Forsker og kommentator: Vælgerne elsker midter-regeringer - men kun i teorien

SVM-regeringen bløder vælgere - det skyldes, at vælgerne i høj grad misforstår, hvad en 'hen over midten'-regering kan levere, mener politisk kommentator Hans Engell
Foto: Pressefoto/Grafik: Anders Bredsdorff
SVM-regeringens tre partiledere Jakob Ellemann, Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen.
SVM-regeringen bløder vælgere. Socialdemokratiet fik ved valget 50 mandater, men står aktuelt til kun 38 mandater. Tabet er på 6,1 procentpoint i forhold til valget 1. november. Venstre fik ved valget 23 mandater, men står aktuelt til kun 19 mandater - et tab på 2,8 procentpoint siden valget.

At det er sådan bør ikke overraske, mener forsker og politisk kommentator. Der er nemlig en tendens blandt vælgere til at have mere varme følelser for en midterregering op til et valg - end efter et valg.

Lektor på Institut for Statskundskab på København Universitet, Frederik Hjorth, siger om før og efter-tendensen:

Men det var før,de fik den

“Da vi sidste gang i valgundersøgelsen spurgte vælgerne, om de kunne lide midterregeringer, sagde de meget klart, at de godt kunne lide idéen om midterregeringer. Så på kort sigt, er der ikke noget upopulært ved ideen om en midterregering - tværtimod. Men det var før,de fik den.”

Forskning fra USA viser, at vælgere, der erklærer sig uafhængige  - fritænkere, der ikke tilhører den ene eller anden blok -i virkeligheden ofte er tilhængere af enten Demokraterne eller Republikanere:

Det kan måske give en indikation af, at der kan være mange, som har en partipolitisk retning, de ikke vil være ved, fordi det lyder bedre at være hævet over den slags,” siger Frederik Hjorth til Netavisen Pio og ser her en sammenhæng til, hvad vi i øjeblikket oplever i dansk politik:

“Hvis man skal oversætte det til en dansk sammenhæng, synes jeg det i hvert fald er plausibelt, at der kan være nogle socialdemokratiske vælgere, som syntes det lød godt, da Mette Frederiksen i valgkampen sagde, at man ville gå efter en midterregering, men da de så fik den efter valget, konstaterede de, at de gerne ville have haft en mere rød politik.”

Frederik Hjorth har også en anden forklaring på, at en midterregeringer i Danmark kan have det svært:

“Der er mange danske vælgere, der siger, at de ikke føler sig tæt på noget parti, men når man så spørger dem en ekstra gang, siger de, at der faktisk er et parti, de føler sig tættere på end andre. På den måde er der måske noget skjult partiloyalitet i Danmark, som kan gøre, at en midterregering får det sværere, end man umiddelbart skulle tro.” 

Hans Engell: Vælgerne tror de får noget andet

Hans Engell, politisk kommentator, kender så udmærket til, at røde som blå vælgere før et valg ønsker sig en bred regering hen over midten. Men når de så har fået den, melder skuffelsen sig. Både blandt røde og blå vælgere:

“Den bevægelse er bestemt ikke ukendt. Heller ikke i Danmark. Man kan ikke altid regne med, at det vælgerne siger og ønsker sig, at det også er det, de gerne vil støtte og sympatisere med senere i forløbet,” siger Hans Engell til Netavisen Pio.

Han forklarer, at der ofte kan melde sig en skuffelse hos vælgerne over midterregeringer, og det skyldes, at vælgerne fejllæser, hvad en midterregering kan levere:

Og det oplever vælgerne som ikke særlig sympatisk

“Det er ofte, fordi vælgerne tror, at et bredt flertal giver nogle løsninger, som passer lige præcis til deres politiske præference. Og det er lige præcis det den brede regering ikke leverer. Den leverer derimod kompromisser. Bare ikke i folketingssalen. Det sker i stedet i Statsministeriet og i ministerlokalerne. Og det oplever vælgerne som ikke særlig sympatisk. De kan godt lide at se politik udfolde sig for åben scene.”

Har SVM-regeringen forudset den før- og-efter-vælgermekanisme?  

