Annonce

Anna gik fra akademiker til faglært: Jeg har brug for at lave et fysisk stykke arbejde 

Der skulle en stresssygemelding til, før Anna Knudsen indså, at hun ikke var landet på den rette hylde. Læs andet afsnit i Netavisen Pios serie om sporskiftere.
Foto: Privatfoto/Anna Knudsen
Anna Knudsen har en kandidatgrad i dansk, men er i dag i gang med at uddanne sig som anlægsgartner - en uddannelse, hvor der er stor mangel på arbejdskraft.

“Nogen gange når jeg er på arbejde som gartner, så tænker jeg: Er det her egentlig et arbejde? For jeg synes bare, at det er så sjovt,” siger Anna Knudsen til Netavisen Pio.

Mens 76 procent af de nyuddannede faglærte er i arbejde, så gælder det for 90 procent anlægsgartnere ifølge Uddannelsesguiden.

At bruge kroppen 

Efter at have færdiggjort sin kandidatuddannelse blev Anna Knudsen sygemeldt med stress.

Hverdagen ved et skrivebord tærede på Anna Knudsen, som er vokset op i en lille landsby på Fyn tæt på naturen, hvor hun brugte mange timer på at arbejde i sin bedstemors have.

“Jeg har fundet ud af, at jeg brug for at lave et fysisk stykke arbejde for at have det godt i min krop,” siger Anna Knudsen.

“Jeg elsker stadigvæk litteratur, men jeg trives bedre ved at have et fysisk arbejde og så have det andet, som noget jeg gør lidt mindre,” tilføjer hun.

Jeg elsker stadigvæk litteratur, men jeg trives bedre ved at have et fysisk arbejde

Når Anna Knudsen laver gartnerarbejde, trives hun i det, fordi hun kan se resultaterne af, hvad hun laver.

“Det at bruge kroppen til at lave et stykke arbejde, som du kan se bagefter, er skønt. Du kan se, at nu har jeg lavet det her, nu ser det pænt ud, nu har jeg ordnet noget. Det giver noget. Det er bare godt,” siger hun.

En grænseoverskridende valg 

Efter sin sygmelding skulle Anna Knudsen i praktik for langsomt at komme tilbage til arbejdsmarkedet.

Hun stod med valget mellem at komme i praktik på et bibliotek eller som anlægsgartner hos firmaet Vej og Park.  

Selvom drømmen altid havde været at arbejde på et bibliotek, så endte hun alligevel med at vælge praktikken som anlægsgartner.

“Jeg synes, det var grænseoverskridende at vælge. Jeg forestillede mig ikke, at jeg kunne være stærk nok fysisk eller praktisk nok med maskiner til at have et håndværksarbejde. Det var noget helt andet, end at sidde foran computeren,” siger Anna Knudsen.

Hun fandt dog hurtigt ud af, at hun sagtens kunne klare det fysiske arbejde med maskinerne.

“Jeg fandt ud af, at alt det var noget, jeg kunne lære - lige så vel som jeg kunne lære så meget andet,” siger hun.

Efter at have været i praktik hos Vej og Park i et halvt år, blev Anna Knudsen så glad for arbejdet, at hun besluttede at begynde på gartneruddannelsen. Hun er i dag i praktik hos samme virksomhed og har været i gang med uddannelsen i et år.  

 

Mangel på faglærte og professionsbachelorer

Ifølge tal fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd vil der mangle 99.000 faglærte, 24.000 med en kort videregående uddannelse og 13.000 med en lang videregående uddannelse i 2030.

Samtidig vil der være et overskud på akademikerne på cirka 25.000 i 2030.

Allerede nu er der rift om de faglærte og professionsbachelorerne, når de bliver færdige med deres uddannelse.

Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik, som udkom den 8. august, har 76 procent faglærte et arbejde 3 måneder efter, de bliver færdige. Dermed tilhører de den gruppe, hvor flest kommer hurtigst i arbejde.

Herefter kommer dem, som har taget en mellemlang videregående uddannelse, hvor 61 procent var i arbejde efter 3 måneder.

Til sammenligning er 48 procent universitetsuddannede i arbejde efter 3 måneder.

Netavisen Pio sætter i en artikelserie fokus på dem, som skifter spor og vælger en uddannelse, hvor der mangler hænder.

Dette er andet afsnit i serien. Du kan læse de andre her.

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Fysisk arbejde kan noget. En af mine gamle venner betroede mig for en del år siden, at han nogle gange drømte om at være blevet landmåler, men da han endelig traf nogle fra branchen, fandt han ud af at en landmåler sidder fem dage om ugen foran en computer, mens en landmålerassistent kun sidder to-tre dage om ugen foran en computer. Og det han drømte om var jo netop at være ude i felten og måle op!
Og der skal man ikke være hverken måler eller assistent; der skal man være medhjælper!
Jeg havde på et tidspunkt en kollega der var cand.silv. - forstkandidat.
Det er det samme - som skovrider - sidder du fem dage om ugen foran en computer. Som skovfoged noget mindre, og som skovhugger - nu med universitetsuddannelse som "arborist" - kan du være ude i skoven de fleste dage om året!
PS: I Harzen så jeg i øvrigt engang en mindetavle, af træ, over en skovarbejder - datidens arborist, men uden universitetsuddannelsen - der havde arbejdet 70 år i skoven. Ingen Arne-pension der, skoven var sundere tilsyneladende.

Det er rigtigt Gunnar - at en medhjælper til landmåleren med ret til at bære pejlestangen får meget motion - Jeg taler af egen erfaring -da jeg for snart en hel del år siden aftjente min værnepligt -
Her blev jeg som grøn rekrut sendt ud sammen med en sergent for at opmåle landområder - Jeg husker endnu hvordan sergenten med sin tordenrøst fik mig til at piske fra A til B med pejlestangen i hånden

Held og lykke med det til Anna Knudsen. Det lyder som et godt og klogt valg.

Og man tager ganske rigtigt ikke skade af den friske luft og fysisk aktivitet. Tværtimod.