Annonce

Debat: Enhedslisten er et usolidarisk parti

Partiet, der ser sig selv, som dem, der værner om solidariteten, har i spørgsmålet om Putins krig i Ukraine, afsløret sig som det mest usolidariske, mener S-folketingskandidat.
Jeg er glad for at være folketingskandidat for et parti, der utvetydige ønsker at bakke op om og yde støtte til Ukraine, til NATO-alliancen og til vores behov for et styrket, dansk forsvar.

Og et parti der tager ansvar i alle aspekter, fra uafhængighed af russisk gas til øgning af forsvarsbudgettet og bidrag til NATO.

Stemte imod NATO-bidrag

Derfor er min mistro også så meget desto større over, hvor usolidariske Enhedslisten opfører sig i forhold til Putins invasion og krig i Ukraine.

Partiet, der proklamerer sig selv, som dem, der værner om solidariteten, har her afsløret sig selv som de mest usolidariske.

Forleden stemte Enhedslisten imod et nyt, fælles NATO-bidrag til Ukraine, ligesom deres hovedbestyrelse tilbage i marts slog fast, at man stadig er for en udmeldelse af NATO.

Hvad er det præcis vores alternativ skal være for at kunne sikre frihed og sikkerhed?

Det, mener jeg, er et ekstremt synspunkt i en verden, hvor Putin har foretaget et brutalt angreb på et frit land, og på vores vigtigste værdier – frihed, fred og demokrati.

På den ene side – må man forstå – er vores tætte NATO-allierede, USA, ”en stor bølle”, men på den anden side vil de så heller ikke bruge midler på, at vi selv kan opretholde nogen form for sikkerhed selv.

Fortidens grimme spøgelse 

Det er svært at begribe, hvad det egentlig er, Enhedslisten regner med. Hvad er det præcis vores alternativ skal være for at kunne sikre frihed og sikkerhed? 

Eller er tanken, at vi bare naivt skal krydse fingre i håb om, at det er sidste gang, vi oplever en krig? Jeg havde helt ærligt ikke troet, at jeg skulle opleve krig i Europa i min levetid, men den er her.

Fortidens grimme spøgelse har rejst sig, og vi kan ikke bare læne os tilbage og se passive til, mens Putin hærger på vores kontinent.

Enhedslistens linde strøm af udmeldinger, om at vi skal være solidariske med Ukraine klinger ærlig talt hult, når deres politiske handlinger tydeligt viser, at solidariteten ikke strækker sig til Østeuropa.

Det er usolidarisk over for den alliance, der har holdt hånd under dansk forsvars- og sikkerhedspolitik i årtier, og det er usolidarisk over for ukrainerne, der kæmper for deres liv og frihed, og som har brug for vores alles hjælp i denne fuldstændig ulykkelige situation!

Fie Hækkerup er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Hun er cand.mag. i dansk på Københavns Universitet og tidligere landsformand for den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Når Fie Hækkerup siger hop, så mener hun åbenbart vi alle skal hoppe med.

Jamen du godeste, det er jo forfærdeligt!!

Hvor læser du forresten det henne?

Det er rigtigt hvad Fie Hækkerup skriver
NATO er en Forsvars-og sikkerhedspolitisk Alliance,
der har holdt hånden under Dansk forsvars-og sikkerheds politik
igenem årtier og det gælder alle NATO-lande
og de har gjordt det godt og det skal vi holde fast i

Så når det gælder ja eller nej til ophævelse af EU-forbeholdet om forsvar-og sikkerhed
så stemmer jeg nej tak

NATO har gjordt det godt og gør det stadigvæk.
Og det skal EU ikke ødelægge

"Fie Hækkerup er stud.mag. i dansk på Københavns Universitet og tidligere landsformand for den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum"
og stadig ansat i lobby foretagenet Rud Pedersen Public Affairs: https://www.rudpedersen.com/fie-thorsted-haekkerup?s=true

Og så har hun en FANTASTISK erfaring fra det virkelige liv:
2017 - 2019: Student Assistant, The Danish Agency for Labourmarket and Recruitment, Directors Office
2014 - 2017: Assistant, Bro Communication
2018-2020: Master in Communication, University of Copenhagen
2015-2018: Bachelor in Danish, University of Copenhagen

og med DET efternavn skal hun nok blive til noget
.

