Annonce

Måling: Bred regering er dyrere for Socialdemokratiet end for Venstre og Moderaterne

SF oplever stadig stigende vælgeropbakning, mens både Socialdemokratiet og Liberal Alliance går tilbage og får kritik af deres ungdomspartier
Foto: regeringen.dk
Statsminister Mette Frederiksen (S)
SF kan roligt feste videre efter et forrygende europaparlamentsvalg.

Ifølge denne uges måling lavet af Voxmeter for Ritzau Bureau står partiet til at få 16,9 procent af stemmerne, hvis vi skulle til valgurnerne i dag.

Det er en fremgang på 1,6 procentpoint fra sidste uges måling, der tildelte partiet 15,3 procent af stemmerne.

Ugens måling svarer til 30 mandater, hvilket er en fordobling for SF i forhold til folketingsvalget 1. november 2022.

SF er inde i en stime af nogle af de bedste meningsmålinger partiet har set, og der er umiddelbart ikke optræk til, at der bliver skruet ned for musikken i Danmarks nu andet største parti.

De unge socialdemokrater siger stop

Mindre feststemt er det hos Socialdemokratiet, der stadig oplever vælgerflugt.

Socialdemokratiet og Venstre har brugt år på at bekæmpe hinanden. Det gør det utroværdigt at sidde i regering sammen, og det skræmmer røde vælgere væk”

I sidste uge stod partiet til at få 19,9 procent af stemmerne, mens de i denne uge tegner sig for 19,4 procent.

34 mandater står Socialdemokratiet til at få, hvilket er et mindre end sidste uge, to mindre end forrige uge og 16 mindre end ved valget 1. november 2022.

I dagens trykte Politiken kan man i et debatindlæg læse, hvordan selv Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) er trætte af moderpartiets kurs.

“...Socialdemokratiet og Venstre har brugt år på at bekæmpe hinanden. Det gør det utroværdigt at sidde i regering sammen, og det skræmmer røde vælgere væk”, lyder det i debatindlægget underskrevet af hele DSU Aarhus’ bestyrelse.

At det koster at sidde i en bred regering, mærker de to andre regeringspartier dog ikke noget til i denne uge.

Løsningen, skriver DSU’erne, er at opsige regeringssamarbejdet med Venstre og Moderaterne og: “...genetablere tilliden til vælgerne gennem sociale og grønne reformer.” 

Efter sidste søndags vælgerlussing ved europaparlamentsvalget sagde Statsminister Mette Frederiksen i et interview til TV 2 den 11. juni: 

“Det er tydeligt, at det koster noget på identiteten, når man indgår i en bred regering. Det er simpelthen sværere at være selvstændigt parti”.

At det koster at sidde i en bred regering, mærker de to andre regeringspartier dog ikke noget til i denne uge.

Ifølge dagens Voxmeter er de begge to gået frem. Moderaterne der i sidste uge stod til at få 5,3 procent af stemmerne, står i dag til 6,1 procent, hvilket svarer til 11 mandater. Ved folketingsvalget den 1. november 2022 fik partiet 16 mandater.

Venstre stod i sidste uge til at tegne sig for 8,9 procent af stemmerne til 10,4 procent i denne uge, hvilket svarer til 18 mandater. Ved valget i 2022 fik Venstre 23 mandater.

Trods dennes uges fremgang for de to regeringspartier Moderaterne og Venstre, har de begge tabt 5 mandater siden folketingsvalget.

Og det gør de unge liberale også

Som Socialdemokratiet har Liberal Alliance også i den forgangne uge fået kritik af deres ungdomsparti Liberal Alliances Ungdom for partitoppens omtale af kvinder.

I marts skrev partiformand Alex Vanopslagh på det sociale medie X, at værnepligt for kvinder er en dårlig ide.

Liberal Alliances kandidat til Europa-Parlamentet Mads Strange fulgte trop og skrev blandt andet, at mænd altid vil “overperforme” i forhold til kvinder, ligeledes på X.

