Det fortæller Louise Lindskrog, som er tidligere byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Århus og mangeårigt aktiv i partiet.
Derudover har hun engageret sig #me-too-debatten og været med til at sætte fokus på sexisme i dansk politik.
Selv har Louise Lindskrog ikke oplevet at blive kontaktet direkte af Ritt Bjerregaard, men hun fortæller, at det socialdemokratiske koryfæ aktivt har forsøgt hjælpe mange unge kvinder frem i deres karriere.
“Hun har ansporet et mod blandt unge kvinder, som jeg tror, vi kommer til at se betydningen af ved det næste generationsskifte i Socialdemokratiet,” siger Louise Lindskrog til Netavisen Pio.
Hun har som en stærk rollemodel inspireret yngre generationer
“Hun har som en stærk rollemodel inspireret yngre generationer til at turde at række ud efter magten," siger Louise Lindskrog.
Udover at være “networker af Guds nåde” brugte Ritt Bjerregaard sin indflydelse til at skabe resultater inden folkeskolen, miljøet og ligestilling.
Sådan lyder det fra fra Louise Lindskrog, der ikke tror, at #metoo-debatten havde haft samme slagkraft uden Ritt Bjerregaard.
“Da hun deltog i debatten, var hun med til at trække konklusionen i den rigtige retning, nemlig at der var et problem med kultur og sexisme,” siger Louise Lindskrog.
Hun mener, at Ritt Bjerregaards person gjorde det svært for kritikerne ikke at tage #me-too alvorligt.
“Idéen om, at det var en yngre generation, der var sart, blev afmonteret, da en stærk kvinde stillede sig frem og talte sagen”, siger Louise Lindskrog.
“Det er svært at sige, at Ritt Bjerregaard var sart,“ tilføjer hun.
Ritt Bjerregaard var ublu i sin higen efter magten. Ikke magt for magtens skyld, men for at få magt til at forandre.
Og på den måde har hun været en inspiration for de kvinder, som drømmer om en karriere i politik, mener Louise Lindskrog.
Hun har aldrig været bange for magten, og hun har målrettet og åbent gået efter den
“Hun har aldrig været bange for magten, og hun har målrettet og åbent gået efter den. Det gør, at mange unge kvinde tør at række ud også,” siger Louise Lindskrog.
Hun har været undervisnings - og socialminister under Anker Jørgensen og fødevareminister under Poul Nyrup Rasmussen.
I 1995 blev hun udnævnt til Danmarks EU-kommissær på miljøområdet.
Fra 2006 til 2010 var Ritt Bjerregaard overborgmester i København
Kommentarer
Det er vist begrænset, hvor "mangeårigt" Louise Lindskrog kan have været medlem af Socialdemokratiet. Når man bruger den slags pragmatiske udtryk, hvorfor fremgår det så ikke, hvor "mange" år der er tale om?
Ritt Bjerregaard gjorde en virkelig fornuftig ting som hun holdt fast på i hele sit liv, som gav hende et overskud i forhold til andre kvinder og medførte at mænd var lige så opmærksomme på hende, som på andre mænd. Ritt Bjerregaard satte sit hår fast, så hun slap for konstant at skulle ryste på hovedet eller bruge sine hænder til at tage håret til side, det gav hende et stort forspring frem for andre kvinder og gjorde hende ligestillet med mænd.
Så du mener, seriøst, at man får/har en fordel med kort hår ? Jeeeeesus!