☰
☰
Annonce
Socialområdet må ikke opdeles i “kan” og “skal”
Opdelingen i “kan”- og “skal”-tilbud er forældet og har store konsekvenser for kommunerne, der ikke kan prioritere forebyggende indsatser.
Når vi forhandler om budgettet for socialområdet i Københavns Kommune, så gennemsyres vore diskussioner altid af skillelinjen mellem “kan”-tilbud og “skal”-tilbud. Det er en stor fejltagelse, som har enorme konsekvenser for vores socialt udsatte.
Det er altid de samme, som rammes først af sparekniven
I Københavns Kommune skal vi i år spare 84 mio. kr. på socialområdet. Og det er altid de samme, som rammes først af sparekniven: Værestederne for udsatte, lektiehjælpen til byens børn, den gratis psykologhjælp til sårbare unge og helt generelt set alle de gode tilbud, som drives af frivillige og sociale organisationer.
Vi politikere får ofte kritik for, at det er alle disse ting, som rammes først og hårdest af besparelser. Og den frustration deler jeg fuldt ud, for alle disse ting er ofte forebyggende indsatser, som kan gribe socialt udsatte inden, inden det går helt galt - og som derfor også kan spare kommunen for mange penge på den lange bane.
Begge dele er afgørende
Forklaring er, at man skelner mellem “kan”-tilbud og “skal”-tilbud. Den første kategori rummer alle de forebyggende indsatser og tilbud drevet af frivillige og sociale organisationer. Den anden kategori rummer bl.a. tilbud om behandling drevet af kommunen. “Kan”-tilbuddene er ikke lovpligtige. Det er “skal”-tilbuddene.
Hvis vi sparer penge på “skal”-tilbuddene, så bryder vi loven
Derfor er vi ofte tvunget til at rette besparelserne mod alle de forebyggende “kan”-tilbud, for hvis vi sparer penge på “skal”-tilbuddene, så bryder vi loven - og det kan blive en rigtig dyr omgang for kommunen.
Men opdelingen i “kan”- og “skal”-tilbud er håbløst forældet, for begge dele er faktisk helt afgørende for socialområdet.
Forebyggende tiltag sparer penge på den lange bane
Når vi politikere skal spare på socialområdet, så kommer embedsmændene altid med et katalog, der bugner af forslag til besparelser på “kan”-tilbuddene. Det implicitte budskab er, at når et tilbud ikke er lovpligtigt, så må det også være overflødigt - og desværre er der politikere, som tager det budskab til sig.
Men det er lodret forkert, at “kan”-tilbuddene skulle være overflødige
Men det er lodret forkert, at “kan”-tilbuddene skulle være overflødige. Alle der kender bare en smule til socialområdet ved, at de forebyggende tiltag som psykologhjælp og væresteder er noget af det, der virkelig batter, hvis ikke vores budgetter skal ædes op af eksploderende udgifter til “skal”-tilbuddene i fremtiden.
For hvis ikke der er gratis psykologhjælp til unge med stress, så risikerer vi, at regningen bliver endnu dyrere, når de går ned med angst og depression. Og uden væresteder til at forebygge ensomhed, kan vi ende med at skulle betale for endnu dyrere botilbudspladser til sindslidende.
Derfor er vi nødt til at droppe skellet mellem “kan” og “skal” på socialområdet, så det forebyggende arbejde kan prioriteres højere og frigive flere midler til behandlingen på den længere bane.
‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg.
Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Kommentarer
Glimrende indlæg, det er lige før det kunne få mig til at stemme socialdemokratisk. Indlægget fik mig til at tænke på Venstres program og slogan: "Danmark - for dem, der kan og vil". Det autoritære Venstre afslører i denne sætning (ufrivilligt?), hvorledes det borgerlige Danmark betragter både de mere stridbare og de mere svagelige af vore medborgere som uønskede. Hvis du ikke VIL bidrage, er der ikke plads til dig - dette er ikke så kontroversielt et synspunkt, det kan selv jeg gamle anarkist-kommunist støtte op om. Men hvis du ikke KAN bidrage, er det for mig at se en helt anden sag, som i en konspirationsteoretikers hjerne hurtigt kunne blive opfattet som en opfordring til folkemord. Hvis du ikke KAN bidrage, er Danmark ikke for dig, siger Venstre.
Jeg gætter på, at de politikere, som der hentydes til i indlægget, som tenderer mod at betragte "kan"-tilbud som spild af penge, kommer fra Venstre. Det ville ligge helt i tråd med de holdninger, som udtrykkes i det gamle Venstre-slogan. Det burde være overflødigt, men alligevel vil jeg udtrykke min støtte til Laura Rosenvinges kritik. Livet er alt for komplekst til at man vil kunne regulere det i alle detaljer ved hjælp af lovgivning. Og da Danmark stadig plages af sociale problemer, velfærdsstaten til trods, er det nødvendigt med eksperimentelle tiltag, som forsøger enten på frivillig basis at forvandle de mennesker, som ikke kan, til nogen som kan, eller, hvis dette ikke er muligt, tillader disse mennesker, som ikke kan, at leve et nogenlunde anstændigt liv på trods af deres manglende kunnen.
Med skandalen på Lærkevej i relativ frisk erindring, hvor folk som tydeligvis ikke kunne, blev tvunget til at skulle, er det for mig at se på grænsen til det ufattelige, at vi overhovedet har denne diskussion. Vi er et af de rigeste lande i verden, og alligevel skal Københavns Kommune spare 84 millioner kroner. Hvorfor det? Var det for dyrt at give skattelettelser til de rige? Skal de fattige nu betale regningen?
Enig - både med laura og niels. Men så længe den indbyrdes kamp for overlevelse, sminket som konkurrencestat, er det, der gælder, er det jo dem med pengene, som bestemmer musikken. Så kan vi hyle og pibe, men det bliver vi ikke hverken mætte eller glade af. Gode takter fra en socialdemokrat, der er måske stadig håb for socialisterne.
I forbindelse med CORONAKRISEN kan ingen længere være i tvivl om at DANMARK behøver METTE FREDERIKSEN og den REGERING vi har. Det har været og ER ganske skræmmende at opleve hvordan der i forbindelse med CORONAUDBRUDDET er en kæmpestor FORSKEL på det "blå menneskesyn,og på "det røde". I krisetider toner folk flag. Ingen kan skjule sig i mængden. Kriser viser alt om hvem man er eller ikke er. Kan man overhovedet høre på noget der er mere uhyggeligt,end hvor det antydes at PENGE er mere værd end menneskeliv ?