Partitoppens omtale af kvinder fik i sidste uge Liberal Alliances Ungdom til i et indlæg i Berlingske at tage afstand fra udtalelserne. Det har Netavisen Pio skrevet om her og her.

Om kritikken kan forklare Liberal Alliances tilbagegang fra i sidste uge at få 14,2 procent af stemmerne til 13,5 procent i denne uge, er ikke til at vide.

Det ændrer dog ikke på, at partiet stadig står væsentligt bedre i dag med 24 mandater end de gjorde ved folketingsvalget 1. november 2022, hvor de fik 14.


 

Flere artikler om emnet

Kommentarer

Og jeg husker et SF under Villy Søvndal som kunne gå på vandet med 20 prc.
For så ved en tåbelig valgkamp, der ødelagde alt og røg ned på 4/5 prc.
Der fik Thorning 26,5 og tabte magten fra. R og SF fjollede valgkamp. Med et , eet mandat, og Løkke dannedw V mindretalsregering. Det gik ikke, så blev det en VLAK regering og det gik slet slet ikke
S vandt valget i 2022 med 27,6, og dannede en SVM regering. Giv dem nu lov til at gøre arbejdet færdigt. Og hav lidt tillid . Der er en Lemming effekt p.t. for angreb på Mette Frederiksen og partiet. Ro på de tænker de kommer igen. Leg ikke konen i muddergrøften. Alle var mod blokpolitik, og nu råber de på at få den tilbage. Den dur ukke

Socialdemokratiet gik til valg i 2022 på at deltage i en bred regering. Selv de radikale sad med ved bordet. Til min store glæde kom de ikke med da SMV regeringen blev en realitet. Jeg ka’ ikke ha’ dem. Jeg er enig med dig Helle, lad nu Mette, Troels og Løkke gøre arbejdet færdigt.

Og så må S tage den derfra til den tid

Netop, det er en lemmingeffekt der sker lige nu indenfor alle områder. SVM ved udmærket der skal ske noget, og det kommer der også til, men man kan ikke lede et land med succes ,hvis man skal følge folkestemningen som i en landskamp. Så er landholdet superstars, når de vinder, og så er de r--og nøgler når de taber, sådan reagerer folk og det kan man ikke som regering lede et land på . Så er Hjulmand genial, så er han idiot. Det er sådan lidt sådan jeg oplever vælgerne reagerer lige nu

Hvad er det for et arbejde de skal gøre færdigt?
Mener du arbejdet med at smadre velfærdsstaten og slå alt liv i havet ihjel?

Ja Peter. Der skal ikke udskrives valg før end en stor uløselig uenighed er tilstede i SMV regeringen eller valgperioden udløber.

Enig i at Velfærdsstaten halter på flere områder, senest folkeskolen som får tilført midler fra private fonde og virksomheder. Det er pinligt. Og tilladelser til at udlede giftigt spildevand er ligeså pinligt.

Men hvis ikke den brede regering kan få ændret på tingenes tilstand hvem skal så. Der er ingået holdbare aftaler om bedre økonomi på flere områder. Men det tager tid at ændre mange års massakre på stort set alt til fordel for skattelettelser.

Kan rød blok blive enige om holdbare aftaler om klima, velfærd og en stram udlændingepolitik. Kan blå blok blive enige om holdbare aftaler om en stram udlændingepolitik, klima, velfærd og co2 afgifter.

Vil vi have Lars Løkke eller Alex Vandopslag som statsminister.

Vil vi have Pia Olsen Dyhr eller Martin Lidegård som statsminister

Jeg foretrækker pt. SMV regeringen. Især efter at os vælgere har givet dem et vink med en vognstang ved EU valget

Der har indsneget sig et Ja foran Peter. Slet det

Smadre velfærdstaten ?? Det største løft på velfærdsområdet i 15 år har regeringen fået aftalt - DI er dog bekymret over den lempelige finanspolitik - Slå alt liv i havet ihjel ?? Der er lavet aftale om at vådområder skal optage 10.400 ton af den kvælstof som udledes årligt . Det er slet ikke nok, men arbejdet er igang -

Det er nemt at lave det "største" løft i velfærden i 15 år, når man systematisk har udhulet den i 30 år.
Det er ikke andet end ord.
I miljøministeriet sidder der socialdemokrater og pumper gift ud i havet i strid med EU reglerne.

