☰
☰
Annonce
Hvis Gretha Thunberg og Bjørn Lomborg fik et barn
Kandidat til Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, Magnus Barsøe, har skrevet en bog som klæder klimadebatten
I denne uge udkommer debatbogen ‘Det grønne pengetræ - sådan scorer vi kassen på klimakrisen’ af Magnus Barsøe, som parentes bemærket også er kandidat til Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet på søndag.
Klimadebatten vækker altid stærke følelser, når det popper op under familiemiddage eller ved kantinebordet. Vi kender alle det fjerne familiemedlem, der har droppet kødet, nægter at flyve og synes at alle andre også skal købe en elbil.
Men det er ikke den eneste løsning på klimakrisen.
I denne bog tager Magnus Barsøe, som man godt kan mærke er økonom fra Copenhagen Business School læseren med igennem det erhvervseventyr vindmøllerne har været for Danmark, og peger herefter på, hvordan vi som samfund kan gøre det rigtige for klimaet - og score kassen på det.
Det er industrien, der skal bygge løsningerne
Myter, halve sandheder og manipulation er der nok af i klimadebatten. Men med denne bog løfter forfatteren klimadebatten fra at handle om hvad der ”føles godt at gøre” til hvad der er det rigtige at gøre.
Ikke for eliten med havremælk i deres fairtrade kaffe i brokvarterne, men for danskerne som de er flest.
Brobygning
For dansk klima og industripolitik skal hænge sammen. Det er industrien, der skal bygge løsningerne, der får os til et CO2-neutralt land - så hurtigt som muligt.
Og de jobs det skaber, er gode, velbetalte faglige jobs på den jyske hede, Lindø og Esbjerg Havn, til mennesker, hvor det ikke er morgen-meditation og yoga, der får dem ud af sengen klokken seks om morgenen.
Mennesker, der i andre lande marginaliseres, arbejder for minimumslønninger i flere jobs og sættes på gaden, når europæiske bilfabrikker udkonkurreres af billige kinesiske elbiler og solceller.
Hele pointen er, at hvis vi griber klimakrisen rigtigt an, får Blå-Bjarne også råd til en Tesla
Med bogen forsøger Magnus Barsøe at bygge en bro mellem de 70 procent af danskerne, der mener, at politikerne gør for lidt for at løse klimaudfordringerne, og de skeptiske, der frygter for om de må køre i deres bil eller spise et stykke kød i fremtiden.
At 20 procent i Ikast-Brande Kommune er ansat i vindmølleindustrien er ikke en selvfølge. At Esbjerg Havn ikke lugter af fisk mere, men er fyldt med vindmøllevinger og -tårne på vej ud i verden.
Eller at der i dag arbejder flere mennesker på det gamle Lindø med at bygge vindmølletårne, end da Mærsk drev skibsværft på grunden, beviser ifølge Magnus Barsøe at politiske prioriteringer og det, der på økonomi-sprog hedder “Rammevilkår” er afgørende for at kapitalismens motorer trækker samfundet i en grønnere retning.
Hele pointen er, at hvis vi griber klimakrisen rigtigt an, får Blå-Bjarne også råd til en Tesla. Vi kan som samfund godt gøre det rigtige, uden at marginalisere dem, der frygter konsekvenserne.
Læs den
Denne nøgtern stillingtagen til klimakrisen, der ikke udskammer dem, der spiser en bøf, men peger på akutte behov for politiske beslutninger og prioriteringer, klæder debatten.
Det er som hvis Gretha Thunberg og Bjørn Lomborg mødtes på midten i en symbiose - til gavn for både klimaet og den økonomi, der skal hænge sammen for at vi kan løse klimakrisen hurtigt, effektivt og bedst.
Læs bogen, om ikke før du sætter krydset på søndag - som forfatteren sikkert håber - så måske før du skal diskutere klima til næste familiemiddag, men i hvert fald før du køber ny bil igen.
For man bliver holdt i hånden og taget igennem den jungle af påstande og ”forskellige fakta” som klimadebatten er fyldt af.
