Butiksansatte vil gøre op med job uden fast arbejdstid

Mere end halvdelen af de ansatte i Salling Groups butikker og supermarkeder har kontrakt uden fast arbejdstid.
Salling Group
Foto: Salling Group
Netto er en af de supermarkedskæder, som drives af Salling Group
Fagforeningen HK Handel vil have et opgør med ansættelseskontrakter uden fast arbejdstid i supermarkedsgiganten Salling Group, der driver Føtex, Bilka, BR, Salling og Netto.

HK Handel vurderer, at mere end halvdelen af butiksmedarbejderne i Salling Group er ansat på en kontrakt uden fast arbejdstid.

Det mener HK Handel er strid med overenskomsten med supermarkedsgiganten.

garanti for et fast timetal

Fagforeningen har nu rejst sag for at få sat en stopper for de usikre kontrakter. Kravet er, at de butiksansatte kan få garanti for et fast timetal.

De usikre arbejdsforhold betyder, at de ansatte udover usikker indtægt har problemer med at få løn under sygdom eller optjene ret til dagpenge.

Et parallelt arbejdsmarked

Ifølge HK Handel oplever et stigende antal medlemmer, at de fra den ene dag til den anden har mistet dele af deres indtægtsgrundlag, fordi de vagter, de havde regnet meder blevet aflyst.

”Disse kontrakter skaber et parallelt og usikkert arbejdsmarked, hvor en række basale rettigheder som ret til løn under sygdom og dagpenge bliver svækket. De ansatte på de her kontrakter er blevet en moderne form for daglejere, og det kan vi på ingen måde acceptere,” siger HK Handels formand Mette Høgh til Netavisen Pio.

Hun peger på, at omfanget af ansættelser uden fast timetal er steget voldsomt de seneste år.

Derfor valgte HK Handel i 2020 at opsige aftalerne i forbindelse overenskomstforhandlingerne.

omfanget af ansættelser uden fast timetal er steget voldsomt

Men hos Salling Group benytter man sig stadig af den type kontrakter, hvilket HK Handel anser for at være i strid med overenskomsten.

”Det er en af de største arbejdskampe, som vi som fagforening står over for lige nu. Derfor har vi også besluttet os for at rejse den her sag, så vi forhåbentligt kan få sat en stopper for Salling Groups misbrug af den ansættelsesform,” siger Mette Høgh.

Sagen kommer til at køre den 1. juni ved en såkaldt faglig voldgift, hvor en uvildig dommer afgør, om det er fagforeningen eller arbejdsgiveren, der har ret i deres fortolkning af overenskomsten.

Butikskæde afviser

Presseansvarlig hos Salling Group, Jacob Krogsgaard Nielsen, ønsker ikke at kommentere på den verserende sag.

Han afviser dog, at Salling Group anvender nul-timers-kontrakter.

”Til gengæld kan jeg bekræfte, at vi blandt vores medarbejdere blandt andet har mange studerende, som har brug for og mulighed for fleksibilitet,” siger Jacob Krogsgaard Nielsen til Netavisen Pio.

“Alle har en arbejdsplan, der rækker 16 uger frem og med et ugentligt timetal. Men hvis man ønsker det og har mulighed for det, kan man tage flere timer end dem, der allerede er i arbejdsplanen,” siger han.

Henrik Rasch er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Fantastisk. Godt på vej med at afvikle de slavelignende arbejdsforhold der er dukket op på det danske arbejdsmarked de seneste mange år - Sådan var det ikke før i tiden, da fagforeningerne var stærkere og arbejdstagerne strejkede i fællesskab og solidaritet, når der var noget at være utilfredshed. I de her "moderne" blå svindler tider går man kun op i egne interesser frem for at vise solidaritet og trække i samme fælles retning. Til Jer unge vil jeg sige. Stop alene gangen og slår Jer sammen og reager sammen. Så er i stærkere end nogen anden kraft og kan få det som I vil have det. I fællesskab er det Jer, som bestemmer. Uden fællesskab og solidaritet vil langt de fleste af Jer for fremtiden opleve at blive udnyttet af dem der kan. Og tro mig. De gør det uden samvittighed.

Så stå sammen og bestem Jeres fremtid i fælleskab.

Og gå i strejke, når I føler Jer urimeligt behandlet. Så skal I bare se den velvilje i med et bliver mødt med. Så får I det som I vil have det. Jeg ved det på egen krop. For sådan gjorde vi det før i tiden før 00'erne. Det har dannet grundlag for de løn- og arbejdsvilkår I har eller rettere efterhånden har haft, hvis I ikke siger stop. For ellers får i tyske tilstande at leve under med lønninger I ikke kan leve af. Så er det slut med by- og cafeture. Hele lønnen kommer til at gå til de basale livsnødvendigheder. Og det kommer til at gælde for hele Jeres liv og Jeres børn, samt Jeres pensionstilværelse.

