14. september 2021 - 13:32

Efter otte år med konservativt ledet borgerligt styre, vandt de rød-grønne partier i Norge en knusende sejr ved valget til Stortinget.

Det betyder, at det socialdemokratiske partis, Arbeiderpartiet, leder Jonas Gahr Støre nu får opgaven med at danne en ny regering.

"Kære alle sammen. Vi har ventet, vi har håbet, og vi har arbejdet hårdt. Og nu kan vi endelig sige: Vi klarede det,” lød det fra Gahr Støre på valgnatten, med en formulering som bringer mindelser til Helle Thorning-Schmidts "Vi gjorde det" efter valget i 2011.

Tilmeld dig Pios nyhedsbrev

Og ligesom med Thorning og Socialdemokratiet, så er der også tilbagegang for Gahr Støre og partifællerne, mens der er fremgang til partierne, som skal bringe ham til magten.

Ikke afhængige af støttepartier

Arbeiderpartiet gik et procentpoint tilbage og mistede et enkelt mandat. Men med udsigt til regeringsmagten, de næste fire år, så er det nok et tab, der er til at leve med i partiet.

Den parlamentariske situation ser dog noget lettere ud for Gahr Støre, end den gjorde for Thorning i 2011.

Arbeiderpartiet, som fik 26,4 procent af stemmerne, kan sammen med Senterpartiet, der er en slags omvendte radikale, som kæmper for udkantsområderne, og Socialistisk Vänsterparti, der er ligesom SF, danne en flertalsregering.

Senterpartiet blev valgets helt store vinder, som med 13,6 procent kan notere en fremgang på 3,3 procent af stemmerne.

Der var på forhånd spekuleret i, om det ville blive nødvendigt for Jonas Gahr Støre at sikre sig opbakning fra enten Miljøpartiet De Grønne (MDP) eller det yderligtgående socialistparti, Rødt. Men som mandaterne faldt, bliver det ikke nødvendigt.

Valgresultat: Stortingsvalg, 2021

valgresultat_norge.jpg

Stortingsvalg, Norge, 2021

Rødt gennembrud

Partiet Rødt, der ligesom Enhedslisten er en sammenslutning af forskellige kommunistiske og socialistiske partier, fik sit vælgermæssige store gennembrud med 4,7 procent af stemmerne.

Det er første gang siden spærregrænsen på fire procent blev indført for 30 år siden, at et nyt parti kommer ind i Stortinget.

Partiet er især gået til valg på kampen mod "forskels-Norge". Det kunne også høres på valgaftenen:

"Efte otte år med en højreregring, skal det nu være slut med at milliardærerne får alt hvad de peger på. Og til Støre og (Senterpartiets leder) Vedum: Vi er klar til at samarbejde. Rødt vil have en aftale. Vi vil forandre Norge," lød det fra partileder Bjørnar Moxnes til de begejstrede partifæller.

Borgerligt kollaps

Valget blev en katastrofe for de fire borgerlige partier med den konservative Erna Solbergs parti, Høyre, i spidsen.

Blot 40,5 procent af vælgerne satte deres kryds ud for et af de fire borgerlige partier. Otte procentpoint færre end ved valget for fire år siden.

Det var dog ikke til at høre på de borgerlige partiledere, at deres partier samlet set havde fået det værste valg siden 80'erne.

Mange havde nok forventet, at 60-årige Erna Solberg ville melde sin afgang, men hun konstaterede bare at regeringen havde skabt gode resultater, men at vælgerne gerne ville prøve noget nyt, og så håbede hun at vælgerne vil vende tilbage om fire år.

Også Fremskrittspartiets leder, Sylvi Listhaug, udtrykte tilfredshed. For meningsmålingerne havde tidligere på året vist, at partiet stod til 7-8 procent. Men nu endte man på 11,7 procent, og så var det jo nærmest en succes.

Venstre, som er en borgerlig udgave af De Radikale, balancerede hele valgaftenen på spærregrænsen, men da partiet i sidste ende endte lige over, kunne også partileder Guri Melby erklære en slags sejr.

Værst gik det for Kristelig Folkeparti, som ikke kom over den nationale spærregrænse på 4 procent. Partiet måtte i stedet nøjes med bare tre kredsmandater.

Det norske klimavalg

Klima har fyldt rigtigt meget i valgkampen, og valget var på forhånd blevet udlagt som et klimavalg.

Særligt har fremtiden for den norske olieindustri i Nordsøen været til debat. Flere partier vil have sat en stopper for åbning af nye oliefelter.

Men miljøet blev ikke den helt store vindersag.

Arbeiderpartiet og Senterpartiet, som begge har en mere afventende holdning til udfasning af det norske olieeventyr, klarede sig væsentligt bedre end målingerne havde forudset, mens de mere offensive partier på klimaområdet, Socialistisk Venstreparti og især Miljøpartiet fik dårligere resultater end ventet.

Særligt for Miljøpartiet var valget en skuffelse, og partiets leder, Une Bastholm, havde svært ved at finde en passende grimasse, da hun skulle forklare partifællerne, at man trods en fremgang på 0,6 procent ikke klarede spærregrænsen men måtte nøjes med tre mandater.