“Den har regeringen været fuldstændig forberedt på. Fuldstændig,” mener Hans Engell, der peger på, at det i høj grad også spiller ind, at danske vælgere i dag er mere troløse end nogensinde tidligere:

“Det hører med til billedet, at du aldrig har haft mere troløse vælgere end netop nu. I USA har du to store partier, hvor kun meget få er medlem af et af dem. I Danmark har vi trods alt i mange år haft store politiske partier og dermed mange kernevælgere. Det har vi ikke længere. Under to procent af vælgere er medlem af et parti.”

“Vi har ikke længere kernevælgerne. Vælgerne er troløse. De skifter parti fra valg til valg. De beslutter sig for at stemme senere og senere. Vælgerne er meget, meget mere labile. Det har store ulemper, men det har også den fordel, at hvis regeringen i en slutperiode gør det virkelig godt, hvis statsministeren gør det virkelig godt, så kan der procentvis også flyttes mange vælgere lige op til et folketingsvalg.”

Satser på at vinde det tabte hjem i en slutspurt

Hans Engell vurderer, at SVM-regeringen satser på at vinde det tabte hjem i valgperiodens sidste år:

“Det så vi med Lars Løkke ved forrige valg, hvor han leverede en kæmpe indsats. Han var meget tæt på at kunne fastholde regeringsmagten. Løkke løb det hele hjem lige i slutfasen. Han vandt så ikke. Det samme kan man sige om Helle Thorning i 2015. Hun og Socialdemokratiet kørte en meget, meget fin valgkamp. Hun var tæt på at vinde, men gjorde det så ikke. Det viser, at der i slutningen af en valgkamp kan løbes mange stemmer op.”

“De tre partier - Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne - satser selvfølgelig på, at hente det hjem, som de har tabt, i det sidste år af denne her valgperiode.”

Hans Engell peger på, at danske vælgere i høj grad er nomader:

Vælgerne er blevet nomader

“Vi ser især bevægelserne i Danmark, fordi vi i Danmark ikke længere har de der store faste kernevælgergrupper. Vælgerne er blevet nomader. De skifter. Vi ser, at 30-40-50 procent af vælgerne allerede et halvt år efter et valg vil stemme på noget andet, end det de stemte på sidst. Og så skifter de i øvrigt mening et antal gange inden de går til valg igen.” 

Regeringspartiernes kampform

Politisk kommentator, Hans Engell, vurderer her de tre regeringspartiers kampform.

  • Moderaterne: “Dem, der klarer sig bedst, det er Moderaterne. Det gør de af den simple grund, at den regering, der er blevet dannet, det er jo sådan set bare Løkkes projekt. Så derfor er det ikke noget mærkeligt i, at Moderaterne holder på deres vælgere, og de er meget godt tilfredse.”
  • Socialdemokratiet: “For Socialdemokraterne gælder det om først og fremmest om forbedre forholdet til fagbevægelsen, og komme over store bededag. Og finde en fælles dagsorden med fagbevægelsen på nogle af de væsentlige områder. Det bliver meget vigtigt for Socialdemokratiet, at humøret mellem dem og fagbevægelsen bliver mærkbart forbedret.”
  • Venstre: “For Venstre er problemerne meget store og komplicerede. For formanden er sygemeldt, og ingen ved om han kommer tilbage, og Venstre skal måske igennem et større lederskifte. Men også fordi Venstre i den grad piskede stemningen op imod Mette Frederiksen og Socialdemokratiet. Så det er tydeligt, at det er blandt Venstres vælgere, man mærker de største frustrationer.”


Flere artikler om emnet

Kommentarer

“.. synes jeg det i hvert fald er plausibelt, at der kan være nogle socialdemokratiske vælgere, som syntes det lød godt, da Mette Frederiksen i valgkampen sagde, at man ville gå efter en midterregering”

Jeg må erkende blankt, at jeg så det som en taktisk udmelding for dels at lukke munden på blå blok med deres snak om magtfuldkommenhed og dels sætte RV på plads, når de blå partier i samlet flok aflivede muligheden for en regering henover midten.

Ja, selv jeg kan tage fejl ;-)

At kalde vælgerne for troløse er dybt, dybt arrogant, når virkeligheden er, at det jo er de politiske partier, som igen og igen demonstrerer deres troløshed over for både egne principper og vælgernes ønsker.

At folk i dag er så længe om at beslutte sig for hvilket parti, de vil stemme på, skyldes jo, at de er skuffede over det parti, de stemte på sidst, men samtidig har svært ved at finde et andet parti, som de kan stemme på i stedet.

