Det oplyser forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), erhvervsminister Morten Bødskov (S) og skatteminister Jeppe Bruus (S) på et pressemøde torsdag morgen.
Sidste uge fremlagde regeringen et iværksætterudspil, der letter skatten for erhvervslivet med andre 800 millioner kroner. Regeringen foreslog, at man sænker aktieindkomstbeskatningen, lagerbeskatningen og milepæl-beskatningen, som blå partier betegner som en fantombeskatning.
Nedsættelse af bo- og gaveafgift (generationsskifteskat): 430 millioner kroner
Regeringens nye forslag til skattelettelser til erhvervslivet for godt 1,8 milliarder kroner fordeler sig således:
Med den anden hånd foreslår regeringen, at man dropper erhvervsstøtteordninger for andre 900 millioner kroner.
SVMs erhvervsudspil, ‘Et Stærkere Erhvervsliv’, vil derfor koste 900 millioner kroner netto.
Hos regeringspartierne Moderaterne og Venstre jubler man over de to gange skattelettelser - Iværksætterstrategien fra sidste uge og torsdagens ‘Et Stærkere Erhvervsliv’.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) skriver på X:
“Jeg er stolt over, at vi nu skaber markant bedre vilkår for, at familieejede virksomheder kan udvikle sig over generationer og blive på danske hænder. Udspillet “Et stærkere erhvervsliv” med initiativer for 1,8 mia. kr. letter samlet set skatter for over 900 mio. kr.”
Og Venstre skriver i et opslag på X:
“I dag er en god dag. Med Venstre i regering sikrer vi både mere velfærd og bedre vilkår for erhvervslivet.” Venstre linker i opslaget til en omtale af SVM-pakken i Ekstra Bladet, der med store klodser skriver: 'Skattelettelser for 1,8 milliarder kroner'
Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har på sin X-profil i skrivende stund ikke nævnt dagens udspil med et ord. Socialdemokratiet har heller intet postet på X om udspillet. Det hænger formentlig sammen med, at skattelettelserne bestemt ikke er vokset i den socialdemokratiske baghave.
Den tidligere S-regering satte således i 2020 - med støtte fra venstrefløjen - tværtimod arveafgiften op fra dengang fem procent til 15 procent. Og iværksætterudspillet blev flere gange forsinket, angiveligt fordi de tre partier i regeringen havde svært ved at blive enige.
Ifølge politisk kommentator, chefredaktør på Netavisen Pio, Niels Jespersen, kunne timingen ikke være mere katastrofal for Socialdemokratiet:
så fremstår Socialdemokratiet bare ekstra borgerligt i vælgernes optik
“Timingen er katastrofal. Dagens udspil har været planlagt længe, men set i lyset af EP-valgnederlaget til SF, så fremstår Socialdemokratiet bare ekstra borgerligt i vælgernes optik.”
Ifølge Niels Jespersen har SVM-regeringen afsat mange flere penge til velfærd end til skattelettelser til erhvervslivet, men det hjælper bare ikke Socialdemokratiet i den nuværende situation:
“Socialdemokraterne bliver ved med at henvise til alle de penge de bruger på den offentlige sektor. Det er sådan set også rigtigt: Af alle milliarderne i råderummet, så går langt størstedelen til velfærd og oprustning. Skattelettelser er til sammenligning pebernødder. Det hjælper bare ikke på regeringens image som mere blå end rød. Hver gang der bruges penge på offentligt lønløft og kommunal velfærd, så er det glemt dagen efter.”
Niels Jespersen efterlyser et nyt signaturprojekt a la Arne-pensionen:
Socialdemokratiet mangler et signatur-projekt som Arne-pensionen
“Socialdemokratiet mangler et signatur-projekt som Arne-pensionen, der kan få alle de borgerlige politikere og medier op af stolen. Regeringen har kun en chance, og det er at lade resultaterne tale for sig. For eksempel at gøre noget helt gennemgribende ved landbrugets forurening og ventelisterne på hospitalerne.”