Socialdemokratiets katastrofale tilbagegang skyldes i stor grad egne ( Mette F.) magtdemonstrationer, og nogle uduelige handlingslammede ministre, der tager mere hensyn til egne embedsmænd, end til danskerne.

Søren Poulsen, hvis ikke du har noget på hjertet, så lad dog være
med at lette hjertet, der findes kun tomme ord i dit indlæg.
Hvis ikke du gider følge med i en politisk debat, så lad være med
at skrive noget, hvad er det for en magtdemonstration du hentyder til.?
Jeg vil give dig ret i de handlingslammede ministre, men alle
ministre kan ikke være fra Socialdemokratiet, når der skal udvælges
ministre fra alle tre partier, så du må finde dig i at de to andre
partier ikke har ministre, af samme kaliber som S har. Sådan er det
politiske spil, man kan ikke vælger ministre, når ingen af deres
valgte mennesker, intet kender til det politiske liv.
Ok Venstre har dog nogle, MEN - MEN - MEN, de trækker vejret, så det
må da være liv i dem. Men det kan du være totalt ligeglad med, du har
ikke stemt på nogen af de partier, Socialdemokratiets tilbagegang,
skyldes, at vælgerne ofte er ligesom dig, totalt politiske analfabeter.

så populistiske handlinger er det du kalder for handle kraftigt? Personligt ville jeg foretrække en minister der lige overvejer sine handlinger istedet for at puste sig op og råbe op med ugennemtænkte handlinger.

Arne, du har jo kun dit sædvanlige partipolitiske forsvarsindlæg, som er en stor gang vrøvl.
Det er jo netop partiets problem, at alle der ikke er enige er politiske analfabeter.
Bare ærgerligt at en tredjedel af S vælgerne er analfabeter.
Problemet med betonmedlemmer som dig, er jo at de ikke evner at sætte sig ind i hvad andre mener.
Problemer som St. Bededag, manglende regulering af pensioner, havmiljø, minkerstatning, Skat og ejendomsvurdering bare for at nævne lidt, som du har overset. Og til din oplysning er det jo ikke Venstre der har med hav eller skat at gøre. Men fri mig for dit vrøvl om, at det er alle andre der ikke har indblik i politik.

Er der noget der ikke er vrøvl er det Arne Jensen s altid meget vidende og underbyggende indlæg og argumenter. At kalde det vrøvl siger faktisk mest om dig Søren Poulsen, og det er ikke nogen ros.

Helle, at du er helt på linje med Arne og parti-kontoret er ingen overraskelse.
Men hvis du har læst dagens nyheder, så kan du og Arne gå i gang med at forklare hvorfor nogle lokale partiformænd og borgmestre netop bakker op om nogle af de kritikpunkter jeg har nævnt.
Men de er jo nok politiske analfabeter, og deres kritik sig jo også nok en del om dem selv, og de skal selvfølgelig afsættes.

Fordi de tror at blokpolitik er sagen. Det er beton socialisme. S har rykket sig. Verden er ændret.Og det vil være helt vildt med et valg og at der skal være to blokke. Nej tak

Jamen Helle, du har da helt ret. Verden er ændret. SKAT er en fiasko. Havet er dødt. Grundvandet er forurenet. Sundhedsvæsenet er blevet dårligt og velfærden er på vej ned, og så afskaffer man guddødeme en helligdag på et meget meget tyndt grundlag, få uger efter valget, UDEN på noget tidspunkt at have nævnt det.
Jo, regeringen med S. i spidsen klarer sig rigtig godt. Synd vælgerne ikke kan se det.
Gad vide om de 12-15 S. mandater der ikke bliver genvalgt, er enig i din begejstring.

