Annonce

Vi skal tage signalet alvorligt, men pak panikken væk

Her lidt refleksioner over det netop overståede europaparlamentsvalg. Og så lidt om proportioner og socialdemokratiske EP-valg igennem tiderne
Foto: Netavisen Pio/Emil Vendelbo Johansen
Rasmus Prehn (S), medlem af Folketinget
Socialdemokratiet fik ikke det valg i år, vi havde ønsket os. Jeg synes heller ikke, vi fik det valg, vi havde fortjent.

Jeg hørte mange, der hellere ville stemme SF i år pga. klima og miljøpolitikken. Og S har helt sikkert tabt stemmer af mange andre årsager.

Vi skal tage signalet alvorligt. Vi skal lytte. Altid tage vælgerne alvorligt!

Men:

Vidste du, at Socialdemokratiet i juni 1994 kun fik 15,8 procent af stemmerne (næsten samme resultat som i år, hvor vi fik 15,6 procent) mens partiet tre måneder senere i september måned fik hele 34,6 procent af stemmerne til folketingsvalget?

Socialdemokratiet har faktisk med undtagelse af Poul Nyrups kanonvalg til Europa-Parlamentet i 2004 med hele 32,6 procent af stemmerne fået dårligere eller halvdårlige valg til Europa-Parlamentet.

Derfor skal vi altså også lige tænke os om, inden vi går i panik og begynder på den ene selvskadende solomelding efter den anden.

Der må i stedet lægges en samlet strategi og en samlet politik

Panik er aldrig løsningen på noget. Vi kan alt for hurtigt ende i en situation, hvor samtlige kæpheste i hele kongeriget begynder at vrinske på samme tid. Alle tror, at netop deres kæphest er nøglen til fremgang.

Borgmestre i provinsen vil have bedre udligning. Borgmestre i storbyerne større satsning på storbyerne. Andre mener klima, udlændinge eller pensionister er det vigtigste. Og inden vi ser os om, er alle endnu mere utilfredse end før, fordi vi umuligt kan indfri alle ønsker i verden på samme tid.

Der må i stedet lægges en samlet strategi og en samlet politik.

Sørgelig mediedækning

Og så til medierne. Hvad er det for en historieløs og disproportional dækning, vi har været udsat for ved dette valg?

Socialdemokratiet genvinder sine tre mandater og bevarer altså status quo. Og det under uhyre vanskelige forhold med bededagsmodvind, knap så kendte kandidater og daglig misbilligelse i samtlige medier.

Alligevel udråbes status quo som et historisk nederlag. Ingen i kommentatorkøbing eller blandt journalister har gidet undersøge, at S som regel får mærkbart dårlige valg til EP og at vi i 1994 fik næsten samme resultat og alligevel vandt regeringsmagten tre måneder senere.

Halvering af mandattallet er pludselig en sejr - intet nederlag

Et andet parti, der halverede sit mandattal fra 4 til 2, fejrer sig selv med primalskrig, tazandunk i brystet og med en eufori som ved Jesu genkomst. Ingen kommentatorer eller journalister stiller spørgsmål eller bringer i perspektiv. Nej, her har vi de sande sejrherrer. Halvering af mandattallet er pludselig en sejr - intet nederlag.

Perception er så sandelig reality her. Mens historie, perspektiv og fakta åbenbart er totalt ligegyldigt.

Det er i sandhed en sørgelig mediedækning.

Pak panikken væk

Men det undskylder ikke, at vi socialdemokrater straks selv påbegynder en selvskadende bersærkergang.

Vi kan lære meget af dette valg. Vi skal blive bedre og dygtigere - ikke mindst tll at lytte til og tage vælgerne alvorligt hver eneste dag og ikke kun, når der er valg.

Men panik og selvskade skal vi skynde os at pakke væk!

Rasmus Prehn (f. 1973) medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og land- og byordfører. Desuden formand for Folketingets Transportudvalg. Har været medlem af Folketinget siden 2005. Tidligere minister for udviklingssamarbejde og minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

"Socialdemokratiet genvinder sine tre mandater og bevarer altså status quo"

Nej ikke genvinder. Socialdemokratiet måtte have hjælp udefra, for at få det 3 mandat. Den lille detalje springer Rasmus Prehn let og elegant henover. Hvorfor skal det forties. Sig det dog for pokker, Rasmus Prehn. Det gør det meget nemmere for os A-mennesker at bakke jer op.

Men ellers er jeg meget enig i at der ikke skal panikkes, men tænkes, evalueres og kigges på.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/ep-valg/socialdemokraternes-egne-stemm...

Det kan da godt være, man ikke skal gå i panik, men at stikke hovedet i busken og messe, at det nok skal gå alt sammen, er nok heller ikke nogen løsning.

Der er ingen der stikker hovedet i busken. Men derfra og så til at hidse en stemning op som kommentator Peter mogensen, Engell og Redington fremturer med, med katastrofe, død. Og andre voldsomme spådomme. Det er vigtigt at man ikke panikker men efter rationalisere. Og Schaldemose gjorde et flot arbejde, og det er korrekt vi fik 3 mandat via valgforbund, men det er det man laver valgforbund for. Sidst fik radikale nr to gr. S.
Jeg ser frem til Mette Frederiksen s tale fredag på Folkemødet. Og at hun er super dygtig politiker og
Stærk statsminister kan ingen fratage hende. Jeg synes bare mange vælgere er dumpet. Dels har de ikke sat sig ind i tingene og dels undlod man at stemme. Man er bedst til at brokke xig-

Og det var jo den unge Kira der fik resultatet for SF til at klinge. Mange andre ikke hvad de sku stemme på, men hun virkede klog og sympatisk. Det var hende der trak det fine resultat i land. Ikke Pia olsen dyhr.