Så organiser Jer og stop det blå svindlerhold og deres perverse "moderne" Danmarks udgave med værdier, som kun tilgodeser de mest velhavende, som kommer til at leve i sus og dus på Jeres ryg og bekostning.

Nogen gange tog strejkerne overhånd, det betød at først lukkede B & W, senere Lindøværftet. Det er fint at strejke, når det virkelig gælder, men når det tager overhånd betyder det ofte, at en ellers god arbejdsplads lukker, det skete bl.a. med Lindøværftet, hvor arbejderne de sidste år inden den totale lukning var meget "nedtrykte" over lukningen, for nu var det pludselig en "god" arbejdsplads med lønninger de havde svært ved at opnå hos andre arbejdsgivere.

Lindøværftet blev lukket pga. globalisering. De blev ganske enkelt udkonkurreret af Syd Korea, hvortil Mærsk flyttede sine ordre på nye skibe. Ikke så meget på løn- og arbejdsforhold, men pga. koreanernes evne til at organisere og effektivisere fremstillingsprocesserne. De kan ganske enkelt masseproducere nogle af verdens bedste containerskibe. Det kunne Lindøværftet ikke.

Strejker er og bliver arbejdstagernes mest effektive våben til at opnå bedre løn- og arbejdsforhold. Du kan jo se, hvad mangel på strejker de seneste mange år har ført til af arbejdsforhold med "selvstændige" ansatte, nul-timers kontrakter, vikar ansættelser og meget andet dårligt, som umuliggør et ordentligt liv som nu engang i et land som Danmark bygger på en ordentlig fast løn måned efter måned, år efter år. Bare spørg din bank, hvis du skulle være i tvivl.

Mange, som er unge i dag vil aldrig kunne opnå en ordentlig økonomi med ejerbolig og gode pensionsforhold, hvis udhulingen af de danske løn- og ansættelsesforhold fortsætter. Nogen kan. Men det vil kun være dem med nøgle kompetencer, som en virksomhed bygger og eksistere på. Resten kan hyres ud og ind af døren efter forgodtbefindende. Også højtuddannede, som allerede i dag arbejder mere og mere som kort varige projekt medarbejdere.

At Lindøværftet lukkede p.g.a. globalisering er kun en delvis rigtigt, det skete også fordi nogle af arbejderne holdt "pauser", for ikke at "ødelægge" akkorden og "gik hjem" hvis der skete rokering i deres grupper. Det var også beskæmmende at se opstillingen ved udgangsporten 5-10 minuter før fyraften, for at nå først hjem. Når porten blev åbnet, kunne man ikke se "røven" for bare skosåler. Det viser "glæden" for ens arbejdsplads, derfor var det også underligt at medarbejderne på Lindøværftet var så kede af at værftet skulle lukke.
PS: Jeg har ikke selv arbejdet på Lindøværftet, men har fået mange "historier" fra 4-5 familiemedlemmer, hvoraf nogle har arbejdet på værftet i mere end 40 år.

Og så var der lige den om de 'de blå svindler fagforeninger'. BLÅ?
Jeppe Lindholm - 29 april, 2022 - 16:38 - #22927

Jeg tror du er ved at miste grebet, nej det har du mistet for længe siden.
Dine indlæg bliver længere og længere, og med 'Svar' til dine egne kommentarer
.

Prekariatet på fremmarch.

Varierende og usikre arbejdstider betyder ikke blot varierende og usikker indtægt.
Det betyder også, at bankerne ikke vil låne penge ud til dem, der ikke har en fast månedlig indtægt.
Unge mennesker på 0-timers-kontrakter vil derfor få meget sværere ved at flytte hjemmefra. Så får vi italienske tilstande, hvor mange stadig bor hjemme hos forældrene, selv om de (børnene altså!) er i 30'erne.

At være en del af prekariatet kan også betyde, at ens liv pludseligt er reduceret til "fra hånden og i munden"-tankegang.
- ingen mulighed for opsparing,
- hver dag ned på kajen og håbe at man i dag er den der bliver begunstiget med en dags arbejde
osv

Sådan er det. Og hvis du først er fanget på bundens dyn kan det for en del blive svært at få ordentlig fodfæste. Og så kan forholdene hurtigt blive ødelæggende. Måske hele livet igennem. Sådan skal det ikke være i Danmark. Ikke mindst fordi det ikke tjener noget formål.

Det er ganske enkelt slaveriet om igen. Om jeg for et par hundrede kr. om dagen eller en skål ris kan være et fedt. Jeg kan ikke leve af nogen af delene.