Søren Poulsen, hvad vil du kalde det, hvis ikke du kan lide, at jeg
bruger ordet "politiske analfabeter" om vælgere som til et valg EU,
stemmer på et andet parti, og ærlig siger det, at det gør de fordi
den siddende regering, som er en flertals regering har fjernet en
helligdag, og derfor vil de ikke stemme på statsministerens parti.
Det har da intet med politik at gøre.
Hvorfor sagde de lokale partiformænd og Borgmestre ikke sagt fra,
da denne regering blev dannet i 2022.
Jeg er da fuldstændig ligeglad med hvad medierne skriver, men du
kan så her forklare hvad disse brave mennesker er utilfreds med.

Søren Poulsen, hvem var det som stod i spidsen for det ministerie,
som har udarbejdet den beredskabsplan, som er vedtage i folketinget
i januar 2019, den beredskabsplan som skal bruges ved en sådan hændelse,
som minksagen hører ind under, hans navn er Jacob Elleman Jensen.
Hvem var den skatteminister som begik lovbrud som minister, navnet er
KRISTIAN JENSEN, hvem var den minister som nedlagde vurderings nævnet,
navner er Kristian Jensen, hvem var statsminister, da vandmiljø planer blev
vedtaget for 10 år siden, navnet er Lars Løkke Rasmussen, det var den lov,
som gav landbruger frie hænder til at nedsætte brugen af pesticider og
mindre brug af kvælstof, han har fortrudt det bitterlig. Det er den plan
som nu har dræbt alt liv i de indre fjorde og de indre danske farvande.
Så lige her til sidst, den 3 november ringede Mette Frederiksen til
lederen af partiet Venstre, Jacob Elleman Jensen og satte ham ind i den
plan som skulle aflive alle mink, og han lovede at partiet ville stemme
ja til denne drastiske plan, men på venstres hovedbestyrelsesmøde
senere, blev Jacob Elleman banket på plads, på det møde deltog også formanden
for minkavlerne Tage Pedersen, og han sidder ikke i denne hovedbestyrelse.
Så jeg beder dig undlade mere vrøvl, om ting du selv opfinder.

Arne Jensen, selvfølgeligvar det en magtdemonstration da SVM-regeringen med Mette Frederiksen i spidsen, afskaffede storbededag for at skaffe 3 milliarder til militæret og en udvidelse af arbejdsstyrken med hvad der svare til 8 tusinde personer. Det regnestykke er lige lovlig "pyntet", da det forudsætter at alle arbejder 7,4 timer om fredagen og det er der mange som ikke gør, men kun arbejder 5 timer om fredagen. Så mon ikke der snare er tale om 2 milliarder og en udvidelse af arbejdsstyrken på 4-5 tusinde.
Nødvendigheden af at afskaffe storbededag "klinger" lidt hult når man samtidig, ifølge Troels Lund Poulsen" vedtog skattelettelser for 10 milliarder og nu også nedsætte arveafgiften fra 15 til 10% til glæde for de rigeste.
For at det ikke skal være løgn, har man hævet erstatningen til minkavlerne fra ca. 19 milliarder til nu 29,5 milliarder til fordeling mellem ca. 1.100 minkavlere, så er de fleste borgerlige partier også tilfredse og vil ikke kræve en rigsretssag. Man får det indtryk at det i realiteten er den "anløbne" person, Lars Løkke Rasmussen, der sætter dagsordnen for SVM-regeringens politik.

Lars styrer!