Magnus Barsøe. ’Det grønne pengetræ - Sådan tjener du penge på den grønne omstilling’. 212 sider. Politikens Forlag. 2024.
Kommentarer
Jeg er med på at vindmøllerne har været et erhvervseventyr for Danmark, men når nu svenskerne ikke kan få økonomien i vindmøllerne til at spille i Sverige, hvad er så forklaringen?
Offentlig understøttelse i Danmark (og i eksportmarkederne)?
Eller hvad?
(I øvrigt er det jo ikke smart at kalde vindkraft for "vedvarende" energi. Det blæser jo ikke altid!)
Til gengæld kan man roligt kalde dine kommentarer for “ Vedvarende vrøvl”. Den er sikker hver gang!
Har du et argument, eller er det bare en mavefornemmelse?
Han har vel bare læst dine kommentarer så mon ikke det argument holder.
Nu vrøvler du vist selv, Bent. Hvilket argument holder? Jeg ser intet argument.
Vedvarende energi er vedvarende, fordi kilden ikke slipper op, uanset om det blæser eller ej.
Så hvad gør vi så i stille vejr.
Men der er faktisk en løsning, der gør os uafhængige af den til enhver tid gældende vind.
Hvis vi udnytter der perioder, hvor vi producerer mere el, end vi forbruger, til at lave havvand om til ilt og brint, kan vi jo som back-up brænde brinten af i stille vejr, og hvis det ikke er nok kan vi designe en overkapacitet så pengene passer. Når vi oplagrer brinten, kan den tillige bruges til fremstilling af grønne brændstoffer, som fly og skibe kan anvende, og med flere anvendelser vil brintlageret være en endnu sikrere backup for elproduktionen.
Der investeres i disse år meget i denne tankegang under navnet Power to X, en mulighed for en dansk aktivitet, der i lyset af de store planlagte vindmølleparker kan blive en givtig aktivitet for dansk erhverv.
På denne måde ændres vores afhængighed af den aktuelle vind til en afhængighed af gennemsnitsvinden, der statistisk set er uhyre stabil over tid, og som afkaster andre erhvervsmuligheder.
Så vil vi også i den forstand have opnået vedvarende energi fra møllerne med et plus i ascendanten.
Jeg har selvfølgelig forstået drømmen om Power to X, vi er der bare ikke endnu, og ingen kender økonomien i foretagendet, som i øvrigt ikke gør vinden til vedvarende energi, men som skal reparere på den netop ikke vedvarende energi.
Økonomien er vigtig, og jeg anerkender at vi sælger vindmøller ude i verden - med større eller mindre succes. Jeg forstår bare ikke at svenskerne ikke kan få succes med deres vindmøller. Så vidt jeg har forstået, er svenskerne ret frustrerede over deres vindenergi.
At vinden er vedvarende og ikke bliver opbrugt af, at vi udnytter den, kan du vel næppe benægte. Om vinden er konstant eller fraværende i perioder er et andet problem, som kan modvirkes ved at oplagre energien i form af brint fremstillet ved banal elektrolyse. Jeg mener man nå skelne mellem en konstant forsyning og en kilde, der ikke udtørrer ved udnyttelse og altså er vedvarende.
Min anke mod ordet "vedvarende" er rent semantisk. Noget der er vedvarende, holder ikke pauser, vel?
Jeg vil også anke mod ordet "fossile" brændsler, der antyder at olien er dannet i fortiden. Javist er det meste dannet i fortiden, men der dannes til stadighed olie, så vidt jeg har forstået. Processerne er til stadighed i gang!
Der er lige problemet med fugle på taget. Der er dags dato ingen steder i verden hvor der er produceret brint i stor-drift på basis af ujævn / ustabil energiforsyning.
Brint er ikke nemt at håndtere, det fylder enormt, under højt tryk kan det gøre stål skørt, brintmolekylet er et meget lille molekyle, så tætheden i forskruninger og ventiler skal være af meget høj kvalitet.
Enig brint er noget pokkers stads.