Annonce

Løkke glæder sig ‘usigeligt’ over aftale om frigivelse af gidsler

Udenrigsministeren om aftale mellem Israel og Hamas: “Nattens aftale tænder et håb”
Foto: Politikens Forlag
Lars Løkke Rasmussen (M), udenrigsminister
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) “glæder sig usigeligt” over nattens aftale mellem Israel og Hamas om frigivelse af gidsler.

Det skriver han i et opslag på Facebook kl. 04.00 i nat.

“Jeg glæder mig usigeligt over den aftale, Israels regering netop har godkendt om frigivelse af 50 gidsler fra Gaza.”

Aftalen er, ifølge udenrigsministeren, først og fremmest “en enorm lettelse for de familier, der siden den 7. oktober har gennemlevet et mareridt, man slet ikke kan forestille sig, efter deres kære på bestialsk vis blev taget som gidsler”:  

i Gaza, hvor der lige nu udspiller sig en humanitær katastrofe

“Samtidig er det vigtigt, at aftalen medfører et længerevarende ophør af kamphandlingerne i Gaza, hvor der lige nu udspiller sig en humanitær katastrofe.”

“Vi er langt fra mål”

Udenrigsministeren understreger, at selv om nattens aftale om frigivelse af gidsler er et positivt skridt i den rigtige retning, så er stadig langt fra mål:

“Det er et meget positivt skridt i den rigtige retning, men vi er langt fra i mål. Der er stadig mange gidsler i Gaza, som også skal løslades, og der er et enormt behov for humanitær nødhjælp til de civile i Gaza. Men nattens aftale tænder et håb.”

få pustet ny energi i forhandlinger om den varige fred

Håbet gælder “både frigivelse af alle gidsler, endnu længere ophør af kamphandlingerne og på længere sigt også om at få pustet ny energi i forhandlinger om den varige fred, som er forudsætningen for sikkerhed for alle i regionen.”

Det sidste kræver, ifølge Lars Løkke, at verdenssamfundet engagerer sig aktivt i at få etableret en to-statsløsning.

placeholder

 

USA's præsident, Joe Biden, hilser onsdag morgen, dansk tid, aftalen velkommen. Han understreger, at det er vigtigt, at alle dele af aftalen overholdes.

Opdateret

Det ved vi om gidsel-aftalen

Premierminister Benjamin Netanyahus kontor oplyste i nat, at den israelske samlingsregering har stemt for en aftale med Hamas.

  • Med aftalen frigiver Hamas 50 gidsler til gengæld for fire dages pause i kampene. 30 børn og 20 kvinder.

  • Til gengæld løslader Israel i første omgang 150 palæstinensiske fanger fra israelske fængsler.

  • Qatar, Egypten og USA har optrådt som mæglere mellem Israel og Hamas.

  • For hver yderligere ti gidsler, som bliver frigivet, vil pausen i kamphandlingerne vare én dag længere.

  • Under den fire dage lange pause får hundredvis af lastbiler med nødhjælp, medicin og brændstof tilladelse til at køre ind i Gaza, oplyser Hamas.

  • Israel har, ifølge Hamas, forpligtet sig til ikke at anholde eller angribe nogen i alle dele af Gaza under den aftalte pause i kamphandlingerne.

  • Det forventes, at Hamas frigiver de første gidsler i løbet af torsdag eller fredag.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det er godtt med en kort humanitær våbenhvile, omend den nok vil forlænge bekæmpelsen af Hamas i den igangværende landkrig. Hamas får jo nu også mulighed for at omgruppere og I værste fald få tilført nytt militært udstyr og islamistiske krigere udefra. Lars Løkke Rasmussen er “usigelig glad”. Jeg bliver usigelig glad, når den danske regering opfordrer Hamas til at overgive sig, nedlægge våbnene og frigive samtlige israelske gidsler. Et sådant skridt ville for alvor gavne både den palæstinensiske civilbefolkning og ligeledes betrygge israelerne i deres stræben efter sikkerhed for Israels eksistens.

Fuldstændig enig. At få Hamas væk - helt væk - må og skal være målet, og ville også være det bedste for alle parter undtagen Hamas - og ikke mindst for de palæstinensere, som ellers iflg. opinionsundersøgelser bakker op om Hamas i helt overvældende grad (70% i Gaza og 80% på Vestbredden var det vist).

ONS: det var støtte til terrorangrebet 7/10, ikke (nødvendigvis) til Hamas som parti. Og også at de støtter en enstats-løsning "fra floden til havet", og at denne ene stat vist ikke er Israel.

https://www.jpost.com/arab-israeli-conflict/article-773791