Bent Menck Andersen, Kan du bare sådan stille og roligt forklare mig,
hvordan den lov som blev vedtaget i december 2020, kan kaldes en
ned lukning af et helt erhverv, når der i loven står, at minkavl ikke
må foregå indtil udgangen af 2021. Hvordan kan det være en
"magtdemonstration" at en flertalsregering vedtager at nedlægge/afskaffe
St. Bededag, ville det være en Magtdemonstration, hvis hele folketinget
havde stemt om det samme emne, det kaldes demokrati, at vi vælger
politiske partier til vores folketing. Hvis ikke den førte politik passer
dig så kalder du det en magtdemonstration.
At det koster 30 Mia. kroner har da intet med den lovgivning der er
gennemført efter den 4 november 2020, omkring lukning af minkdrift i 12,5
måned, det må da være på grund af et pres fra et bestemt parti i folketinget,
som ikke var en del af den Socialdemokratiske mindretals regering.
Hvordan kan du beskylde en mindretals regering, for den politik der er
gennemført, og vedtaget i folketinget, du må da vide at der skal 90 mandater
til at vedtage en lovgivning. Og for oplysningens skyld, så kan en regering
intet lovgivning vedtage, det kan kun folketinget.
En regering er kun folketingets tjenere. Hvis en minister også er et medlem
af folketinget, kan han/hun selvfølgelig stemme sammen med det øvrige folketing,
men en minister som Lars Aagaard kam ikke deltage i afstemningen i folketinget.

Arne Jensen, loven mod forbud af minkavl blev forlænget til december 2022 og blev først ophævet efter daværende fødevareminister, Rasmus Prehn, havde holdt møde med de berørte parter i september 2022. Man skal da vist være født på "stenbroen" for at mene at man bare kan genoptage hvervet som minkavler efter 2 års nedlukning. Det vil betyde at man skal indkøbe avlsmink fra andre lande og derefter vil der gå flere år før produktionen er som før.
Nu skulle man efter min mening ikke havde ophævet forbudet mod minkavl, det "dyrplageri" kan man sagtens undvære i Danmark. At det skal koste de danske skatteydere 29,5 milliarder skyldes for en stor del at personen på landets højeste embede, ikke havde tilstrækkelig med "is" i maven, hvilket man burde havde kunnet forvente af en person i den stilling. Det medførte så at aflivning af ca. 150 tusinde mink var ulovlig fordi Mette Frederiksen skulle vise "handlekraft", det skete så for skatteborgernes regning.
Når en mindretalsregering fremlægger et lovforslag til vedtagelse i folketinget sker det sædvanligvis ved at de har opbakning fra deres "støttepartier", de partier som de havde indgået aftale med inden de dannede den socialdemokratiske mindretalsregering, havde den støtte ikke været på plads kunne de risikere at blive væltet af oppositionspartierne i folketingssalen.

Bent Menck Andersen, undskyld at jeg spørger dig så direkte, hvor får du de
150 tusinde mink fra, jeg kender intet til tallet 150 tusinde mink.
Du skriver at loven mod minkhold blev forlænget til 2022. det kan en regering
ikke, det kan kun folketinget. Det tilkommer ikke mig, at vurdere om minkdrift
kan/kan ikke genoptages efter en ned lukning.
Jeg vil så påstå, og det er for egen regning, at lovgrundlaget for aflivning
af alle mink har være på plads hele tiden, den tvivl som kom til udtryk var,
at Fødevarestyrelsens chef veterinær direktør Hanne Larsen vurderede, at der
ikke var lovgrundlag for aflivning af alle mink, hun var så uenig med det
daværende justitsministerium, og først den 5 november, udtalte justitsministeriet,
at man ikke længer ville modsætte sig den vurdering, og at et nyt lovgrundlag
ville blive udarbejdet, men der har hele tiden være et flertal, som ville aflive
alle mink. En sådan vedtagelse, kan en mindretals regering ikke træffe, der skal
også være 90 mandater bag en sådan lovgivning, og den 3 november har formanden for
partiet Venstre, givet sit ord på, at Venstre ville stemme for en sådan vedtagelse.
Og så glemmer du at skrive, at vurderingen af aflivning af alle mink, ville koste
omkring 5 Mia. kroner, som også ville være prisen for den periode hvor der ikke
var tilladt at holde mink. Husk på at alle de Raske mink skulle, og blev også
sendt på både pelserier og auktion, de avlere ville få en godtgørelse på 20 kroner
ekstra pr. mink. Så der er mange mangler i dit skriv.
Hanne Larsen blev efter minksagen forfremmet til en stilling i Indonesien.