For få uger siden stemte et Amazon lager omkring New York JA til at oprette en fagforening. Jeff Bezos udtalte sin skuffelse over de ansatte fordi han havde gjort SÅ meget for dem. I dag kan man så læse, at et andet Amazon lager i New York området har stemt NEJ til oprettelse af en fagforening.

Altså. Hvor hjernevasket kan man lige være? Fagforeninger er staten på et kommunistisk USA. Og så er det slut med The-American-Dream lotteriet, bliver amerikanske lønmodtagere manipuleret med af det amerikanske blå svindler hold.

Jaaa, det blå svindlerhold er alle vegne.

Og så var der lige den om de 'de blå svindler fagforeninger'. BLÅ?
Jeppe Lindholm - 29 april, 2022 - 16:38 - #22927

Jeg tror du er ved at miste grebet, nej det har du mistet for længe siden.
Dine indlæg bliver længere og længere, og med 'Svar' til dine egne kommentarer
.

Jeg tror jeg vil affinde mig med "det blå svindlerhold", hvis alternativet er det kommunistiske svindlerhold, som det var under Stalin og det kommunistiske terrorregime fra 1928 til 1953, hvor Stalin, heldigvis for mange Russere, døde. Nu har Russerne desværre Putin og han gør meget for at efterligne Stalins terrorregime, stakkels Russere og endnu mere stakkels Ukrainere, som for tiden bliver udsat for Ruslands "befrielse" af civilbefolkningen for de Nazister og narkomaner, som han påstår udgør toppen af ledelsen i Ukraine. Man må jo håbe at Putin en dag bliver stillet for en domstol og dømt for sine krigsforbrydelser, som det sket for de Tyske Topnazister efter 2. verdenskrig.

Du behøver ikke gå til yderligheder. Du kan nøjes med Socialdemokratiet for at få balance i din verden.

I 90'erne snakkede vi om fritidssamfundet grundet øget automatisering. Nu har vi automatiseringen. Men hvor blev fritiden af? I stedet for fritidssamfundet har vi fået et samfund, hvor vi skal løbe tre maraton om dagen. Hvad er gået glat?

Ja, det kan jeg godt svare på. Danmark er blevet ramt af det manipulerende blå svindlerhold, som har fået danskerne til at forstå der kun er fritid for de rige og for at de rige kan have fritid skal du knogle løs til du dør for at de rige kan få råd til deres Porsche nummer to eller tre.

Men det var ikke meningen med snakken om fritidssamfundet i 90'erne. Det var et fritidssamfund til alle. Og det vel at mærke i et Danmark, som slet ikke var så rig som i dag. Alligevel var der råd til et fritidssamfund, hvor alle havde tid til det gode liv og ikke kun det få og færre, som vi ser i dag. Os, de almindelige mennesker, har det blå svindlerhold fået til at tro på det hårde arbejde vi påtager os er nødvendig ligesom en uendelig høj pensionsalder. Med mindre du er en af de få heldige og er rig. Så bestemmer du selvfølgelig selv din pensionsalder og hvor meget fritid du skal have.

Men nogen af Jer derude må jo have været med til at stemme på det er en god ide med et fritidssamfund kun for de rige, mens resten bare må knokle livet igennem. Eller var det jo ikke sådan. Og Jer er alle dem, som op gennem 00'erne ivrigt stemte på Dansk Folkeparti for hvem ødelæggelserne af det danske samfund ikke kunne have fundet sted. Det blå svindlerholds parlamentariske grundlag. Uden Dansk Folkeparti, havde de danske værdier stadig været intakt.

I troede I stemte for Danmark. Men i virkeligheden stemte i imod Danmark.

Da jeg startede på arbejdsmarkedet, var den ugentlige arbejdstid 45 timer mod nu 37 timer, der var 3 ugers ferie mod nu ialt 6 uger, så lidt mere fritid har lønmodtagerne opnået siden 1960. Transporten til arbejde foregår for det meste i bil, i 1960 var det mest cykel og "knallert", så også her er der sket en forbedring. At nogle så vælger at bo langt fra deres arbejdsplads, er jo deres valg. Så at alt var bedre i "de gode gamle dage" er jeg ikke overbevist om, når jeg ser måden den største del af befolkningen lever på med eget hus, bil og udlandsrejser.

"Ja, det kan jeg godt svare på".

Jeppe, er der noget du ikke kn svare på? Næppe.
Jeppe, du er oraklet fra det røde svindlerhold.
.

Hvis man vil bakke op om HK-handels krav om overenskomst for de ansatte i Salling Group, skal man bare undlade at handle i de pågældende butikker, og kun handle i de butikker, der behandler deres personale ordentlig, så vil problemet blive løst.
Jeg har aldrig handlet i Aldi og LIDL p.g.a. deres måde at behandle deres ansatte på.

Annonce