Dagbladet Børsen og Netavisen Pio fik i juni aktindsigt i en oversigt over 89 dokumenter, som Finansministeriet har udarbejdet i forbindelse med modeller for en mulig afskaffelse af en helligdag.

14. juni bad Netavisen Pio desuden om aktindsigt i hvert enkelt af de 89 dokumenter, som indgår i akt-oversigten.

afvist at udlevere et eneste af de 89 dokumenter

Men Finansministeriet har i en afgørelse - efter to en halv måneders overvejelser - afvist at udlevere et eneste af de 89 dokumenter.

Samtlige af de 89 dokumenter handler om, hvordan ministeriet i september sidste år arbejdede på flere modeller for afskaffelse af en helligdag.

Henviser til omstridt regel om ministerbetjening

Ministeriet begrunder afslaget med den omstridte ministerbetjenings-regel, hvorefter et ministerium kan afslå at give aktindsigt, hvis ”der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand”.

Og:

“Finansministeriet har vurderet, at de nævnte dokumenter har karakter af interne dokumenter, der er udvekslet i forbindelse med ministerbetjening.”

Finansministeriet har dog udleveret ubetydelige få linjer fra 13 af de 89 dokumenter.

Hovedparten af de 13 dokument-stumper handler om helt andre ting end afskaffelse af en helligdag. Eksempelvis om elafgift, sygedagpenge og reform af sygedagpenge.

interne dokumenter, der er udvekslet i forbindelse med ministerbetjening

Af en af tekst-stumperne, som trods alt er udleveret, fremgår følgende to linjer:

“Store Bededag blev indført ved kongelig resolution i 1686

De øvrige helligdage er reguleret i Danske Lov” 

Resten af dokumentet, som bærer titlen: “Afskaffelse af helligdag”, er fuldstændig mørklagt.

Af en anden tekststump fra et dokument med titlen “Afskaffelse af en fri- eller helligdag” fremgår følgende:

“I Danmark er der seks helligdage, der altid falder på en hverdag, jf. tabel 1. Disse helligdage ligger enten på en mandag, torsdag eller fredag.” 

Herefter oplistes i en tabel helligdagene Skærtorsdag, Langfredag, Anden påskedag, Store bededag, Kristi Himmelfartsdag og Anden pinsedag.

Resten af dokumentet er fuldstændig mørklagt.

Rokker ved den hidtidige fortælling

Finansministeriet har overvejet, om de undtagne dokumenter og oplysninger burde udleveres til Netavisen Pio efter princippet om meroffentlighed, men “har ikke fundet grundlag herfor”.

Akt-listen og de meget få frigivne tekststumper rokker ved den hidtidige fortælling om, at ideen om afskaffelse af en helligdag opstod under forhandlingerne om dannelsen af SVM-regeringen, som blev præsenteret for offentligheden kort op under under jul sidste år.

Mange medier har spurgt til, hvem af de tre regeringspartier - Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne - der oprindeligt fik ideen til afskaffelse af store bededag. Det har ingen af de tre partier hidtil villet svare på.

Nu indikerer akt-listen og tekst-stumperne tilsammen kraftigt, at ideen er født i Socialdemokratiet. Og at ideen opstod før valget blev udskrevet til afholdelse 1. november sidste år.

har været oppe at vende i S-regeringens koordinationsudvalg

Selve akt-listen indikerer desuden, at ideen om afskaffelsen af en helligdag har været oppe at vende i S-regeringens koordinationsudvalg.

Det fremgår således af akterne, at Finansministeriet 11. september sidste år udarbejdede en akt med titlen ‘Vedr. KU-sag’ - altså en sag, der alt andet lige skal omkring regeringens koordinationsudvalg.

S: Bliver først konkret under SVM-forhandlinger 

Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, afviste tilbage i juni, at Socialdemokratiet burde have meldt ud i valgkampen, at man havde bedt Finansministeriet udarbejde modeller og beregninger af effekten af afskaffelse af en helligdag:

“Nej, det mener jeg bestemt ikke. Det er fornuftigt, at ministerierne løbende laver beregninger, så man er i stand til at spille fornuftigt ind i forbindelse med, at man udformer færdig politik. Men det er først i forbindelse med regeringsforhandlingerne, at S, M og V bliver enige om, at den her ide er god,” sagde Rabjerg Madsen til Børsen tilbage i juni.

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, betegnede i juni forløbet som "grænsende til uredelighed":

"Var danskerne allerede før valget blevet præsenteret for et forslag eller en model for afskaffelse af store bededag, så havde valgresultatet og regeringens sammensætning helt åbenlyst set anderledes ud end den gør i dag,” skrev Pia Olsen Dyhr i en skriftlig kommentar til Netavisen Pio i juni og fortsatte:

jeg synes ærlig talt det er grænsende til uredelighed

“Så jeg synes ærlig talt det er grænsende til uredelighed at bestille embedsmandsnotater før valget – og så ikke turde lægge det ærligt frem for vælgerne i valgkampen, så vælgerne kunne have taget stilling. Dels er det åbenlyst unfair overfor vælgerne – men det undergraver også tilliden til selve det politiske og til politikerne. Det synes jeg er under al kritik."

89 dokumenter om afskaffelse af en helligdag

De 89 akter om afskaffelse af en helligdag involverer fire ministerier og er udvekslet mellem embedsmænd på kryds og tværs mellem ministerierne i perioden 2. september til 19. september.

Forslaget om afskaffelse af en helligdag indgik også i SSFR-regeringens 2011-plan om at bede danskerne om at arbejde 12 minutter mere om dagen.

Under trepartsforhandlinger om forslaget blev det omsat til afskaffelse af en helligdag. Forslaget faldt dog på, at fagbevægelsen i sidste ende sagde fra.

Opdateres