Mig bekendt var der flere partier med i de "magtdemonstrationer"du så fejlagtigt benævner det

Og her gik jeg og troede at Mette F. var chefen.
Eller er hun bare så taburetsyg at hun indordner sig.
Det er nok der hunden ligger begravet.

VÆK med den forbandende BLÅ kælling.

Lad os få Socialdemokratiet tilbage.

Hold da helt op!!
Jeg skal da lige love for at de socialdemokratiske rygklappere er sendt på barrikaderne nu….
Gud nåde og trøste den stakkel der ikke kan se visdommen i Fru Frederiksens projekt!!
Kan man ikke det, er man som minimum stemplet som politisk analfabet eller det der er værre…
At S under hendes ledelse er sendt i gulvet til tælling med det historisk dårligste valg nogensinde, skyldes ene og alene at danskerne er for dumme…
- For dumme til at se rimeligheden i at Keminova og andre virksomheder da selvfølgelig skal have lov til at svine endnu mere end de allerede har gjort.
“Hvor meget har I brug for at svine? Så laver vi da bare målemetoderne om, så de passer til jeres behov”
Og sælger det til de dumme vælgere som en opstramning!!
- For dumme til at fatte visdommen i at staten har et mirakel regneark, der kan få Co2 udledningen til at forsvinde ud i den blå luft!!
“Vi skruer lige lidt på tallene, så kan landbruget få lov til at svine som de lyster”
- For dumme til at fatte rimeligheden i, at hvis man er så uheldig at være folkepensionist og have den frækhed at bo sammen med en anden person på overførselsindkomst, så skal men straffes med en pensionsforringelse på 775. kr om måneden…
“Statens IT systemer kan ikke finde ud af at håndtere den situation”..
- For dumme til at se rimeligheden i at pensionister og andre på overførselsindkomst bliver hægtet totalt af når der gives skattelettelser.
“Vi har ingen kvaler, pensionsbyrden og de svageste betaler”
Dette er blot nogle enkelte indslag.
Måske @Helle og @Arne skulle tænke sig lidt bedre om inden de stempler danskerne som politiske analfabeter og som dumme, bare fordi de har en anden holdning til tingene!!”

Når nu danskerne er for dumme ! Kan du så ikke komme med dit bud på , hvordan alle de “ problemer “ som du har listet op,kan løses ? Og meget gerne sætte et parlamentarisk alternativ til den nuværende regering op , som skal stå for løsningerne -
Jeg kan ikke få øje på det , men det skyldes nok at jeg er for dum -

Jeg ville nu også have reduceret det til, at "alle tilbageværende socialdemokrater,er for dumme."

Nielsen, nu er det Arne Jensen der i en af sine kommentarer bruger udtrykket, politiske analfabeter om de personer som fravalgte at stemme på socialdemokratiet ved EU-valget.
Julle skriver jo tydeligt at man ikke behøver at være dum eller politisk analfabet fordi man fravalgte at stemme på socialdemokratiet.

Bent Menck Andersen, jeg mener ikke, at jeg noget sted har skrevet,
at vælgerne er politiske analfabeter, fordi de fravælger at stemme på
Socialdemokratiet, hvis jeg har skrevet det er jeg da bare for dum.
Jeg mener at jeg har skrevet, at vælgerne er politiske analfabeter,
hvis man fravælger partier til EU valget fordi man har afskaffet
store Bededag, som jeg mener jeg skriver, det har da intet med EU at
gøre, at St. Bededag er blevet afskaffet, og det tror jeg også du
vil give mig ret i, jeg kan da godt forstå, at vælgerne er sure over
afskaffelsen, men så må de da vente til næste valg, med at "straffe"
denne regering, og de partier, som har deltaget i denne afskaffelse.
Men det er kun statsministeren, som bliver beskyldt for denne afskaffelse.
Og hvis man mener at statsministeren står bag afskaffelsen, så vil jeg
bare henvise til at 50 mandater, ikke kan ændre en hylende fis, undskyld
mit Franske frisprog.

