Debat: Åbenhed om løn på arbejdspladserne skal bekæmpe løngab

Ligelønsloven er utilstrækkelig til at gøre noget ved uligelønnen på det danske arbejdsmarked. Nyt EU-værktøj kan til gengæld gøre en forskel, mener debattører.
Et nyt år er skudt i gang, og det betyder for mange, at det er tid til at forberede sig på den årlige lønforhandling, med al den nervepirrende spænding, det medfører.

Desværre peger alt på, at kvinderne igen i år kommer til at gå tomhændede ud af forhandlingslokalet - eller i hvert fald med et mindre beløb i lønningsposen end deres mandlige kollegaer.

Kvinder får nemlig stadig 14 procent mindre i løn end mænd, når man ser på den gennemsnitlige timeløn for mænd og kvinder - en trend der ikke har ændret sig synderligt de seneste år.

Stereotype forestillinger om mænd og kvinders evner

Det er der mange grunde til, men den underliggende diagnose lyder i korte træk således: Det danske arbejdsmarked er skævt indrettet, både når det gælder løn, ledelse og sektorer.

Fraværet af ligeløn er komplekst og er historisk betinget men handler i høj grad også om stereotype forestillinger om mænd og kvinders evner og karakteristika.

Så meget desto mere står det klart, at ligelønsloven er utilstrækkelig til at gøre noget ved uligelønnen på det danske arbejdsmarked.

EU går igen forrest

I EU arbejdes der lige nu på lovgivning, der skal sikre større lønåbenhed på arbejdspladserne for at bekæmpe løngabet – og altså sørge for, at kvindelige medarbejdere får det samme i løn som deres mandlige pendanter.

Lovgivningen handler helt fundamentalt om at introducere en lønåbenhedskultur på arbejdspladsen, hvor medarbejdere i højere grad har adgang til den information, de skal bruge for at sikre, at de bliver retfærdigt behandlet.

Det handler om at skabe et arbejdsmarked, hvor alle kan være med på lige vilkår.

Tillidsrepræsentanter og medarbejdere skal have information om de forskellige lønninger på arbejdspladsen, fordelt på køn, så eventuelle forskelle bliver tydelige og kan håndteres. For ingen lønner vel kønsskævt med vilje? 

På den måde skriver lovgivningen om lønåbenhed sig ind i en lang historie af lovgivning, der skal sikre større inklusion, lige rettigheder og fair muligheder for alle – også kvinder – på arbejdsmarkedet.

Desværre er der ikke noget nyt i, at dette initiativ kommer fra EU. Vi så det med ligelønsdirektivet i 1975, og vi så det med barselsdirektivet i 2019.

På trods af, at danskere ser sig selv som progressive på ligestilling, er vi mangen en gang blevet hevet ud af fortiden af EU-politisk handlekraft, hvor hjemlige politikere har været mere tilbageholdende.

Statistisk skyts i kampen for fair løn

Med hjælp fra både folketings- og EU-politikere samt fag- og kvindebevægelsen er de formelle elementer på arbejdspladsen så småt ved at være på plads.

De faktorer, der holder kvinder tilbage nu, er altså ikke, hvad der står i lovteksten sort på hvidt, men mere hvad der står skrevet mellem linjerne.

Det er noget så abstrakt som kultur, fordomme og antagelser om, hvilke karaktertræk der er værdifulde for en arbejdsplads.

Lønåbenhed er et af de værktøjer, der kan bakse den sidste skævvridning på plads. Det kan give ansatte og deres faglige organisationer de statistiske skyts, de skal bruge i kampen for fair løn.

 

Indlægget er forfattet af:

Kira Marie Peter-Hansen, medlem af Europa-Parlamentet for SF

Jannik Frank Petersen, forbundsformand for Teknisk Landsforbund

Mie Vode Moll, formand for Region Syd i Dansk Socialrådgiverforening

Camilla Gregersen, formand for den akademiske fagforening DM.

Anja C. Jensen, forbundsformand for HK

Verne Pedersen, forbundsnæstformand for Socialpædagogerne

Allan Boye Thulstrup, næstformand for Dansk Journalistforbund

Henrik Funder, formand for Djøf Privat

Lise Johansen, direktør for Kvinderaadet 

Kira Marie Peter-Hansen er medlem af Europa-Parlamentet (SF)

Anja Camilla Jensen er forbundsformand for fagforbundet HK.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Lad os nu starte med at erkende, at det jo ikke er blandt buschauffører, malere, sygeplejersker osv., at kvinder halter efter deres mandlige kolleger.

Lønforskellene mellem kønnene stammer jo nok først og fremmest fra de steder, hvor man har individuelle og hemmelige lønforhandlinger, og den enkelte medarbejder typisk ikke aner, hvad deres kolleger med samme arbejdsopgaver og anciennitet får. Og dermed er det meget svært for den enkelte at vide med sikkerhed, om han/hun er blevet forfordelt, og det er i realiteten også meget svært at sætte fingeren på evt. problemer for udefrakommende, da systemet netop bygger på en subjektiv vurdering af den enkeltes værdi.

Så hvis vi mener noget med "lønåbenhed", skal vi stoppe dansen om den varme grød og få lønningerne på bordet til skue for alle. Så kan den enkelte hurtigt finde ud af, hvor lønniveauet i firmaet eller afdelingen ligger, og de kan så afgøre med sig selv, hvad de med rimelighed kan forlange, og om de har et efterslæb. Det vil såmænd være til gavn for både kvinder og mænd, der er dårlige til at forhandle løn.

Jeg synes der mangler en undersøgelse, om hvorfor kvinders markedsværdi er mindre end mænds ?
Hvis man bare giver kvinder et handicaptillæg, så vil kvinders egen løn blot synke tilsvarende, så resultatet vil være det samme, i følge markedslogikken.

Skal lønforskellen fylde så meget på dagsorden når det er spørgsmål om tid før problemet er løst. Barsel for mænd er indført og kvinder er nu bedre uddannet. Det offentlige vil rette lønnen i kvindefag. Er lønforskelle ikke på vej til blive løst ? Til gengæld bør akademikers løn sænkes så der er plads til bedre timelønninger til f.eks chaufører. Vi har haft en over produktion af akademiker som bør medfører lavere lønninger.

Skal lønforskellen fylde så meget på dagsorden når det er spørgsmål om tid før problemet er løst. Barsel for mænd er indført og kvinder er nu bedre uddannet. Det offentlige vil rette lønnen i kvindefag. Er lønforskelle ikke på vej til blive løst ? Til gengæld bør akademikers løn sænkes så der er plads til bedre timelønninger til f.eks chaufører. Vi har haft en over produktion af akademiker som bør medfører lavere lønninger.

Annonce