Kan vi blive enige om, at man hverken skal vælges eller fravælges på sit navn alene? Kunne vi ikke i stedet prøve at lade holdninger og handlinger spille den største rolle i ligningen?

Og jeg så såmænd også helst flere politikere, som har haft et rigtigt arbejde, og særligt gerne flere, som har prøvet at arbejde med hænderne. Men det er en het anden diskussion, og hendes CV stikker jo ikke nævneværdigt ud ift. folketinget som helhed, så ingen grund til at trække hende ud af flokken som et særligt tilfælde.

Det vigtigste er imidlertid om Hækkerup kender historien om “De tre små grise”.

Historien der ville have kunnet have fraskrevet tre spørgsmål i folketingssalen til statsminister Mette Frederiksen fra Messerschmidt, Villadsen og Siddique.

At huse i Danmark hænger sammen ved hjælp af cement eller beton og ikke halm og pinde. Siddique har åbenbart endnu ikke indset at husene og lejlighederne ikke er konstruerede af teltdug som i et hav af andre lande.

Som Bachelor in Danish kender Fie Hækkerup formodentlig historien om “De tre små grise”.

Det var den lokale klædehandler Hans Holm (1838-1903), der i 1880'erne fik ideen om en cementfabrik ved Limfjorden, og sammen med vennen Frederik Læssøe Smidth (1850-1899) stod han bag etableringen af aktieselskabet Aalborg Portland Cement Fabrik A/S i 1889.

Cementen blev modernismens byggemateriale. Den fik sit gennembrud i det 20. århundrede, først i industriens fabrikker og siloer, men siden også til boliger for mennesker, og i dag er nybyggerier uden brug af cement en sjældenhed. Den udvikling havde ikke været mulig, hvis ikke verdens cementindustri – med Aalborg Portland i spidsen – i årene omkring 1900 havde indført ny teknologi, som gjorde cement til et produkt, der kunne produceres i rigelige mængder til overkommelige priser.

Bortset fra en række tidlige fabrikker med en beskeden produktion har den danske cementindustri siden 1870’erne været et nordjysk fænomen. Ved Aalborg etableredes ikke mindre end fem cementfabrikker i perioden fra 1889 til 1913. Det forandrede landskabet i en grad, man ellers ikke ser i Danmark. Et stolt slogan for Aalborg blev “byen med de rygende skorstene”, og “jordæderiet” – som man kaldte kridtgravningen – skabte dybe ar i landskabet. I dag genkender vi stadig Aalborg langvejs fra, når vi ved Rørdal øst for byen ser røgen fra Aalborg Portlands skorstene og fabrikkens hvide kridtbrud.

Som spydspids for udvikling og afprøvning af ny teknologi var Aalborg Portland konstant blandt de mest avancerede i verden. Den blev dermed i udpræget grad en repræsentant for den danske industris tendens i årene omkring 1900 til at lade planlægning og ny teknologi erstatte et stort forbrug af manuel arbejdskraft.

Arbejdet med de nye ovne på Aalborg Portland sikrede F.L. Smidth & Co. en kæmpe salgssucces. I 1950 svarede kapaciteten af de ovne, F.L. Smidth & Co. havde solgt, til mere end halvdelen af verdens cementproduktion. I perioden fra 1888 til 1913 steg den danske cementproduktion fra 17.000 tons om året til 495.000 tons, dvs. med næsten 3.000 %.

Aalborg Portland er i dag hovedleverandør af cement til det danske marked. Fabrikkens specialitet, hvid cement, eksporteres til resten af verden. Cementfabrikken er Danmarks største udleder af CO2 og tegner sig for 2 % af den samlede udledning.