Nielsen, nu er det DIG der er dum. Fordi man kan se at noget er galt, så forlanger du, at man har løsningen.
Den bemærkning tror jeg du lige skal tænke over. Og helst grundigt.

Julle, var det ikke under Fødevare og Miljø ministeren Eva Kjer Hensen,
at Landbrug og Fødevare organisationen skrev, hvordan vandmiljøplanen
skulle udfærdiges, hun blev fjernet af partiet Venstre, var det ikke også
store problemer med afløseren, Esben Lunde Larsen, at det gentog sig, derfor
blev den næste Fødevare og Miljø minister, Jacob Ellemann-Jensen, og det
var da han havde ansvaret for dette ministerie, at beredskabsplanen for
bekæmpelse af dyresygdomme blev vedtaget i januar 2019.
Hvad har det med Mette Frederiksen at gøre, men jeg garanterer for,
at du mener at hun har ansvaret for hvordan Beredskabsstyrelsen agerer,
selv om de fulgte denne plan til punkt og prikke. den plan er vedtaget af
folketinget under en regering ledet af Lars Løkke Rasmussen.
Ligeledes er lov om hold af dyr, vedtaget af et flertal af folketinget,
og forfatteren til denne lov, udtaler den 9 december 2020 i dagbladet
Politiken, at der i den lov er hjemmel til aflivning af alle mink i Danmark.
Problemet var, at det var en styrelse der vurderede en manglende lovmedhold,
og ikke juridiske personer, som de som er ansat af staten i Justitsministeriet.
Justitsministeriets jurister var uenige med Fødevarestyrelsen.
Du kan læse overskriften i Politiken fra den 9 december 2020 overskriften lyder:
Topembedsmand: Der var hjemmel til at aflive alle Mink.
Artiklen er skrevet af Kristian Corfixen, Johan Blem Larsen og Anders Bækgaard.
Så hele minksagen er misinformeret af danske dagblades Journalister.
Så alle de Millioner der er brugt til kommissioner og kunne være brugt på
en bedre måde, hvis ikke samtlige journalister var så forhippet på at jagte
den daværende statsminister. Højesterets dommer Thomas Rørdam har sendt hele
denne kommissions rapport i skraldespanden, som værende mangelfuld og
misvisende, i forhold til de personer som har været afhørt, og der har ikke
været oplæg til at kommissionen, skulle fælde en dom, det skulle overlades
til folketingets partier. Men du er sikkert uenig i alt hvad jeg skriver.
Og så lige en sidste lille note, jeg har aldrig skrevet at vælgerne er
analfabeter, men når man udtaler sig til medierne, at man til EU-afstemningen,
stemmer på andre partier, end dem der har vedtaget afskaffelsen af Bededag,
så er man da en politisk analfabet. det er du sikker heller ikke enig med mig i.
Store Bededag vil aldrig kunne blive et emne for EU-Parlamentet, ligesom pinse.
påske og Kristi Himmelfartsdag, heller aldrig bliver et emne for EU.
Men det er du sikker heller ikke enig med mig i.
Vandmiljøplanen er ikke vedtaget af en regering, som havde en
Socialdemokratisk statsminister. Men af en regering med borgerlig
observans, og med et flertal af samme støbning, de var ikke de klogeste,
men de var de fleste. Beklager også her er du på afveje.

“ At S under hendes ledelse er sendt i gulvet - Skyldes ene og alene at danskerne er for dumme “

Da S gik ind i SMV, begik de klasseforræderi.
Så simpelt er det. SVM er ren DI og ikke meget andet. Klassekamp fra oven ad.