Det sker i forbindelse med en ny skattereform ifølge Berlingske.
I fagbevægelsen er reaktionerne indtil videre positive, fordi størstedelen af skattelettelsen går til at hæve beskæftigelsesfradraget og dermed kommer almindelige lønmodtagere til gode.
I Dansk Metal er man glad for at regeringens skattereform styrker lønmodtagernes købekraft efter en periode med høj inflation:
”Regeringens skattereform er en god håndsrækning til de danske lønmodtagere. Vi er meget tilfredse med, at suverænt størstedelen af skattelettelserne går til at hæve beskæftigelsesfradraget,” siger formand for Dansk Metal, Claus Jensen, i en pressemeddelelse.
“Det betyder, at de danske lønmodtagere kan beholde flere af deres egne penge. Det her er noget, vores medlemmer kommer til at mærke,” tilføjer han.
Ifølge Dansk Metal vil fagforeningens medlemmer øge deres disponible indkomst med cirka 0,8 procent som konsekvens af regeringens skattereform.
Den disponible indkomst er det beløb, man har at gøre godt med, efter obligatoriske skatter og lignende er trukket fra.
Dansk Metal vurderer samtidig, at der er en fornuftig balance i regeringens politik, eftersom fagforeningen mener, at der stadig er råd til at investere i velfærd selv efter, at skattelettelserne er givet.
Der er en fornuftig balance i regeringens udspil.
”Der er en fornuftig balance i regeringens udspil. Der er nu mere end tre millioner danskere, der går på arbejde – og de får alle sammen glæde af det her. Samtidig er der plads til at investere massivt i velfærd, uddannelse, klima og forsvar,” siger Claus Jensen.
Ikke alle har dog samme tilgang som Dansk Metal på det punkt.
Forbundsformand for HK, Anja C. Jensen skriver på X, tidligere kendt som Twitter, at hun hellere havde “set velfærd før nye skattelettelser”.
Hun giver dog samtidig regeringen et klap på skulderen: “regeringen fortjener ros for, at en stor del af skattelettelserne går til almindelige lønmodtagere”.
I 3F er man kritisk overfor, at de varslede skattelettelser øger uligheden:
"Det meste går til dem, der tjener mest, og det er en forkert vej at gå, fordi det øger uligheden i vores samfund", siger forbundsformand for 3F, Henning Overgaard, i en pressemeddelelse.
Henning Overgaard hæfter sig ved, at der fortsat er afsat 500 millioner kroner i forhandlingsreserve, og han forventer, at disse midler bruges på en måde, som ikke øger uligheden.
I FH er man glad for at skattelettelserne i høj grad rammer beskæftigelsesfradraget, fordi det kommer mange lønmodtagere til gode, men er kritiks overfor at lempe topskatten.
"Til gengæld ser vi gerne, at de 500 mio. kr. regeringen har sat af til socialt balancerede skattelettelser bruges på at øge fagforeningsfradraget. Det vil kommer fagforeningsmedlemmer til gode og styrke organiseringen af vores arbejdsmarked”, siger Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i en pressemeddelelse.
FH understreger samtidig, at det er vigtigt der er råd til velfærd, forsvar og den grønne omstilling i fremtiden.
Opdateret med reaktion fra 3F og FH.
SVM-regeringen vil lette skatten på følgende måder:
Beskæftigelsesfradraget hæves fra 10,65 procent til 12,75 procent
Enlige forsørgeres beskæftigelsesfradrag hæves fra 6,25 procent til 11,5 procent
En ny mellemskat på 7,5 procent for dem, som tjener mellem 618.400 kroner og 750.000 kroner om året før AM-bidrag.
Hvis man tjener over 750.000 kroner om året før AM-bidrag skal man betale topskat på 15 procent.
Som noget nyt indføres en toptopskat, som er på 5 procent. Den gælder for dem, som tjener mere end 2,5 millioner kroner om året før AM-bidrag.
Regeringen ønsker at indfase skattelettelserne fra 2025. Først i 2030 planlægger regeringen at have indfaset skattelettelserne fuldt ud.
Kommentarer
Og her kan man få et godt indtryk af, hvem der har mest grund til at have armene oppe:
https://fagbladet3f.dk/artikel/faglaerte-og-ufaglaerte-faar-absolut-mind...
Ja man må jo sige tillykke til Claus. Det han og regeringen helt glemmer er jo, at os der gennem hele livet har betalt for både hans og folketingsmedlemmernes uddannelse står tilbage med håret i postkassen!!! Med hensyn til Metal, kan man kun sige, at i det øjeblik du går på pension er du ikke eksisterende! Så er det op i r…n med hvad du har ydet inden.
Og det samme gør sig desværre også gældende i S.
Devisen er jo desværre blandt “jubbierne fra 80’erne og hos Claus Jensen’s støtter denne; Vi har ingen kvaler, pensionistbyrden og de fattige betaler!!
Uanset at det er os der har betalt for det samfund vi har i dag. Yd og nyd?? Rend mig hvor jeg er højest når jeg plukker Jordbær!!!!
Selvfølgelig skal pensionisterne ikke have skattelettelser. De vil bare bruge pengene, og så er de skyld i øget inflation, lige som de er skyld i mange andre ulykker, som fx. øget behov for sundhedspleje, hjemmehjælp og plejehjem m.m.
Men der er trods alt håb for fremtiden. Inden længe er der flertal for aktiv dødshjælp, og så er ældre-byrden hurtigt afskaffet.
Mette F. er nu god til at finde løsninger.
Tja, et nakkeskud ude bag pilene ville jo nok glæde mange...så er ældrebyrden pist væk...