Niels Jespersen er grundlæggende pessimistisk på Socialdemokratiets vegne. For det er selve SVM-konstruktionen, som S-vælgerne ikke kan se sig selv i:
“Men selv dét, tror jeg ikke er nok (Et nyt signatur-projekt, red.). Grundlæggende, så kan vælgerne bare ikke lide ideen om en regering hen over midten.”
Opdateret kl. 21.15 med kommentar fra formanden for 3F, Henning Overgaard
Venstrefløjen i Folketinget korser sig over dagens erhvervsudspil fra SVM-regeringen:
"Jeg kan virkelig anbefale at man læser denne tråd, hvis man vil forstå konsekvenserne af den skattelettelse til nogen af DKs rigeste som Regeringen lancerer idag. Skævt, skidt for arbejdsudbuddet, og betyder færre penge som vi kan bruge i fællesskab," skriver SFs formand, Pia Olsen Dyhr, på det sociale medie X om udspillet.
Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, er helt på linje. Han skriver på X:
"Det drejer sig for eksempel om en skattelettelse på omkring 12,8 milliarder til LEGO-familiens arvinger. 4,3 milliarder til Bestseller-arvingerne. 820 millioner til Danfoss-arvingerne."
"Og der er formentlig også millioner på vej til Nordic Waste-familien - Østergaard Nielsen."
"Hvis man spørger mig, så kan man næppe finde på en mere skæv og forkert måde at bruge rigets penge på. Er det virkelig sådan Mette Frederiksen lytter til vælgernes ”vink med en vognstang” ved valget sidste uge? Så tror jeg hun hører dårligt."
Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Morten Skov Christiansen, kommenterer i et opslag på X sidste uges iværksætterudspil fra SVM. Han er kritisk over for den del af udspillet, der sænker aktieindkomstskatten for erhvervslivet:
"Gode elementer i Iværksætterstrategien (se tråd), men regeringen bruger også millioner på en aktie-skattelettelse til de allerrigeste. Det er skævt, gør intet for iværksætteri og øger uligheden. Ren gavepolitik."
HKs formand, Anja C. Jensen, er også kritisk over for torsdagens erhvervsudspil. Hun skriver på X:
"Det er fornuftigt nok, at regeringen ønsker at understøtte virksomhederne, men ‘sjovt’, at måden, man gør noget godt for virksomhederne, er ved at lette byrder - samtidig med, at det altid handler om straf og pres, når lønmodtagerne skal arbejde mere og blive længere - selv når krop og hoved siger stop."
"Og bemærkelsesværdigt, hvordan råderummet står pivåbent for skattelettelser, men er langt sværere at åbne, når det gælder reelle investeringer i velfærd."
Henning Overgaard, formand for 3F, betegner på X skattelettelserne for uforståelige:
"Det er uforståeligt for mig og mine medlemmer, at regeringen igen prioriterer skattelettelser til de rigeste. Uligheden stiger og sammenhængskraften forsvinder."
Kommentarer
Først hæver Socialdemokratiet arveafgiften og så sænker de den igen sammen med de borgerlige.
S er vor tids radikale.
Jo, SF og Enhedslisten har kronede dage.
Men på pressemødet om skattelettelserne til virksomhederne sagde Jeppe Bruus:
"Her medgav Jeppe Bruus, at skattelettelserne ikke var en blomst, der var groet i Socialdemokratiets have.
»Vi har ikke båret det til bordet. Det kan vi lige så godt være ærlige at sige,« sagde Jeppe Bruus, før han senere gentog budskabet.
»Vi har indgået et kompromis.«.
https://www.bt.dk/politik/qvortrup-revser-efter-nye-skattelettelser-en-r...
Det er jo helt nye toner som socialdemokratiet her lægger for dagen. Så skal den bare fise ind hos os vælgere at der er kompromisser forbundet med en bred regering. Og det er nok måden at kommunikere fremadrettet på.
Men Bededag kræver nok en fortrydelsespille.