Anede

Tjaaa @Helle.
Det kunne vel også tænkes at vælgerne netop har sat sig ind i tingene!
Og dumpet S!
Det kunne måske også tænkes at vælgerne var mere enige med SF i at klimaet er vigtigere end at tækkes kapitalens krav om profit?
Når jeg læser dit indlæg kommer jeg til at tænke på det gamle ordsprog:
Bærrene er sure sagde ræven, da den ikke kunne nå dem!!

Jeg kan godt lide ribs og jeg kan love dig Julle jeg også nok sku få fat i dem .At få grøn omstilling koster og bidrager erhvervslivet til, så jeg køber ikke dit argument

Selvfølgelig skal S. ikke gå i panik. Det er da vælgerne der er noget galt med.
Både Skat, miljø, sundhed og justitsvæsen m.m. sejler bare der ud af, med passive/uduelige ministre ved roret.
Og som en præmie for det fine valg, har regeringen givet skattelettelse til de fattige aktionærer.
DET skal nok få en hel del S-vælgere tilbage i folden !!!!!

De danske arbejdere har pludselig fået kuller!

tilstand af uro, frustration og irritation fremkaldt af fx langvarigt, ubehageligt ophold på et sted eller længere tids beskæftigelse med noget man ikke bryder sig om…

Det er på en gang gået op for den danske arbejder hvad deres egen rigdom og velfærd bygger på!

De syvende dags hellige i SF skal nu redde den danske arbejders moral!

Deres børn har læst på universitetet hvad far og mors rigdom kom af!

Nu skider den næste generation i egen rede og de gamle skider af ren curling pædagogik med!

Men heldigvis har forældre og børn fundet een fælles syndebuk - landbruget!

Og Pia Olslenn Dyhr bliver båret som af molboer for at redde klimaet!

Storken i kornmarken ? 🤭

Jeg hørte både Mette Frederiksen s tale og interview på Folkemødet i dag fredag. Det gjorde hun flot. Og hun svarede godt og klogt på de spørgsmål hun fik fra tre publikummer. Så blev det journalisterne s tur. Og de ville se blod, i sær et par kvindelige journalister fik simpelthen over stregen. En rød håret kvinde er altid særlig ikke kritisk hun er infam.

Hvorfor synes journalister de skal være infame for at være en god journalist. Man skal virkelig stå model til meget. Journalister burde smage deres egen medicin.

Pia. O.D. kom på bagefter og med al respekt for hendes idealsamfund, som jo vil koste milliarder af kroner, så er det jo så nemt at lave glansbilleder, når man ikke har ansvaret. Det vil hun så gerne have
sammen med S igen. Jeg synes så blokpolitik ken skal væk og det brede samarbejde fortsætte

Helle -
Og i Berlingske kan man læse at Olsen Dyhr ikke ønsker at være statsministerkandidat - Så er det vel på plads - for alle dem som har set på SF som en alternativ løsning til det nuværende regeringssamarbejde -
Ansvaret åg - er en tung byrde at bære -

Enig med Prehn og Helle. Og så en bekymring: det virker som om nogle S - politikere særlig i København har overset, at S-udlændingepolitikken blev skabt med udspillet fra 2018 “Fair og Retfærdig” og godkendt såvel på årsmøder, kongres og i Folketingsgruppen. Så når Laura Rosenvinge brokker sig igen igen jeg kun anbefale medlemskab hos De radikale. Andre S-politikere fra København brokker sig over vores partis - og regeringens - uddannelsespolitik med styrkelse af uddannelser i provinsens og styrkelse af erhvervsuddannelser. Til det er kun at sige, at disse S - politikere har overset at det i årevis har været S - politik indskrevet i vores programmer, at der skal være lige muligheder for alle i hele landet og at vi skal det akademiske uddannelsessnobberi til livs. Så jeg forstår godt, at en del mulige S - vælgere er forvirrede og enten bliver hjemme eller stemmer på andre partier.

Den unge Rosenvinge, er jo ikke en mega tung politiker. Medierne finder altid en brokker i flokken.når de skal bruge en til deres egen vinkel.
Og at Sf for kvinden ikke agter at lægge billet ind som statsminister, er klogt sagt. For det bliver hun aldrig med soc.dem opbakning, så hvordan vil hun så blive det?
Men uanset vordan Mette Frederiksen opfører sig. Uanset hvilke udsagn hun kommer med p.t. så vinkles det
Og når kommentatorerne intet konkret svar selv har at give. Så er hun kedelig som kommentator fra JP tillod sig at sige til aften, eller som Engell sagde, det er fordi regeringen ikke ved, hvad de skal gøre
H
Alle disse klogeåger ødelægger mere end godt er. Nu er det sommerferie. Så slap lidt af i kommentarfeltet,

S og statsministeren kommer igen, hold lidt ferie efter Folkemødet, og nyd sommeren.