antal elever i de administratve funktioner, betyder det, at det store flertal af offentligt ansatte også fremover vil skulle varetage alt for mange administrative opgaver – til skade for eksempel børnene, de udsatte og de syge.
Min appel til de kommunale og regionale beslutningstagere kan formuleres ganske kort: Flere elevpladser til vores unge, tak!
Kommentarer
Bla. HK kunne hjælpe med at ændre indstillingen til kotorelever og konterpersonale i det hele taget. I stedet for at tale om "hænder", bør tales om "hoveder" - da det er hovedet der styrer hænderne i alle erhvervsuddannelser. Fagbevægelsen og den almene kultur ligger under for gamle fordomme ved at tale om "hænder".
HK kunne også prøve at ændre alemhedens indstilling til kontoruddannede ved at gøre bla. andre faggrupper opmærksomme på, hvad kontoruddannelser - også i det offentlige - egentlig indeholder af kvalificerende funktioner, der kunne overflødiggøre en hel del akademikere i kontorfunktioner.
Behovet for kontorpersonale i de offentlige institutioner er vel faldende på samme måde som i bankerne hvor kunderne i stort omfang selv klare pengeoverførelser og betaling af diverse regninger.
Kommunerne er bagud med effektivisering af arbejdsgangene, måske fordi cheferne ikke er interesseret i mindre personale, som måske vil betyde lønnedgang for dem, når der er færre ansatte i deres afdelinger. I det private arbejdsmarked har man for længst skåret ned på kontorpersonale fordi der ikke længere er behov for kontoruddannede til at renskrive mødereferater, det klare deltagerne selv.
Her sættes fingeren på et ømt punkt, som efterhånden har gennemsyret hele arbejdsmarkedet!
Nemlig det faktum, at arbejdsgiverne efterspørger specialister, som skal favne de samme opgaver som blev løst af flere faggrupper tidligere.
DJØFér bruger deres tid på administrative opgaver, som referatskrivning, lønrapportering osv.
På samme måde sidder lægerne på sygehusene i dag og laver næsten alt det journalarbejde, som tidligere blev udført af lægesekretærerne.
Det er jo tudetosset og i strid med alt fornuft, at højtuddannede skal bruge deres tid på områder, som de ikke har kompetencer til, eller for den sags skyld evner til.
Men det viser også arbejdsgivernes foragt for den viden og specialisering som faktisk kræves, for at løse de her opgaver effektivt og korrekt.
Og mon ikke mange fejl kunne være fanget i opløbet, hvis der havde siddet en uddannet arbejdskraft og færdiggjort tingene, inden en fortravlet specialist, imellem to møder, udsender tingene?
Kvalitet sikres altså bedst, hvis den der udfører tingene også har interesse for dem!