Annonce

Kommentator om OK24: Lønmodtagerne har fået valuta for pengene - inden for rammen

Der var i realiteten ikke meget lønmodtagernes forhandlere kunne have gjort for at få mere i lønposen, end der var lagt op til, mener arbejdsmarkedskommentator Lawand Hiwa Namo.
Foto: Emma Inge Hansen
Fagligt aktive foran KL-bygningen på Islandsbrygge i anledning af OK24
Den længe ventede overenskomstaftale for de omkring 200.000 ansatte i staten er i hus.

Forliget indebærer en økonomisk ramme på 8,8 procent over de kommende to år.

Derudover indeholder forliget et fokus på et fleksibelt arbejdsliv, hvilket blandt andet betyder, at lønmodtagerne får mulighed for at opspare overarbejdstid og større fleksibilitet til anvendelsen af pension.

Kan fordele goder 

Flere steder i fagbevægelsen har der været et ønske om en økonomisk ramme på mindst 10 procent frem for de 8,8 procent, som finansminister Nicolai Wammen (S) har holdt fast i.

Ifølge arbejdsmarkedskommentator Lawand Hiwa Namo er det dog begrænset, hvad man på lønmodtagersiden reelt kunne have gjort for at få mere end de 8,8 procent, som Wammen insisterede på:

“De offentlige fagforeninger har samlet sig i det, de kalder ‘forhandlingsfællesskabet’. Man burde nok omdøbe sig selv til et ‘fordelingsfællesskab’,” siger han til Netavisen Pio.

Jeg tror, vi bliver nødt til at vænne os af med tanken om, at vi har nogle offentlige fagforeninger, som går ind og forhandler på samme måde som de private.

“Jeg tror, vi bliver nødt til at vænne os af med tanken om, at vi har nogle offentlige fagforeninger, som går ind og forhandler på samme måde som de private. Det handler mere om, at offentlige fagforeninger inden for en given ramme kan fordele goderne,” uddyber han.

Nicolai Wammen meldte allerede i december sidste år ud, at der ikke kunne blive tale om en økonomisk ramme på mere end 8,8 procent.

Dermed var rammen fra Christiansborgs side altså lagt ned over forhandlingerne, og den lykkedes det ikke at rokke ved.

Godt gjort - inden for rammen

Selvom man på lønmodtagersiden havde ønsket at gå ud over stigningen på 8,8 procent, så mener Lawand Hiwa Namo, at resultatet er godt set fra lønmodtagernes perspektiv - omstændighederne taget i betragtning.

“Inden for lønrammen synes jeg, at de (lønmodtagersiden, red.) har fået valuta for pengene. De har skabt en del nybrud på arbejdsmarkedet. Lønmodtagerne får nu mulighed for at tage overarbejde og sætte ind på en konto, som kan bruges bagefter,” siger han.

Overenskomstforliget indeholder mulighed for at opspare afspadsering og særlige feriedage, som kan bruges senere. Opsparingen kan udgøre op til 15 dage.

Derudover indeholder forliget en opsparingsordning, så medarbejderne får mulighed for at få udbetalt den pension, som ligger over 15 procent, hvis de ønsker det.

Særligt muligheden for at gemme overarbejde i længere tid er et vigtigt resultat understreger Lawand Hiwa Namo:

“Når man har venner og bekendte i det offentlige, så ved man godt, at der er meget overarbejde, som går tabt og forsvinder. Arbejdsgiverne har talt meget om, at der mangler arbejdskraft, og at man i en sådan situation kan opnå mere frihed til lønmodtagerne, synes jeg er stærkt,” siger han og tilføjer:

“Det skal de offentlige fagforeninger have stor ros for. Jeg tror, at der har været svære betingelser for at få forhandlet den frihed hjem.”

Overenskomstforliget skal nu til afstemning hos de faglige organisationer. Hvis det bliver vedtaget, gælder det fra 1. april 2024 til 31. marts 2026.

Hovedpunkterne i overenskomstforhandlingerne

Den 12. februar blev parterne enige om et forlig for statens ansatte, som indebærer:

  • En pulje på 11 millioner kroner til de lavestlønnede i staten
     

  • En pulje på 50 millioner kroner til at løfte lønnen for de grupper, der varetager særligt udsatte funktioner i staten
     

  • En opsparingsordning tilknyttet pensionsordningen, som betyder, at medarbejderne får øget valgfrihed mellem løn og pension. Aftalen giver derudover lønmodtagerne mulighed for at opspare afspadsering og særlige feriedage til senere afvikling

Kilde: Finansministeriet



Opdateret d. 12. februar ca. kl. 19 d. 13. februar kl. 11.30

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Er det korrekt, at folkepensionisterne får deres tilbageholdte ydelser gennem flere år udbetalt, mens de endnu er i live.
En regulering her og nu på 20% kan lige dække underskuddet for inflationen.
Gæt hvem der helst vil af med de gamle pensionister - Socialdemokratiet på borgen. De er for dyre og lever for længe. Shit

Du får ikke en krone. Den regering er komplet ligeglade med pensionister udenfor plejesektoren. Men vi pensionister venter kun et valg, hvor vi kan sige tak for sidst. Hilsen fra en forhenværende Socialdemokrat … forøvrigt i flere generationer tilbage.