At vælgerne er kritiske over for Socialdemokratiet, som stort set kun fik ros fra deres kernevælgere under den forrige regering Frederiksen, fordi de i de flestes socialdemokratiske vælgeres øjne forsøgte at føre en socialdemokratisk politik, men som nu er gået i alliance med de borgerlige, og derfor fører borgerlig politik, er sgu da udtryk for at Socialdemokratiet er troløst over for deres vælgere.

Jeg gætter på, at Venstres vælgere har det på samme måde: Hvis man har bakket op om et parti, hvis eneste politik bestod i at kritisere socialdemokraterne, ser det jo underligt ud, at man lige pludselig er parat til at gå i regering med hovedfjenden.

Politikerne på Christiansborg burde i virkeligheden være taknemmelige over, at vælgerne overhovedet stemmer til folketingsvalgene. Selv overvejer jeg da at blive hjemme næste gang, grundet ren og skær politikerlede.

Kun en folketingspolitiker, nuværende eller forhenværende, kan være så arrogant at kalde vælgerne for troløse, når realiteten er, at det er folketingspolitikerne, der igen og igen tager røven på vælgerne.

Jamen så vil jeg da opfordre dig til at blive hjemme, så er du jo dejlig fri for at kritiserer en siddende regering. Det er sku da let.🤔

Non sequitur.

Som skatteyder og borger er det min ret at kritisere politikerne, uanset om jeg stemmer på dem eller ej.

Niels Duus Nielsen
Du må vist i gang med at læse Engels forklaring een gang til - og prøv så at forstå hvad det er Engel skriver.

Engell, har fuldstændig ret, man vil have det som det altid har været i rød og blå blok, at man pludselig taler ordentligt til hinanden, at man søger at gøre det der er bedst for landet fremadrettet, set i relation til de udfordringer der er er og kommer, det tæller ikke rigtigt. Vælgere forventer at deres eget problem skal løses og med det samme.
Men jeg tror det ændres og det kan vende udviklingen, og ellers må man jo se det kaos der vi komme, med 12 partier der hvor af de ni ikke kan enes om noget som helst andet være utilfredse

Den socialdemokratiske tilbagegang i meningsmålingerne skyldes nok mest at SVM-regeringen især fører en politik der er mere borgerlig en socialdemokratisk hvilket de socialdemokratiske vælgere ikke vil bakke op om.
De havde forventet at en regering hen over midten medførte en politik svarende til styrkeforholdet mellem de tre partier (de borgerliges 39 mandater mod socialdemokratiets 50 mandater) svare til et styrkeforhold på 56 mod 44, derfor burde regeringsgrundlaget også bære mest præg af en socialdemokratisk politik og ikke som det ses nu, en politik der mest ligner noget af det som Lars Løkke Rasmussen (moderaterne) gik til valg på.

Nu er der jo også andre statsoverhoveder der er demokratisk valgt, men har udviklet sig i mindre demokratisk retning.
Når vælgere gerne ser en regering over midten, er det vel et udtryk for et ønske om samarbejde. Ikke diktatur, bare fordi man har flertal.

Politiske teorier er jo fine og gode!

Det kan man studere på et universitet!

Og leve af som en anden Besserwisser!

Og det gør vi så i Danmark!

Noget skal vi jo leve af!

Og især få brudt den sociale arv!

Men hvad handler politikernes arbejde sig i virkeligheden om?

Tja, for eksempel skal danskere ikke længere gøre hvad de plejer at gøre i forbindelse med Store Bededag!

Det kan alle forholde sig til!

Og det gør de så!

Hvornår dette forhold fjernes af noget andet og vigtigere for majoriteten af danskere, ja, det afgøres af det næste og vigtige der sker i danskernes hverdagsliv!

Måske når affaldet har hobet sig op i gaderne, som det ses i Paris i øjeblikket med rotteplage til årelang følgesvend!

Virkeligheden forandrer sig og partiernes reaktion på virkeligheden afgør vælgernes tilsvarende reaktion!

Mette Frederiksens handlinger er uforudsigelige for selv en gammel ræv som Hans Engell!

Engang sagde Fogh, at man ikke skulle tage universitetsforskere og professorer alvorligt, thi de konkludere blot ud fra fortiden!