Effekten er nærmest dobbelt, for der udledes CO2 både fra brændslet til cementovnene og fra de kemiske forbindelser i kalken, når den opvarmes og omdannes til cement. Den sidste faktor – CO2 fra kalken – minimeres dog af, at cementen igen optager kuldioxid fra atmosfæren, når den indgår i beton og hærder op med vand. Det ændrer imidlertid ikke ved, at cementbranchen er i søgelyset som en af historiens største CO2-udledere, og at der forskes intensivt i nye teknologier til reduktion af klimaaftrykket. I den indsats er de danske virksomheder – med Aalborg Portland i spidsen – blandt de toneangivende med en målsætning om at reducere det samlede CO2-udslip med 30 % i 2030 og i sidste ende at nå en reduktion på 70 %. Siden 2014 har Aalborg Portland nået en CO2-reduktion på 5 % på produktionen af den traditionelle grå cement.

Som stud.mag. i dansk har Fie Hækkerup formodentlig kendskab til:

De tre små grise er oprindeligt et folkeeventyr, som i 1933 blev filmatiseret af Walt Disney som en kort tegnefilm, en del af Silly Symphony-serien. Filmen handler om, hvordan de tre grise bygger hver sit hus, den ene af strå, den anden af pinde, den tredje og klogeste af mursten.

Messerschmidt, Villadsen og Siddique må på kursus i det helt elementære børnelærdom i Danmark.

“De tre små grise og ulven”.

Ulven kommer råber de tre politikere! Ulven er i moderne udgave forklædt som klimakrisen.

Klimakrisen puster og puster og puster varm luft!

Men husene med cement fra Aalborg Portland bliver stående! Endda dem på Århus Ø og Lynetteholmen!

Når Fie Hækkerup kommer i folketinget kan hun hjælpe statsministeren med det litterære som de helt unge politikere har forpasset i deres barndom.

“Og så var den store, stygge ulv ude af verden”

Klimakrisen løst af Aalborg Portland! Kloge nordjyder der endnu engang løser Danmarks største udfordringer som dengang i 1930erne.

Aalborg Portland Cementfabrik ved Rørdal beskæftigede i 1935 over 1.000 arbejdere og var netop blevet udstyret med verdens længste roterovn – med den høje skorsten i Danmark. To år senere byggede F.L. Smidth & Co. en kopi af ovnen ved Nanjing for Chiang-Kai-shek-styret.

Mette Frederiksen som verdensførende bunden til grundlæggende viden om dansk industri, dansk arbejdsliv, dansk kultur og dansk børnelærdom.

Sikkandar Siddique har så uendelig langt igen før han fatter historien om “De tre små grise”.

Som den første lille gris ville han blot have et meningsfuldt liv. Et kreativt hus bygget af økologisk dyrket halm!
Som den anden lille gris ville Villadsen bruge CO2 opsugende træ til sit klimavenlige hus.
Som den tredie lille gris ville klimatossen Messerschmidt blot vide om ulven pustede fordi den var betalt for det!

Den arbejdsomme ægte tredie lille gris byggede fortsat sit hus af mursten og cement fra Aalborg Portland.

Da klimakrisen for alvor kom meldte hun hus forbi!

Og så var den store, stygge ulv også ude af verden!

Måske når Fie Hækkerup sidder som klimaminister i 2035!

Når Messerschmidt, Villadsen og Siddique for længst er skrevet ud af de politiske historiebøger.

Til gengæld lever historien om “De tre små grise” i bedste velgående.

Hækkerup skrev de fossile brændstoffer ind i historien - og ud af historien.

Ulven kommer! Selv Enhedslisten kan ikke føle sig sikre!

Nu er det vel ikke ulovligt, at have en kritisk tilgang til den amerikanske våbenindustri?

Danmark er så vidt jeg ved stadigvæk et frit land. Eller er vi blevet en 100% lydstat for USA? 🤢🤢🤢🤢🤢

Nu er det vel ikke ulovligt, at have en kritisk tilgang til den amerikanske våbenindustri?