Da lønstigninger udmøntes i procent stiger og stiger løn uligheden bare derudaf. 8,8% af f.eks. 25.000 kr. er som bekendt meget mindre end 8,8% af 45.000 kr.. For hver overenskomst stiger lønforskellen mellem lav og høj således oven i købet med rentes renter så at sige.

Den kloge narrer hele tiden den mindre kloge!

Eller den egoistiske narrer hele tiden den mindre egoistiske!

Eller den økonomiske ser på den langsigtede økonomiske gevinst!

I den sidste ende står demokratiet og falder med alle befolkningsgruppers chance og mulighed for overlevelse!

Eller hjælp til at komme videre!

A la mink-erstatningerne!

Verden forandrer sig!

Hurtigere end nogensinde!

De kommende pensionister bør sikre sig selv ud fra de “rimelige” overenskomster, der nu udbetales!

Husk din egen-pensionering!

Rejs mindre, forbrug mindre, spar mere op!

Fremtiden ligger i lønmodtagernes egne hænder!

Især med en finansminister der skaber ØD ad bagvejen!

ØDen der ligger i dine egne hænder!

Nutidens folkepensionister der for manges vedkommende var begunstiget med Nyrups efterløn, har “levet over evne” og betaler nu prisen for corona, inflation, høje energipriser pga Putins krig og snart høje transportrater på grund af konflikten i Mellemøsten!

Finansministerens ØD ad bagvejen giver de statsansatte mulighed for at udvise rettidig omhu for egen pensionering!

Men de rekordstore antal flyrejser viser desværre at danskerne endnu ikke har fattet hvad der venter os!

Vent bare og se!

De 5,9% lønforhøjelse giver rekord flyyrejser de kommende år!

Alt imens de “rejseglade Nyrup pensionister” rejser videre af gammel vane!

“Stuerene det bliver I aldrig”!

Sydens sol kalder!

ØD til folket! 5,9%!

Spørgsmålet er om “vi” fortjener det!

Fremtiden kræver stor økonomisk sans!

“Rettidig omhu” lærte Nyrup os ti år for sent!

Folkepensionisten har 10% af en Nyrup og Pia Kjærsgård folketingsmedlems pension!

Og 5% af en statsministerpension!

Lønstigninger der tager højde for den almindelige inflation er som ØD for den enkelte!

Det kræver blot at enhver lønmodtager griber sin egen pension og fremtid økonomisk an!

Rejs noget mindre, forbrug noget mindre, og spar op til egen pension!

Og hvem talte om klimakrise?

ØD og klimakrisen hånd i hånd!

Sund fornuft fra den enkelte og for klimaet!

Danmark er et skønt land!

Hold fri når vejret er til det!

Folkepensionistens evige fordel!

Klimaets redning!

Så tak til Wammen der fik Thomas Nielsens ØD gennemført ad bagvejen!

Nu ligger ansvaret his lønmodtageren og danskeren i almindelighed!

Er vi opgaven voksen?

Nyrupgenerationen har allerede fløjet opsparingen bort!

Efterlønsgenerationen der levede på alverdens golfbaner!

Nu skal storsygehusene betales!
Nu skal NATO- medlemskabet betales!
Nu skal minkskandalen betales!
Nu skal forureningerne fra private firmaer betales!
Nu skal coronaen betales!

Folk i arbejde har fået en ny chance af Wammen!

ØD ad bagvejen!

Ansvaret hviler nu på lønmodtagerne!

Fornuftig omgang med pengene!

I dag, i morgen, i 2030, i 2040, i 2050!

Selvpensioneringen står og falder med antal flyrejser og eget forbrug!

Forkælelsen af folkepensionister faldt med Nyrup og dansk folkeparti!

“Stuerene det bliver I aldrig”!

Wammen har igen lagt ansvaret i hænderne på lønmodtagerne!

Spørgsmålet er blot?

Magter lønmodtagere ØD?

Anker Jørgensen sagde nej!

Og lagde ansvaret på Poul Schlüters skuldre!

De bredeste skuldre skal bære det tungeste læs!

Han forstod at holde danskerne økonomisk i ørerne!

Og Nyrup forgyldede en hel generation af pensionister!

De rejseglade Tjæreborg og Spies og Brixtofte pensionister!

Nu er verden en hel anden!

Den ansvarlige klimavenlige generation!

Der bliver hjemme og nyder solen når den skinner!

Lønmodtagernes næste store rettighed!

En Store Bededag i fuld sol!

Fri når det passer lønmodtageren!

Økonomisk demokrati!

Afløst af Klima demokrati!