De heldige, der nu skal tage livtag med velfærdens maskinrum, må imidlertid alt for ofte spejde forgæves efter ligestillede.

Vi har nemlig en stor udfordring på de offentlige arbejdspladser. Den handler om vores unge. Deres uddannelsesmuligheder. Og om fremtidens nødvendige arbejdskraft.

Mange kommuner tager færre og færre kontorelever. For knap 10 år siden havde kommunerne i Danmark omkring 1.200 kontorelever. I dag er det tal næsten halveret. Det er en drastisk og dybt bekymrende udvikling.

Morgendagens arbejdskraft fordufter

Udviklingen betyder for det første, at vi mangler elevpladserne til de unge, der gerne vil tage en erhvervsuddannelse.

At flere og flere unge mister muligheden for en værdig fremtid på arbejdsmarkedet.

For det andet vil der komme til at mangle kvalificeret arbejdskraft i kommunerne, når de ældre HK’ere går på pension.

Vi står nemlig overfor et massivt generationsskifte i kommunernes administration. Over halvdelen af de ansatte på HK Kommunals overenskomst er over 50 år.

Det kalder i den grad på, at fødekæden skal fordres.

Og for det tredje mister vi den arbejdskraft, som kender kommunerne indefra og derfor er garanten for, at vores kommuner drives effektivt og udvikles til gavn for borgere og virksomheder.

Mangler lægesekretærer og tandklinikassistenter

Det er ikke kun et problem i kommunerne, men også i sundhedsvæsnet. Antallet af lægesekretærelever på vores hospitaler er også faldet drastisk. Faktisk så meget at der nu er mangel på uddannede lægesekretærer.

Når vores sygehuse slår stillinger op som lægesekretærer, er det mere reglen end undtagelsen, at der i bunken af ansøgere ikke er én uddannet lægesekretær.

Og det skaber et urimeligt pres på de lægesekretærer, der er på afdelingerne i dag.

Det samme gør sig gældende for tandklinikassistenter. Her tager kommunerne nemlig ganske få elever. Så også på det område er der bestemt plads til forbedringer.

Elevmangel presser velfærden

Vi har igennem en årrække opfordret kommunerne og regionerne til at udvise rettidig omhu med ansættelse, opkvalificering og udvikling af medarbejderstaben, så fødekæden af kvalificeret personale ikke bliver vanrøgtet.

Det gælder især uddannelsen af nye elever, der kan tage over, når den erfarne arbejdskraft går på pension.

Flere elevpladser til vores unge, tak!

Desværre er vores opfordring i alt for mange tilfælde strandet på klippegrund med det resultat, at flere kommuners personalesituation efterhånden er kommet ud på et sidespor.

Når den kommunale og regionale administration ikke i tilstrækkelig grad fødes med nye, veluddannede emner, vil borgerne uvilkårligt opleve ringere kvalitet og længere sagsbehandlingstider.

Det gælder for alt lige fra miljøgodkendelser og byggetilladelser over pensionstilskud og sociale ydelser til jobindsats og tandpleje.

Frigiver tid til kernevelfærd

80 procent af de kommunale HK’ere tager sig af opgaver, der er direkte rettet mod at betjene borgerne.

Men dertil kommer de administrative funktioner, der er helt afgørende for, at det kommunale maskineri kan fungere som en produktiv helhed.

Det drejer sig om de nødvendige administrative hænder, der kan fritage pædagoger, sygeplejersker og lærere fra at skulle bruge en helt uforholdsmæssig stor del af deres arbejdstid på lønsumsstyring, forsikringer og dokumentation.

Når kommuner og regioner ikke kender deres besøgelsestid, når det handler om ansættelsen af det nødvendige antal elever i de administratve funktioner, betyder det, at det store flertal af offentligt ansatte også fremover vil skulle varetage alt for mange administrative opgaver – til skade for eksempel børnene, de udsatte og de syge.

Min appel til de kommunale og regionale beslutningstagere kan formuleres ganske kort: Flere elevpladser til vores unge, tak!