Danmark er så vidt jeg ved stadigvæk et frit land. Eller er vi blevet en 100% lydstat for USA? 🤢🤢🤢🤢🤢

Med et forbrug på 14.000.000.000.000 kroner årligt på verdens militære vanvid er det mere end nødvendigt nogen er kritisk. Vores folkestyre bygger på repræsentativ demokrati og hvor mange af vælgerne i Danmark synes mon det er en god ide, at sende deres børn i krig før eller siden?

Det beløb kan vist godt gentages 14.000.000.000.000 kroner brændes af på verdens militær. Det er 1.750 kr. pr. næse verden rundt. For nogen er det mere end en årsløn. Og det er mere end nok til at smadre verden en 200, 300 gange - Hvis ikke klimakatastrofen kommer først. Altså.

Det bliver først virkelig interessant, når klimakatastrofen for alvor tager fat, verdens befolkning har rundet 11.000.000.000 mennesker og klodens naturlige ressourcer ebber ud. Deler vi så med hinanden eller kommer alt krudtet i brug? Hvis jeg skulle spille oddset på det lange jeg nok moneterne på krudtet. Sådan ender det jo altid.

Med mindre mennesker som vores Enhedsliste kommer til at regere verden. Så er der måske en chance.

Sikke mange penge vi kunne bruge på klimaet, og det kan nemt lade sig gøre.
Vi skal bare alle sammen invistere i et hvidt flag som tegn på overgivelse.
Og så får vi nok alle sammen et Russisk eller Kinesisk flag helt gratis.
Og så kan vi lukke denne side (netavisen Pio)og Extrabladet,BT,osv

Og alle problemer er løst.
Vi behøver slet ikke at tænke mere
Det gør putin for os, eller deng sjao peng
,eller hvad han nu heder

Og jeg tror at vi har drukket den sidste øl osv

Jeg gider ikke finde skældsordene frem til svar af dit synspunkt Fie Hækkerup.
Vel er Enhedslisten og Socialdemokraterne uenige om dette og hint. Det ville være besynderligt, hvis vore 2 partier var enige om alt.

Der er mindst 5-6 områder, hvor jeg er enig med Fie Hækkerup:
1) Det er et ganske uacceptabelt og brutalt angreb som Putin har sat i gang overfor Ukraine. Det er i strid med Folkeretten. Det går uhyggelig meget ud over civile. Den krig skal stoppes.
2) Det er helt nødvendigt at vi på alle måder støtter Ukraine med våben og penge og humanitær bistand.
3) Det er ovenud nødvendigt at vi på alle områder presser Putin og eliten i Rusland med boykot af deres gas, handel, lukning af havne og lufthavne og banktransaktioner. Og gerne mere, hvis der findes yderligere tiltag. Så effektivt som muligt.
4) Det er helt nødvendigt at vi tager imod de mange, der i disse uger må flygte fra Ukraine.
5) Og mon ikke vi også er enige om at vi skal gøre hvad vi kan for at der etableres en våbenhvile hurtigst muligt, som udgangspunkt for fredsforhandlinger? Og at vi efter krigen skal hjælpe Ukraine på fode igen - og hjælpe dem med opbygning af landet?
6) Ukraine bestemmer selv hvilke alliancer, de vil indgå - men også hvilke alliancer de ikke vil indgå. Det ændrer ikke på min holdning til Ukraine, at de ikke er medlem af Nato. Vi skal hjælpe Ukraine overfor Putins brutale invasion uanset om de er medlem af Nato eller EU.

