Annonce

1.200 mister jobbet: Fagboss er skuffet over Danish Crown og landbruget

“Det er tragisk,” siger Fødevareforbundet NNF’s næstformand, Jim Jensen
Foto: Danish Crown/Red Star Photo
Danish Crown, Horsens
Danish Crown lukker slagteriet i Ringsted og fyrer samtlige knap 1.200 medarbejdere.

Det oplyser Danish Crown i en pressemeddelelse.

“Vores medlemmer har netop modtaget den værst tænkelige besked, som en slagteriarbejder kan få af sin fabrikschef. Det gør mig trist på deres vegne, at de står til at miste deres job, indtægt og kollegaer. Det er voldsomt,” siger næstformanden for Fødevareforbundet NNF, Jim Jensen, ifølge en pressemeddelelse og fortsætter:

“Vi har fuld fokus på at hjælpe vores medlemmer godt videre. Det har vi desværre god erfaring med efter de mange lukninger gennem årene – senest iSæby for et år siden. Vi ved, at det bliver afgørende for medlemmernes muligheder, at overenskomstens socialplan aktiveres, og vi håber, at både vores medlemmer og Danish Crown vil samarbejde med os om at få alle de midler bliver brugt mest optimalt for medlemmerne.”

Fødevareforbundet: Send grise til slagtning i Danmark

Jim Jensen opfordrer - igen - landbruget til at sende flere grise til slagtning i Danmark:

Det er tragisk – både for alle vores medlemmer, der snart står uden job, og for lokalsamfundet

“Det er tragisk – både for alle vores medlemmer, der snart står uden job, og for lokalsamfundet. Lige så tragisk er det, at landbruget ikke i højere grad bakker op om deres egen andelsvirksomhed og sender flere grise til slagtning,” siger Jim Jensen, der erklærer sig “dybt skuffet” over Danish Crown og dansk landbrug.

Danish Crown skriver i pressemeddelelsen, at lukningen af slagteriet i Ringsted er et resultat af to års udfordringer.

Danish Crown samler nu produktionen “på færre anlæg og koncentrerer koncernens fremtidige investeringer med øje på at forædle ejernes grise til produkter som bacon og pepperoni, frem for primært at være råvareleverandør til kunder over hele verden”.  

Nedlægningen af 1.200 stillinger vil, skriver Danish Crown, frigøre cirka en milliard kroner, som investeres i slagterierne i Horsens, Herning, Vejen og Blans ved Sønderborg. Det vil betyde, at der oprettes 300 nye stillinger på disse slagterier.

“Det er en tung beslutning at skulle lukke slagteriet i Ringsted og i særdeleshed at skulle sige farvel til dygtige og vellidte kolleger, men det er et nødvendigt skridt i vores bestræbelser på at udvikle Danish Crowns position som en moderne fødevarevirksomhed,” siger administrerende direktør i Danish Crown, Jais Valeur.

Frustrerende punktum 

Næstformand Jim Jensen er frustreret over, at det han betegner som stor omstillingsparathed fra slagteriarbejderne i Ringsteds side nu ender ud i en lukning af slagteriet:

Danish Crown har budt vores medlemmer i Ringsted meget gennem tiden

“Danish Crown har budt vores medlemmer i Ringsted meget gennem tiden. Hver gang har de været omstillingsparate og knoklet videre. Derfor er det også så frustrerende, at det ender sådan her,” understreger Jim Jensen.

Slagteriet i Ringsted forventes at lukke i midten af september 2024.

SF: Giv slagteriarbejderne ret til en ny uddannelse

SF foreslår, at slagteriarbejderne i Ringsted skal garanteres en ny uddannelse på 110 pct. dagpenge. 

Partiet står bag et forslag om en omskolingsfond, der skal styrke voksne lønmodtageres muligheder for at skifte spor gennem i livet. Konkret skal lønmodtagere i lukningstruede brancher – herunder slagterierne – kunne få 110 pct. dagpenge under uddannelse. Målet er at finde ny beskæftigelse i andre brancher:

”Jeg føler med hver og én af de 1.200 slagteriarbejdere i Ringsted. Det må være et kæmpe chok, når ens levebrød forsvinder fra den ene dag til den anden, uden at man selv har nogen som helst skyld i det,” siger SF's beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge og fortsætter:

”Arbejdsmarkedet forandrer sig hele tiden, og derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at give lønmodtagerne størst mulig tryghed. Med 110 pct. dagpenge vil der være bedre muligheder for at omskole sig, og komme videre på en god måde. Samfundet skal række en hjælpende hånd til voksne, der ofte har børn, realkreditlån og faste udgifter.”

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Med EU's frie bevægelighed af arbejdskraft, gods og kapital, er det fuldstændig hovedløst og direkte økonomisk selvskade at betale danske lønninger til folk med overenskomster, hvor folk får løn for at være hjemme i sengen og se fjernsyn under "sygdom". Dansk landbrug og fødevareproduktion får ikke en chance for at konkurrere imod lønningerne i Rumænien, Bulgarien og snart også Ukraine, hvor man ikke får løn for at se fjernsyn derhjemme.