"Det er jo helt nye toner som socialdemokratiet her lægger for dagen."
Nej det er det lige akkurat ikke.Det er deres helt almindelige spind-snak,som vi har set så mange gange.
Men der findes åbenbart stadig folk,som dig der hopper på det.
Og så er der dem , som ikke forstår betydningen af et politisk kompromis. Men slynger om sig med postulater om andre.
tja flot af papegøje snakker jeppe, hvad fik han så til gengæld? jeg er fyldt op, kan ikke genkende partiet mere og har besluttet at flytte min stemme ved næste valg, på trods af at jeg er medlem af partiet.
Så går socialdemokratiet igen på kompromis med partiets egen politik for at den "anløbne" person, Lars Løkke Rasmussen kan få gennemført den politik, som han også stod for da han var formand for venstre. Godt gået af et lille parti, moderaterne, som efter frafald med løsgængere kun mønstre 14 mandater mod de 50 mandater socialdemokratiet besidder.
Jeg vil blot (endnu engang) minde om, at det ikke er nogen naturlov, at Socialdemokratiet skal være et stort parti. Søsterpartierne i f.eks. Holland, Frankrig og Grækenland var også kæmpestore engang, men nu har de alle været bittesmå i mange år, og intet peger i retning a, at det vil ændre sig.
Der er flere partier at vælge mellem nu end i gamle dage, og vælgerne er mere flyvske nu end i gamle dage. En stor opbakning får man kun ved at vinde vælgernes tillid, og det kommer kun med hårdt og målrettet arbejde.
Mette Frederiksen er i lommen på Lars Løkke Rasmussen. For dem, der har været i tvivl, mødet være helt åbenlys nu. Den-Lille-Svindlers ødelæggelse af velfærdsstaten Danmark fortsætter. Nu med Mette Frederiksens støtte. Intet må stå i vejen for egne ambitioner. Heller ikke Socialdemokratiske vælgere eller Socialdemokratiske værdier, som Mette Frederiksen har sagt hun, og hun alene har ret til at diffinete.
Skræmmende, at demokratiet kan misbruges så åbenlys. Ingen socialdemokratisk vælger har afgivet accept på at føre blå politik. Så havde de selvsagt stemt blåt.
Socialdemokratiet er blevet kuppet af blå politik og interesser.
Den rigeste 1% er de absolutte vindere på Mette Frederiksens diffinition på Socialdemokratisk politik og Socialdemokratiske værdier.
Mette Frederiksen misbruget Socialdemokratiet til at fremme sin personlige karriere. Selv om det betyder at fører blå politik.
Ja den lille tømrermester, der kan overdrage sin forretning til næste generation uden, at denne behøver gældsætte sig voldsomt for, at betale skatten af en tilfældig værdiansættelse, får jo slet ikke gavn af det her. Det var meget bedre, at forrretningen blev lukket ned og alle blev fyret, fremfor at næste generation, kan tage over men, hvor vil i så få pengene til at købe stemmer for fra næste gang Mette F synes hun mangler stemmer, det sker jo nok snart igen...
De små virksomheder som f.eks tømrermestre og elektrikerfirmaer får også glæde af nedsættelsen. Og dem er der altså en del af.
Netop min pointe. Den 1 % som man på venstre fløjen har så ondt i bagen over altid har andre konstruktioner der gør at man kan omgå de her udfordringer ved at flytte ejerskabet over i en fond. Eller ved lade ungerne købe sig ind i holding selskabet over flere år.
Ja, de socialdemokratiske aftryk er da til at få øje.
Føj, hvor skulle de skamme sig!
Vælgerne er ikke gået fra Socialdemokratiet...det er Socialdemokratiet der er gået fra vælgerne!
Synes nok, jeg hører mange synge som Osvald Helmuth:
Kom hjem, kom hjem!
Oh, kom dog hjem!
Ja da - Hvad ligner det også at drage afsted , og så ovenikøbet tage øl’oplukkeren med - 🤓