Hvordan en statsminister reagerer på x, y og z er mere uforudsigeligt end nordlys til betalende turister i Tromsø!

Det sker måske! Men vejret kan også skifte! Og måske er solvinden ikke helt så forudsigeligt som ligningerne forudser!

I et ægte demokratisk samfund tager ikke blot politikere og partier stilling!

Danskere er vælgere i døgnets 24 timer!

Og det er en ny politisk virkelighed, der kræver at man kan forudse hvad der sker på de sociale medier de kommende dage, uger, måneder!

Boje i dag, Jacob i morgen, Mette på fredag, Pernille på lørdag, etc.

Meningsmålinger forsøger at ramme pulsen og solvinden!

Bergur bjergtages af Løkke!

Følger vælgerne med?

Se det kan Hans Engell ikke svare på?

Han ville gerne!

De mange små sten på vejen kommer ofte i vejen for politikere!

Mette Frederiksen så ikke Store Bededag!

Og det forstår ingen danskere!

En ædruelig kvinde der reddede hele Danmark fra coronaen!

Hvordan kunne hun overse noget så fundamentalt som den danske model!

Jul, påske, pinse, Store Bededag, sommerferie, efterårsferie og …

Den danske model!

Nu ved danskerne, at de ved bedre!

Her gik vi alle og troede at Mette Frederiksen reddede landet!

Det gjorde vi i virkeligheden selv!

Vælgere stoler i virkeligheden bedre på egne evner end politikernes!

Og vælgernes helbred er i bred forstand ikke dårligere end politikerne!

Stress er en folkesygdom!

Skabt af de øverste ledere!

Alternativ medicin, alternativ livsførelse, alternative partier, ….

Er blevet danskernes mantraer!

Den danske model stoler Folketingets flertals regering ikke på!

Og det ses i meningsmålingerne!

Kompasset skal opjusteres!

Nord er blevet til syd! Og øst til vest!

Og statsministeren rejser nu fra Herodes til Pilatus!

For at genfinde sig selv!

Rwanda er yt!

StØjberg er in!

Mette Frederiksen er ved at køre Socialdemokratiet ud over kanten med sit "projekt" om at afskaffe velfærdsstatens rester i bedste liberal Venstre stil bag lukkede døre og nedrullede gardiner. Det medfører en overhængende fare for at Socialdemokratiet få det værste valg i historien i senest 2026 og at Mette Frederiksen bliver godt og grundigt skubbet af Statsminister taburetten.

Men snedige Mette har en plan, som hun ikke har fortalt hendes vælgere om. Mette er nemlig på vej væk fra dansk politik, ja fra Danmark. Hun forsøger at køre sig selv i stilling til en præstis fyldt internationalt toppost i verdens politikken. Hvilken er endnu uvis. Men linjen er lagt.

Så der vil nærmest ikke være grænser for de skader hun de næste år er parat til at påfører Danmark, da hun flyver af reden inden hun kan stilles til ansvar for sine asocialdemokratiske handlinger. Tilbage som de helt store tabere står lønmodtagerne blandt den danske befolkning smidt på bålet af moder Mette.

Jeg tror du har helt ret i at Mette Frederiksen satser på et internationalt "topjob", det skulle ikke undre mig om hun laver en "Anders Fogh" og fortsætter med statsbesøg i alle NATO lande, som han gjorde. Posten som generalsekretær i NATO bliver jo ledig til efteråret, når den nuværende generalsekretær, Jens Stoltenberg stopper.

Længe leve konspirationsteorierne, den her er sgu en af de bedre. Hvis du selv tror på det vrøvl, så velbekomme.

Thjaaa, det får vi jo at se Jørn Nielsen. Eller også ikke :-) For får Mette Frederiksen ikke en post, for vi det først at vide om føje år, når hun udgiver sine memoirer i bedste amerikansk stil.

Hvad være er. Den-Lille-Svindler er jo vant til at samle udrangerede og efterladte statsministerposter op - Tanken får det til at løbe koldt ned af ryggen.

Se i øvrigt dagens Deadline for at blive klogere på vores såkaldte ledere i demokratiet.

Mette er mere snedig end klog, da hendes første periode intet godt har ført med sig, og da damen ikke vil påtage sig ansvar, se minksagen, så er det snedigt at slå sig sammen med andre partier som man så kan
smøre fiaskoen af på.

Annonce