Der er 5-6 områder, hvor jeg er uenig med Fie Hækkerup:
1) Jeg ønsker ikke en militarisering af EU. Den er godt i gang. Vi har levet godt og sikkert med forsvarsforbeholdet i næsten 30 år - og en ophævelse af forbeholdet vil ikke have nogen betydning for sikkerheden for Ukraine.
2) Jeg er kritisk overfor Nato. Jeg undrer mig dybt over, at Nato og den danske regering i ly af Ukrainekrisen lukker øjnene for det svineri, som Erdogan / Nato-landet Tyrkiet laver overfor kurderne. Og jeg behøver vel ikke nævne erfaringerne fra Irak, Afghanistan og Libyen (som Soc. heldigvis selv er blevet mere kritiske). Der er brug for en ny og bedre sikkerhedsstruktur.
3) Det militære magtforholdet i verden er i meget stor omfang i Natos favør. De er verdens stærkeste militære alliance. Selv hvis vi kun medregner de europæiske lande i Nato er den militære kapacitet Rusland overlegen mange gange. Ruslands militære svaghed og elendige organisation viser sig for alle i disse uger. Vi eller Nato behøver ikke opmarchere de militære styrker for at vise muskler.
4) Vi skal styrke FNs muskler til at styrke den fredsskabende og fredsbevarende kapacitet. Og vi skal styrke både FNs og også Danmarks evne til at gå ind i en konflikt, før den udvikler sig til en krig. Vi skal støttes FNs initiativ for et globalt forbud mod produktion, handel med, opbevaring og brug af atomvåben.
5) Jeg er enige i at vi i disse dage ændrer flygtninge- og integrationspolitikken, selvom ændringerne kun gavner ukrainske flygtninge. Der bør gælde alle flygtninge. Måske er vi endda nået dertil at Fie og hendes parti er ved at blive enige. Jeg håber.
6) Jeg mener at vi - og resten af de rige lande bør yde mere i udviklingsbistand og klimabistand, end vi gør i dag. Det er reel forebyggelse. Jeg er enig med salig Svend Aukens mål om 1 pct af BNP til udviklingsbistand, suppleret af 0,5 pct af BNP til miljø-og klimabistand. Han nåede det første mål, men siden da er det gået baglæns - også når Socialdemokraterne har siddet i regering. Det skal ændres.

Ja, ja, Chr. Juhl, det er fuldstændig omkostningsfrit at hævde, at man er solidarisk med Ukraine og resten af Europa imod russernes aggresivitet - men så ikke ville være med til at betale prisen for solidaritet ved at forpligte sig fuldt i det solidariske europæiske fællesskab.

Ja, ja, Chr. Juhl, det er fuldstændig omkostningsfrit at hævde, at man er solidarisk med Ukraine og resten af Europa imod russernes aggresivitet - men så ikke ville være med til at betale prisen for solidaritet ved at forpligte sig fuldt i det solidariske europæiske fællesskab.

Ja, ja, Chr. Juhl, det er fuldstændig omkostningsfrit at hævde, at man er solidarisk med Ukraine og resten af Europa imod russernes aggresivitet - men så ikke ville være med til at betale prisen for solidaritet ved at forpligte sig fuldt i det solidariske europæiske fællesskab.

Hvis regnestykket om at EUs medlemmers sum af udgifter til forsvar og sikkerhed er større end Ruslands lægger det op til tankens om af EU kan klare sig selv og at yderligere oprustning er u-nødvendig. Men situationen er IKKE sådan, at dømme udfra USAs budskab om øget bidrag og ansvar for eget forsvar og sikkerhed. Hvordan skal det forstås? Skyldes det at medlemslandene har valgt - ligesom Danmark - at føre hver sin forsvars- og sikkerhedspolitiske linie? Vil rationalisering af disse politikker ikke være grundlaget for en fælles vision, der er værd at forfølge alene ud fra et økonomisk perspektiv? Vil den vision at EU skal supplere NATO på det bredest mulige begreb om sikkerhedspolitik (ikke krudt og kugler) gøre et ja til ophævelse af forsvarsforbeholdet interessant? Argumentet om at vi allerede kan deltage i ikke-militære initiativer med et forbehold kan sammenlignes med argumentet at vi kan deltage i alle løsninger af energikrisen, med undtagelse af deltagelse i udviklingen af atomkraft. Denne undtagelse forekommer ikke rationel eller er irrelevant i forhold til helheden.