Alligevel stemmer NNF's medlemmer garanteret stadig på EU-partierne.

Du har selv arbejdet uden overenskomst?

Peter Jensen, hvilken planet befinder du dig på, de ansatte i landbruget
er alle fra Østeuropa, så de er på lønniveau med de ansatte i Østeuropa.
Og mange af de ansatte på slagterierne er også fra Østeuropa.
Nej du er på afveje i din "ikke" analyse, landbruget vil på forhånd
straffe den nuværende regering, fordi der er et flertal i
folketinget som vil indføre en såkaldt CO2 afgift på produktionen
i landbruget, de har ingen ansatte i landbruget som er organiseret.
De smågrise som bliver transporteret de mange timer, bliver kørt til
Tyskland og Polen, hvor de bliver fedet op og slagtet.
På nuværende tidspunkt tjener landbruget ikke en skid på denne handel,
men det kan være, at de kan sørge for at flere stemmer på Støjberg,
som er landmændenes politiske kæledække, landmænd er ligeglade med
sandheden, blot de kan bestemme hvordan de skal behandles politisk,
se blot på minkavlerne, de skider på den Danske skatteyder.

Peter Jensen, uanset hvad der bliver transporteret til udlandet
af levende dyr, så forbliver produktions jorden i Danmark, den kan
ingen flytte noget som helst sted hen, og denne jord får pålagt
den omtalte CO2 afgift, så kan landmændene køre i traktor optog,
eller hvad de ellers kan fordrive tiden med, og Inger Støjberg får
ingen indflydelse på den førte politik, så der er kun en vej, hvis
der skal reduceres på udledningen af CO2, så skal der være færre dyr.
hvis en landmand har 600 malke køer, og slagter de 100 køer, så har
han sparet de 20 % så enkelt er det regnestykke.

Når man læser det du skriver i din kommentar, må man forstå at du selv gerne vil arbejde uden overenskomst og for en lavere løn end den overenskomstmæssige mindsteløn. Du vil sikkert også fraskrive feriegodtgørelse og løn under "sygdom" når du ligger hjemme i sengen og ser fjernsyn. Fortsæt du bare med dit medlemskab af KRIFA og det faglige hus samt at bakke op om den politik Alex Vanopslagh og Morten Messerschmidt kæmper for at få indført i Danmark.

Min ovennævnte kommentar var til Peter Jensen.
Nu må slagteriarbejderne vel kunne forvente at Landbrug og Fødevare bakker op om den kompensation slagteriarbejderne skal have nu da deres arbejdsplads bliver nedlagt. Det må vel betyde at de skal kompenseres på samme måde som Minkavlerne ved at de får betaling for tabt arbejdsindkomst i de næste 10 år, andet vil være diskriminering i forhold til Minkavlerne.

Landbrugssektoren har efterhånden ikke meget goodwill tilbage.
Griskheden har helt taget overhånd hos bønderne.
De er godt i gang med at ødelægge både hav, luft og økonomi, for at kunne købe den sidste nye selvkørende traktor, som de så kan blære sig med over for naboen.

Hvad med om Inger Støjsender tager sine venner i landbruget i nakken og får stoppet grise flugt til udlandet hun har jo så travlt med at sige det ikke må koste arbejdspladser så hvis de ikke sender deres svin ud af landet kunne vi måske beholde vores arbejdspladser her i landet.

Landbrugets lobbyist og interesseorganisationers bedste argument mod CO2 afgift på dansk landbrug er, at det bare vil flytte landbrugsrelaterede arbejdspladser ud af Danmark til det store udland.

Men den største synder med udflytning af landbrugsrelaterede arbejdspladser er landbruget selv. Små grise flyttes ud af landet til videre forarbejdning. Slagteriklare grise flyttes ud af landet. Slagterier nedlægges på stribe. Ikke for at gavne klimaet, men for at gavne indtjeningen. På den bekostning har 10.000 vis af arbejdspladser i dansk landbrugs forladt Danmark. Langt flere end en CO2 afgift.

Dertil kommer det uundgåelige. Klimaet bliver ødelagt og livet, samt civilationen forandret for altid, hvis der ikke gribes ind. Men kommer det til at ske? Thjaaa, hvad tror du selv?

Det eneste dansk landbrug bidrager med er stanken af gylle.

Så længe bønderne ikke kan avle svin under anstændige forhold for svinene, tænker her på
tvangsfiksering af søerne og på uanstændig transport, så burde al svineproduktion nedlægges.

Fint forslag, ingen flæskesteg til jul, her kan man så spise halalslagtet kylling (andesteg) eller oksesteg. God fornøjelse.
Noget tyder på at du har været beskæftiget i landbruget, med den viden om forholdene du giver udtryk for i dine kommentarer.