Annonce

Medie: Skandaleramte Køge-Calle er god for 350 millioner kroner

Kortlægning viser, at erhvervsmanden Carl Richard Christensen - kendt fra TV 2-dokumentaren ‘Den Sorte Svane’ - på papiret ikke ejer det store. Det gør hans nærmeste familie derimod
Foto: TV 2
Køge-Calle - alias entreprenør Carl Richard Christensen
Erhvervsmand, entreprenør og tidligere medlem af Køge Kommunalbestyrelse for Socialdemokratiet, Carl Richard Christensen, kendt fra TV 2 dokumentaren ‘Den sorte svane’ som Køge-Calle, ejer på papiret ikke det store.

Derimod ejer hans nærmeste familie en lang række ejendomme til en bogført værdi af omkring 350 millioner kroner.

Hovedparten af ejendomsimperiet er således officielt ejet af hans to børn, Lasse og Stine Madegaard Christensen. Andre dele ejes af Køge-Calles kæreste.

Det viser en kortlægning som Økonomisk Ugebrev har foretaget.

Ejendomme ejet af børnene

De to voksne børn ejer gennem et fælles holdingselskab LS Holding 2015 ApS 78 procent af Selandia Investment, hvor der er bogført 49 ejendomme til en samlet værdi på 330 millioner kroner.

hvor der er bogført 49 ejendomme til en samlet værdi på 330 millioner kroner

En stor del af ejendommene går under navnet Den Hvide By - et ejendomsprojekt, der blev etableret for omkring 15 år siden på et tidligere fabriksområde.

Andre Køge-Calle-ejendomme ligger på Galoche Alle, Støberivej, Theilgaards Alle, Theilgaards Torv og Valdemarshaab i Køge. Der er tale om erhvervsejendomme udlejet til kontor og butikker, skriver Økonomisk Ugebrev.

Læg dertil en stor byggegrund på adressen Valdemarshaab 13, som efter seneste vurdering alene er godt 16 millioner kroner værd.

Selandia Investment ejer også ejendomme i Rødby, Nykøbing Falster, Vordingborg, Slagelse og Næstved.

LS Holding 2015 ApS - som er ejet af Køge-Calles to voksne børn - ejer også 40 procent af Køge K/S.

I det selskab ligger ejendomme på Theilgaards Vej og Københavnsvej i Køge. Ejendommene er, ifølge Økonomisk Ugebrev, bogført til andre 120 millioner kroner.

Ejendomme ejet af kæresten 

Andre ejendomme ligger i holdingselskabet Lasti ApS, som officielt er ejet af Køge-Calles kæreste, Hanne Romlund Taylor, oplyser mediet.

Ifølge selskabsregisteret var Køge-Calle direktør i Lasti ApS frem til 18. april.

I Lasti ApS er der bogførte værdier for knap 15 millioner kroner. Køge-Calles kærestes ejerandel er på mellem 33 og 50 procent.

Økonomisk Ugebrev nævner også et datterselskab - Residence Messena Nice - med ejendomme til en bogført værdi af 14 millioner kroner. Blandt andet en ferielejlighed i den  sydfranske by, Nice, på adressen 30, Rue Masséna.

Samlet vurderer Økonomisk Ugebrev - når der korrigeres for ejerandele - at Køge-Calle-selskaberne ejer værdier for omkring 350 millioner kroner.

Køge-Calles spanske erhvervseventyr

Økonomisk Ugebrev har ikke medregnet værdien af de mindst 17 ejendoms- og byggeselskaber med mere, som Køge-Calle de senere år enten har stiftet, ejer og/eller er direktør for i Spanien.

Som tidligere omtalt i Netavisen Pio er de mindst 17 selskaber alle registreret på adressen Cotobro 18 i Almunecar på den spanske sydkyst - ikke langt fra Malaga.

I samme område - på toppen af et lille bjerg - har Køge-Calle en stor, nyrenoveret sommerbolig, som netop er blevet renoveret for et anslået større millionbeløb. Fra sommerresidensen er der en storslået udsigt ud over Middelhavet.

Køge-Calle bliver særligt i TV-2-dokumentaren ‘Den sorte svanes’ afsnit 2 på det nærmeste klædt af via skjulte optagelser.

I de skjulte TV-optagelser bekræfter Køge-Calle blandt andet over for TV 2’s muldvarp, Amira Smajic, at han tidligere har vasket endog store millionbeløb hvide for hende:

Vi havde jo en deal på, at når du ville have en overførsel på 1 million, så kom du med 1,15 million kroner

“Vi havde jo en deal på, at når du ville have en overførsel på 1 million, så kom du med 1,15 million kroner, tror jeg, det var.”

Det fremgår også, at Køge-Calle på ny er klar til at vaske sorte penge hvide for Amira. I TV-dokumentaren pralede Køge-Calle samtidig af sine gode politiske kontakter i byrådet. Kontakter der betød, at han - påstod han - kunne påvirke udarbejdelsen af lokalplaner.

Carl Richard Christensen var medlem af Køge byråd for Socialdemokratiet fra 2010 til 2014.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Sådan gjorde Niels Valentin Hansen, fhv. direktør for Roskilde Bank, også.
Sørgede for at huset stod i konens navn.

Alle disse 'finter' må jo skyldes at man ikke har rent mel i posen; og har man ikke det er det jo godt ikke at eje noget.

https://www.berlingske.dk/emne/niels-valentin
https://www.bt.dk/krimi/bankdirektoer-doemt-til-at-betale-231-millioner-...
.

Ja det burde faktisk være et signal ti myndighederne om, at her er der noget, der kalder på et grundigt eftersyn.